Facaden

Kapitel 21

Hannibals synsvinkel

Fuck.

Fuck hvor er jeg dum.

Jeg var lige ved at fortælle hende, hvordan jeg har det med hende.

Fortælle hende mine følelser.

Så jeg reddede den hjem med en latterlig undskyld.

"Bare tænk dig om fremover ikke?" sagde hun, og tog noget hår om bag det ene øre.

Jeg kunne ikke andet end at nikke.

Jeg vidste jeg ikke kunne holde det, men jeg måtte prøve.

Hvis jeg overhoved skal have en chance med hende, er jeg nødt til at ændre mig.

Jeg er nødt til at ændre mig for hende.

"Jeg bliver nødt til gå nu," sagde hun og tog sin taske op fra gulvet.

"Det har været hyggeligt, det må vi gøre igen," sagde hun, og jeg smilte venligt til hende som svar på det hun sagde.

Fuck det gør mig mør, når hun så meget som bare smiler.

Jeg studerede hende idet hun fandt sin vej ud af døren. Det gav et sæt i mig da døren smækkede i, og fik mig til at vågne op fra mine fucked up tanker.

Hun er så meget bedre end mig, og det ved jeg hun er klar over.

Hvis ikke... - selvfølgelig ved hun det.

Jeg må indrømme, at jeg ikke førhen har haft noget for hende.

Hun er helt sikkert en af de pæneste på skolen, og det har jeg også ment dengang vi lavede sjov med Nina.

Andrea bakkede hende altid op, og var ikke bange for at sige noget igen.

Og siden jeg kom i gruppe med hende...

Jeg er ikke forelsket, bare fascineret af hvor anderledes hun er end andre piger.

Hun er så kostbar og samtidig venlig og stædig.

Og hun kaster sig ikke over mig som alle andre.

Hun er anderledes, og der har jeg svært ved at stå for.

Jeg slår mig selv indvendigt hver gang jeg ser hende, for at jeg ikke bare giver efter, og falder på knæ for hende.

For jeg er intet godt for hende.

Hvis vi fik et forhold, ville jeg såre hende gang på gang.

Ikke med vilje, men sådan vil hun med garanti opfatte det.

Jeg kan ikke lave om på den jeg er.

Jeg går til fest, bliver fuld, snakker grimt, passer ikke min skole og har noget med alt for mange piger på en gang.

Hun ville få en hjerneblødning af alt det jeg roder mig ud i. Jeg havde på fornemmelsen at hun allerede have fået en hjerneblødning over mig et par gange nu.

Men jeg længes mere end noget andet efter at se, hvad der gemte sig under hendes tøj.

Jeg kan ikke benægte jeg ikke fantasere om hende.

Hun var sikkert forrygende god til at...

Okay ro på, et step af gangen Hannibal.

Selvom jeg kun var 17, havde jeg allerede været i trusserne på et par piger. Men aldrig i hele mit liv har jeg haft en rigtig kæreste. Jeg er ret så sikker på der ikke er nogen der ved det. Dog er det også ligegyldigt info for andre, og noget de ikke skal blande sig i.

Jeg har haft damer på et par gange, men det har aldrig været noget seriøst.

Jeg er ikke typen der forelsker sig. Overhoved. Jeg har aldrig været forelsket og det bliver jeg heller ikke. Jeg tror problemet ligger i at jeg ikke har et hjerte. Jeg kan simpelthen ikke det der kæreste fnidder, men jeg ville gerne hvis...

Nej jeg kan ikke. Der er alt for meget at tabe. Det er en alt for stor risiko.

Hun drømmer sikker om at finde prinsen på den hvide hest, men ham er jeg ikke. 

Da jeg havde fået mine hormoner lidt ned, skubbede jeg stolen ind efter mig da jeg gik, og fandt min vej hjem.

Min eftersidning med Andrea var slut, hvilket både var godt og dårligt.

Jeg vidste at hvis jeg ikke snart gjorde noget, ville vi aldrig blive til noget.

Hvis jeg ikke snart tager det første skridt og viser jeg kan lide hende bare en smule, tager Thor hende med garanti.

Bare tanken om ham gjorde mig vred, og gav mig lyst til at hamre min hånd ind i muren.

Jeg sværger, hvis han lægger en hånd på hende er han dødsens.

Fuck at jeg skulle holde mit temperament nede. Hvis han kommer for tæt på hende, er det hans egen skyld.

Jeg synes efterhånden jeg har gjort det klart, at han skal holde sig væk.

Jeg måtte prøve at imponere hende, og jeg tror jeg vidste hvordan.

Jeg måtte finde ud af, om hun var vild med mig eller ej.

Mine tanker blev på hende resten af dagen, og kom i tanke om lige inden jeg skulle sove, om hun havde fundet den lille seddel jeg havde skrevet til hende.

KORT KAPITEL MEN DET ER JO BEDRE END INGENTING RIGHT?

HUSK AT LIKE VENNER, TAK FORDI I LÆSER MED!