Facaden

Kapitel 23

Jeg var glad for ugen snart havde nået sin ende, for ærlig talt var mit energi ved at være opbrugt. Den kommende weekend bød på intet mindre end ren afslapningen, for en gangs skyld. Lige hvad jeg havde brug for.
Lyden af larm rev mig ud af mine tanker, og Nina puffede stille til mig.

"Vi har fri smukke," sagde hun og smilte.
Jeg smilte tilbage til hende som respons, og fik pakket min taske hurtigt så Nina ikke skulle stå og vente. Gangen var som altid fyldt med mennesker, da vi trådte ud af klasseværelset.
En arm tog fat i mig og rev mig til siden.

"Hvad laver du?" sagde jeg til Hannibal, og kiggede uroligt på Nina der stod midt ude i strømmen af mennesker.
Hun kiggede forvirret rundt, og kiggede på mig med store øjne, da hun så jeg snakkede med Hannibal.

"Jeg skal vise dig noget," sagde han og lyste op som et barn på juleaften.

"Ja? Og hvad er det?" svarede jeg, og kunne ikke lade være med at smile.
Han forblev stille, men smilte hemmelighedsfuldt. Hvad havde han dog i tankerne?

"Det er en hemmelighed, kan man godt sige."

"Kan du mødes efter skole, ved busstopstedet?" spurgte han, og kiggede undrende på mig.

"Hun er optaget i dag pretty boy," sagde Nina og afbrød. Hendes valg af ord slog mig om kuld. Det lignede ikke hende at sige sådan nogle ord, og da slet ikke til Hannibal.

"Kan vi måske gøre det i morgen? Jeg har lovet Nina, at lave noget med hende i dag," spurgte jeg usikkert, og håbede på han ikke ville tage det så tungt.
Og hvorfor skulle vi køre i bus? Hvor skulle vi hen? Jeg ville have spurgt ind til det, men aftalte med mig selv at vente til i morgen. Men da det var en hemmelighed, hvor vi skulle hen, regnede jeg ikke at få noget at vide alligevel.

"Jo klart," sagde han, og virkede en smule skuffet.

Hvad var der ærlig talt galt med ham? Hans adfærd var skiftet totalt, og han virkede meget mere sukkersød end han ellers plejer. Det var anderledes men jeg kunne lide det. Hans bad boy attitude havde dæmpet sig en smule. Dog lignede han stadig sig selv. Jeg må anderkende at jeg i starten havde bygget en slags mur af had imod ham. Han interesserede mig ikke, og mest af alt ville jeg bare være så langt fra ham som muligt. Men nu var det som om den mur jeg havde bygget var ved at blive revet ned.

"Skal vi til at komme hjem ad?" spurgte hun og begyndte at gå hen imod døren.

"Vi ses i morgen," sagde jeg, og kiggede hurtigt på ham, før jeg gik hen til Nina.

"Husk dit buskort!" kunne jeg høre ham råbe lige idet jeg gik ud af døren. Jeg stoppede hurtigt op og hev en thumbs up i vejret. Jeg smilte venligt til ham, og fik et smil tilbage.

-

"Skal i på date i morgen eller hvad sker der lige med jer to turtelduer?" sagde Nina da tjeneren kom med hendes kaffe.

"Nej? Jeg ved faktisk ikke hvad vi skal endnu. Det var en overraskelse," sagde jeg og smilte.

"En overraskelse ser man det," sagde hun og løftede sine øjenbryn.

"Hvorfor smiler du sådan??"

"Jeg er bare glad for du endelig har fundet en du sådan rigtig kan lide," sagde hun og hvis jeg ikke tog meget fejl, flækkede hun snart af grin. Jeg vidste hun kun var ude på at drillede mig, sådan var hun altid.

"Endelig har fundet en jeg rigtig kan lide?" citerede jeg hende.

"Ja jeg mener det faktisk. Jeg er glad på dine veje. Men at det lige blev Hannibal der var prinsen på den hvide hest, havde jeg ikke regnet med," sagde hun, og denne gang mere seriøst.

"Jeg ved ikke engang, om jeg kan lide ham sådan rigtig," svarede jeg hende, og følte at samtalen gik fra sjov og ballede til dybt seriøst på 0,5.

"Helt ærligt, nu er jeg ikke den store kæreste ekspert, men jeg kan se det på dig. Hver gang vi går ind i skolen, eller ud på gangen kigger du altid rundt. Mit gæt ville være du kigger efter ham?"
sagde hun men jeg rystede hovedet og benægtede.

"Ikke hele tiden," svarede jeg ærligt og gemte mit smil bag min kop kakao, idet jeg tog en slurk. Den varme væske var alt for varmt, hvilket resulterede i jeg brændte min tunge.

"Jeg tror du er ved at falde for ham," sagde Nina og kiggede mig direkte ind i øjnene.

Jeg rystede på hovedet. Ikke som et nej, men mere som et oh fuck. Hvordan kan det lade sig gøre, at jeg kan lide en jeg hadede for næsten kun lidt mere end en uge siden? Jeg måtte fejle noget.

"Det er jeg vel," sagde jeg stille.

"Tror du overhoved han kan lide mig?" spurgte jeg og vidste ikke hvad jeg håbede på hun ville svare.

"Jeg er ret så sikker på han kan lide dig. Hvem kan ikke det?" sagde hun sødt.
"Bebiane," svarede jeg og vi grinte begge to mere end vi burde.

"Ja men udover hende. Jeg tror han er smask forelsket i dig, men bare skjuler det for dig af en eller anden grund," sagde hun og tog lidt mælk i sin kaffe.
Vi var begge stille i et stykke tid, og sad bare og stirrede ud i luften.

"Du fortæller mig alt det der sker mellem dig og Hannibal i morgen," sagde hun og tog den sidste slurk af hendes kaffe.

"Selvfølgelig," lovede jeg hende. Hun tog sin lillefinger frem, og jeg gav hende lillefingerløfte på det.

-

Da vi var på vej hjem gik jeg og overvejede hvad jeg skulle fortælle min mor i forhold til i morgen. Jeg kunne da ikke fortælle hende, at jeg skulle et eller andet hemmeligt sted hen med Hanibal. Jeg måtte komme op med en løgn.

"Hvis nogen spørger er jeg hjemme hos dig i morgen," sagde jeg til Nina og hun nikkede.

"Aftale, men så husker du også at fortælle ALT! Også det frække.." sagde hun og fniste.

"Hvor er du sjov," svarede jeg og skubbede lidt til hende.

"Du er da jomfru er du ikke?" spurgte hun, hvilket resulterede i jeg var lige ved at få mit tyggegummi i den gale hals.

"Jo?" svarede jeg ærligt og hun grinte.

"Så er vi to."

"Jeg vil snart gerne finde en og bare få det overfået, forstår du?" sagde hun og kiggede på mig med hendes store øjne. Jeg grinte kort af hendes svar, men stoppede hurtigt da jeg vidste hun mente det.

"Hvem skal den heldige være?" spurgte jeg nysgerrigt.

"Det må tiden jo vise, men hvis du ikke tager Hannibal tager jeg ham gerne."

"Heyyyy!???" sagde jeg og kiggede overrasket på hende.

"Man skulle tro du var fuld, som du snakker lige nu," sagde jeg og grinte.

"Jeg mener det faktisk, han er da utrolig lækker, og nu er han også begyndt at blive sød.." sagde hun og i samme øjeblik spærrede jeg øjnene op.

"Rolig nu Andrea, jeg kunne ikke finde på at stjæle din fyr. Men hvis du dropper ham, siger jeg bare at jeg ikke ville have noget imod at..." sagde hun, men jeg stoppede hende.

"Jeg ved hvad du mener," sagde jeg og grinte.

"Den havde jeg ikke set komme fra dig af," sagde jeg men smilte.

"Tak for en god dag, held og lykke med Hannibal i morgen," sagde Nina da vi nåede mit hus.

Jeg vinkede til hende, idet hun fortsatte sin vej ned af gaden. Det at være bedste venner og næsten naboer, var simpelthen så dejligt.

Idet jeg trådte ind af døren blev alt mit positive humør hurtigt slået ihjel. Jeg havde glemt alt om min mormor da jeg var ude med Nina, men nu kom den dårlige energi luskende tilbage i mig.

HUSK AT LIKE
ELSKER JER ❤️❤️❤️