Facaden

Kapitel 5

Det var onsdag, og dermed 2 dage til at dig og Hannibal skulle fremlægge. Karina lå stadig syg med influenza, og Hannibal var begyndt at blive den samme "gamle" Hannibal igen.
Så alt gik sådan set, som det plejer.
Du tog det tøj af som du havde på, og tog noget rent på.
Solen skinnede for en gangs skyld, men det var ikke super varmt. Dog valgte du alligevel at tage en nederdel på.
Du fandt en cardigan frem, og en sød top.
Du valgte at lade dit hår hænge, og tog noget makeup på.
Da du var færdig og klar til at tage afsted, besluttede du med dig selv, at det nok var bedst at gå til skole idag, da din nederdel var ret kort.
Du tog din taske på rykken, og låste døren efter dig, da du gik ud.
Du var næsten henne ved skolen, da du hørte en ringeklokke bag dig. Det var Nina.
"Hey hvordan går det med Hanni?" spurgte hun, og cyklede i et stille tempo ved siden af dig, imens hun grinede.
"Seriøst stop...," sagde du.
"Sorry mus, jeg ville bare høre hvordan det gik," sagde hun og smilede.
"Det ved jeg," sagde du.
"Hvorfor er du så pæn idag, skal du imponere nogen?" spurgte hun med et smil på læben.
"Hvor er du sjov," sagde du og rullede øjne af hende, men grinede alligevel af hendes latterlige spørgsmål.
Da i kom hen til skolen, ventede du på Nina, da hun skulle parkere sin cykel.
Derefter gik i ind i skolegården, og var på vej ind i skolen, da du hørte nogen pifte. Det var Daniel, og af en eller anden grund trak du automatisk lidt ned i din nederdel, før du lukkede døren efter dig.
"Er han stadig vild med dig?" spurgte Nina.
"Det er jeg bange for," svarede du.
Nina begyndte at gå hen imod kantinen, men stoppede op da hun så, at du ikke fulgte efter hende.
"Kan dig og Hannibal ikke arbejde inde i kantinen i dag?" spurgte hun og lavede hundehvalpe øjne.
"Det kan vi vel godt," sagde du, og gik hen imod hende.
Ninas gruppe sad ved én af de mange runde borde, på de ret så orange stole. Du valgte at sætte dig ved et bord et stykke væk fra dem, så du kunne undgå Bebiane. Lige pludselig kiggede Bebiane underligt op på dig, og kiggede derefter rundt i kantinen, som om der manglede nogen.
"Hvor er Hannibal?" spurgte hun, og du var sikker på, at næsten alle der var i kantinen hørte det, men du var ligeglad.
"Hvor skulle jeg vide det fra?" svarede du.
"I render jo konstant rundt sammen, så det burde du jo vide" sagde hun med irriteret stemme.
Du valgte at ignorere hende, og fandt din computer frem.
Lige pludselig rejste Bebiane sig op, gik hen til dig, og satte sig lige overfor dig.
"Du er sååå forelsket i ham, jeg kan se det på dig. Men ved du hvad? Du holder dig væk," sagde hun og du blev helt mundlam. Forelsket i Hannibal? Var hun blevet fuldstændig syg i hovedet?
"Så sig dog noget!?" sagde hun og kiggede med store øjne på dig. Hun var irriteret på dig, og måske mere end det. Hun var jaloux. Hun var jaloux på, at du næsten var mere sammen med Hannibal end hende. Hun var bange for, at du ville 'stjæle' ham fra hende.
"Kæft hvor latterligt," sagde du, men med så utydelig en stemme ingen hørte det.
"Du burde lære at styre dine følelser," sagde du til hende, og skulle lige til at tage din taske og gå, da Hannibal kom ind i kantinen.
Hannibal kiggede underligt frem og tilbage, på dig og Bebiane.
Bebiane kiggede surt på dig, før hun rejste sig og gik hen og satte sig på sin plads igen. Du kunne se på hende, at hun var sur.
Men det var der jo ingen grund til. Dig og Hannibal havde jo ikke noget kørende, overhoved?
Hannibal kom hen og satte sig overfor dig, og skulle til at sige noget, men fortrød. Du valgt at ignorere hans tilstedeværelse fuldstændig.
Du tog din computer frem, og begyndte at arbejde videre med projektet. Hannibal sad stadig og stenede, og sagde ikke en lyd.
"Kommer du ikke herover og arbejder Hanni?" spurgte Babiane, og foldede sine hænder og sagde 'bebe.'
Det var som om, du fik en trang til at kaste op, lige i det øjeblik hun åbnede munden. Og 'bebe'? Hvem siger overhoved det mere?
Hendes spørgsmål kørte stadig rundt i dit hoved.
Hvad hvis han rent faktisk sagde ja, og droppede dig frem for hende?
De to sidste dage, havde du arbejdet selv, og du ville gerne snart være færdig med projektet.
"Jeg... øhh," sagde han, og du kiggede med store øjne på ham, for at overbevise ham om, at han skulle blive hos dig og lave projektet.
Hannibal forvirrede dig konstant.
Han havde altid været så kold og stærk, men i dette øjeblik virkede han svag. Bebiane havde en eller effekt på ham, hvilket du kunne se på ham, at han hadede.
Men selvom du ikke brød dig om tanken, fornemmede du også, at du havde fået en eller anden effekt på ham.
Du blev revet ud af dine tanker, da Hannibal endelig svarede.
"Nej," svarede han koldt, og det overraskede dig af en eller anden grund meget.
Bebiane kiggede i misundelse over på dig, og hvis du ikke var helt forket på den, lignede det at hun ville slå dig ihjel.

Resten af dagen forløb fint, og dig og Hannibal endte med med at blive færdige med projektet, da skoledagen var omme. I havde aftalt, at øve jer på at fremlægge imorgen.
Du cyklede hjem, og da du var hjemme, smurte du dig en nutella mad, og satte dig ind i stuen for at se fjernsyn.
Din mor havde allerede været ude at gå en tur med Berte, så det skulle du ikke tage dig af.
Da klokken var omkring 23:00, tog du dit tøj af, og hoppede i dit nattøj.
Din mor var gået i seng, så du slukkede lyset i hele huset, før du selv gik i seng.
Du kunne ikke sove, og blev af en eller anden grund ved med at tænke på Hannibal.