Facaden

Kapitel 29

"Du er min Andrea – kun min," sagde han idet han lænede sit hoved lidt tættere mod mit og viskede det stille i mit øre.

Jeg nikkede stille og roligt, igen og igen. Han kørte hans store fingre igennem håret i min hestehale, og kyssede mig blidt.

-
HANNIBALS SYNSVINKEL

Hendes læber passede perfekt på mine, og jeg nød hvert et kys.

Jeg håbede hun tog min besked seriøst, og vidste jeg mente det. Det var ikke bare en sød lille måde, at sige jeg elskede hende på. Jeg elsker hende ikke, og det håber jeg hun er klar over. At elske er et stort ord. Og jeg elsker ingen.

Jeg er ikke så fucking sukker sød som hun går og tror. Men jeg må indrømme, at min måde at omgås mennesker har ændret sig siden, jeg har lært hende at kende.
Det som om hun gør mig til en bedre person.

Men det vender tilbage gang på gang. Derfor kan jeg heller ikke fortælle hende, at jeg elsker hende. Ikke endnu. Vi er ikke kærester endnu, så bogstaveligtalt kunne hun skride fra mig hvornår det skulle være. Hun var jo ikke min.
Den dag hun endelig bliver min, kunne jeg begynde at fortælle hende, hvor meget jeg elsker hende. Men ikke nu.
Men jeg blev nødt til at have hende for mig selv. Hun skulle være min.
Tanken om hende sammen med Thor gjorde mig rasende, og fik mit hjerte til at banke hurtigere af jalousi.
Mon hun havde snakket med ham, siden dengang han var på skolen og jeg...

Det havde hun sikkert. Hun havde sikkert ringet til ham for at vide om han havde det godt, for sådan er hun. Alle skal have det godt, hun er et alt for godt et menneske til, at være ligeglad.
Men lige på dette punkt håbede jeg hun havde været ligeglad.

Jeg sad og overvejede om jeg skulle spørge ind til Thor, men jeg ville ikke ødelægge den gode stemning. Og det blev den i den grad, hvis vi skulle til at snakke om Thor.
Men jeg kunne ikke holde det inde. Jeg ville vide det.

"Du har ikke snakket med Thor for nylig, har du?" spurgte jeg, og hun trak sig lidt tilbage, men jeg holdt hende fast, så hun ikke gik.
Tanken om hende med en anden gjorde mig hidsig. Thor, Daniel, Anthon eller en helt fremmede, gav mig dårlige nerver og lyst til at smadre et eller andet.
Hun kiggede forvirret på mig, og små fine rynker viste sig på hendes pande.

"Nej det har jeg ikke?" sagde hun.

"Kunne det ikke også være lige meget, hvis jeg havde?"

"Nej!?" sagde jeg aggressivt, og tog hårdere fat omkring hende.
Hun strittede imod og gik af mig, men jeg lod hende gøre det.

"Du er jaloux, hvis jeg så meget kigger på en dreng? Seriøst?" sagde hun og jeg rejste mig op og gik over imod hende.

"Hold dig væk," sagde hun stille og vendte ryggen til mig.

"Andrea stop nu, jeg ville bare være sikker på der ikke var noget imellem jer," sagde jeg og hun kiggede med store øjne på mig.

"Se selv? Du er pisse jaloux!" sagde hun, denne gang højere end før.
Hun rystede på hovedet og vendte sig om mod mig.

"Hannibal, det er kun dig jeg kan lide okay?" sagde hun, og i et øjeblik troede jeg det var en drøm.

"Men for hver gang du nævner mig og Thor, giver du mig mere lyst til at være sammen ham, fordi du konstant er så fucking jaloux," sagde hun, og jeg løftede hende op i luften, uden hun rigtig nåede at reagere på det.

"Sæt mig ned!" skreg hun og grinte. Jeg gjorde som hun sagde og tog fat om hendes talje og kyssede hende. Jeg placerede små kys ned af hendes hals og jeg nød at se hende smile, imens jeg kyssede hende.

"Jeg tror jeg stopper med at snakke om Thor nu så," sagde jeg, men vidste jeg ikke kunne holde det. Men jeg blev nødt til at prøve for hendes skyld. Hun smilte og kyssede mig en enkelt gang på panden.

"Tak," viskede hun.

Hvad var der også at se i Thor alligevel? Han var ynkelig og slap.
Han var ikke noget for hende. Overhoved.

Note:
HUSK AT LIKE!
Har snart 500 likes ihhhh! Tusind tak!

Jeg ved ikke om i har set det, men jeg starter på en ny fanfiction meget snart. Denne gang KUN med citybois.
Jeg prøver derfor, at opdatere regelmæssigt på begge fanfictions.
Facaden slutter ikke lige foreløbigt.

Godt nytår venner! :)
-Xenia