Facaden

Kapitel 3

Din morgen gik helt perfekt. Du nåede alt det du skulle nå, og da du var færdig, cyklede du afsted til skolen.
Det var koldt at cykle, men det var heldigvis ved at blive forår.
Da du kom til skolen, parkerede du din cykel ude foran skolegården, som du altid plejer at gøre.
Da du kom ind i skolen, var der allerede nogle grupper der var gået i gang med deres projekt, så du valgte at prøve at finde Hannibal. Karina ville du ikke lede efter, da hun jo højst sandsynligt var syg.
Du valgte at lede efter Hannibal i kantinen, da mange af grupperne befandt sig der. Du gik forbi toiletterne, for at komme ind i kantinen, men ud af det blå kunne du høre en stemme, der kun kunne tilhøre Hannibal.
"Sjovt vi altid møder hinanden på toilettet," sagde han og du vendte dig om, og kunne ikke lade være med at smile lidt, da det faktisk var sandt.
"Hvad gør vi med projektet," spurgte du igen, og håbede på, at du denne gang kunne få et svar.
"Vi går vel i gang med at lave det," sagde han.
"God ide, den havde jeg ligesom godt regnet ud," sagde du og ventede på, at han skulle sige noget mere.
"Jeg har lovet Bebiane og hendes gruppe, at hjælpe dem med deres projekt idag. Så jeg tænkte på, at vi kunne lave det hver for sig, også..." sagde han og du havde lyst til at kaste op, lige i det sekund han nævnte Bebianes navn.
"Også...?" sagde du, og ventede på svar.
"Også kan vi samle det i et fælles dokument til sidst. Vi kan, hvis du vil altså, øhm tage hjem til mig og lave det. Vi er jo langt bagud," sagde han, og du blev helt forbavset, da du aldrig havde oplevet ham sådan før.
"Jo altså, det kan vi vel godt," sagde du men din stemme knækkede et par gange, så det lød som om du ikke ville. Du ville faktisk ikke, men din mor gik meget op i, at du lavede dine lektier, så du blev nød til at sige ja.
"Okay så har vi vel en aftale," sagde han, og du nikkede.
"Vi ses," sagde han og gik ind i kantinen.
Du kunne ikke rigtig forstå, hvorfor Hannibal lige pludselig var så venlig, men du valgte at ignorere det. Om en dag eller to, ville han sikkert være den gamle og irriterende Hannibal igen.
Du sad helt for dig selv i et lokale, der normalt bliver brugt til lektie cafe. Der havde du sat, siden du snakkede med Hannibal.
Klokken var omkring 14:00, og du havde fået skrevet godt en side.
Du kunne ikke stoppe med at tænkte på, at du skulle hjem til Hannibal senere og lave lektier..
Hvad ville hans venner ikke sige til det? Du grinede lidt for dig slev, bare ved tanken om det, men en stemme afbrød dig.
"Hvad griner du af?" sagde en stemme, og da du kiggede op, så du Daniel fra 10 b. Lige siden i sommers da skolen startede, havde han haft et crush på dig, men du brød dig ikke særlig meget om ham. Kun når du var fuld og manglede en til at holde dit hår, når du skulle kaste op.
"Ikke af noget," sagde du og løj.
"Hvor sidder du helt alene," spurgte han og tog en plads ved siden af dig.
"Jo altså," sagde du men fortrød.
"Nej bare glem det, det er en lang historie," sagde du og han nikkede.
"Jeg kom faktisk for at invitere dig til fest på lørdag," sagde han, og du lavede store øjne, og prøvede at huske om du skulle noget i weekenden.
"Lørdag?" sagde du til dig selv.
"Det lyder fint, hvor er det henne?" sagde du.
"Hjemme hos mig, som sædvanligt," sagde han og grinede lidt.
"Selvfølgelig er det det. I har også huset til det," sagde du og han nikkede.
"Jamen så er det en aftale, vi ses (dit navn)," sagde han og gav et lille vink fra sig, før han gik ud af lokalet, du befandt dig i.
Der var kun en halv time til, at du havde fri. Så du besluttede dig for at skrive lidt mere på projektet, og da den halve time var gået, pakkede du sammen.
Du var på en eller anden måde meget nervøs for at skulle hjem til Hannibal, også alligvel ikke.
Du hadede ham stadigvæk og huskede dig selv på, at du kun gjorde det, for god ordens skyld.
Du tog din jakke på, og tog din taske på ryggen, og satte kurs mod skolegården. Da du ikke helt vidste hvor i skulle mødes, valgte du at stå der hvor alle eleverne parkerer deres cykler. Du gik hen til din cykel, og der stod du og ventede på ham. Tiden gik og gik, og du begyndte at tro, at han havde brændt dig af. Der var gået omkring 25 minutter, og han var stadigvæk ikke kommet. Det gjorde dig pisse sur, for du troede virkelig han ville komme.
Du låste din cykel op, og ville til at cykle, da Hannibal kom løbende ud fra skolen, imens hans råbte på dig.
"(Dit navn!)," råbte han, og du kiggede lettet, men også irriteret på ham. Da han kom løbende hen imod dig, kunne du se at han havde slået sig, eller rettere sagt 'fået tæsk'.
"Hvorfor kommer du først nu? Og hvad fanden er der sket med dit ansigt?" spurgte du ham.
"Lang historie," sagde han, og gik over til sin cykel.
"Virkelig? Er det det eneste du har tænkt dig at sige. Mig som ellers har ventet i 25 minutter på dig, og nu vil du ikke engang fortælle det!" sagde du, og kiggede irriteret på ham.
"Idiot," sagde du stille.
"Det hørte jeg godt..
Og jeg fortæller det hele senere, kom nu bare," sagde han, og begyndte at cykle.
Du satte dine fødder op på pedalerne igen, og cyklede efter ham.
Hannibal boede ret tæt på Daniel.
Du så ham af og til komme gående fra sit hus og hen til Daniel, når han holdte fest.
"Vent lige lidt," sagde du, og han satte farten lidt ned, så i kunne følges ad.
Cykelturen varede kun omkring 5 minutter, og da i nåede Hannibals hus, parkerede i jeres cykler og gik indenfor.