Facaden

Kapitel 4

Udenpå lignede hans hus alle andres, men indeni var det pænt, rent, og meget moderne. Alle væggene var malet med en pæn hvid farve, og i næsten hvert hjørne var der en form for plante. Møblerne var meget pæne, og i stuen var der en masse stearinlys.
"Har du ringet til dine forældre og sagt at jeg kom, eller er der altid så pænt og rent?" spurgte du ham og smilede.
"Det er min mor. Hun går meget op i, at det hele ser pænt og rent ud. Lige i øjeblikket er hun arbejdsløs, så hun har meget tid til at gøre rent," sagde han og fulgte dig igennem køkkenet og ind på sit værelse.
"Javel," sagde du og lavede store øjne, da du trådte ind på Hannibals værelse. Der lå tøj over det hele, rester af mad og skolebøger rundt omkring.
"Jeg elsker dit værelse, det minder på en eller anden skør måde, meget om mit," sagde du og satte dig ned i en lænestol, han havde på sit værelse.
"Tak, tror jeg," sagde han og smilede.
Du tog din MacBook op fra din taske, og fandt det frem du havde skrevet.
Imens du fandt det frem du havde skrevet, tog Hannibal også sin computer frem.
Du viste ham hvor meget du havde skrevet, og han kløede sig nervøst i håret.
"Imponerende," sagde han og lukkede sit dokument op.
Det eneste der kom frem var en blank side, hvorpå der var skrevet ét ord, nemlig Kristendom.
"Seriøst? Hvorfor har du ikke skrevet noget, det var jo det vi aftalte?" spurgte du ham.
"Jeg hjalp Bebiane," sagde han.
"Du hjalp Bebiane, ja som om," sagde du.
"Okay nej. De andre i hendes gruppe lavede projektet, imens jeg hjalp hende ned at planlægge en fest hun skal holde på fredag," sagde han, og du kiggede irriteret på ham.
Da han havde sagt det var der helt stille, og i sad bare og kiggede ud i luften.
"Hvad har du egentligt imod Bebiane!?" kom det lige pludselig fra ham.
"Alt," svarede du koldt, og der blev igen stilhed.
"Hør her, jeg er ked af jeg ikke har lavet noget... Kan jeg gøre det bedre ved at invitere dig til festen på fredag?" sagde han og du kiggede overrasket på ham.
"Det er Bebianes fest, det går hun aldrig med til," sagde du.
"Jeg hjalp med at planlægge den, så teknisk set er jeg også en del af festen," sagde han.
Du overvejede hvad du skulle sige, men blev afbrudt da Hannibals mor trådte ind på værelset.
"Jeg vidste ikke du skulle have gæster med hjem," sagde hun og kom pænt hen til dig og gav hånd.
"Jeg er Henriette, Hannibals mor," sagde hun og du fortalte dit navn, før hun gav slip på din hånd.
"Kan du ikke gå?" spurgte Hannibal surt sin mor. Hun kiggede hurtig frem og tilbage på jer, og sagde til sidst ja og gik ud.
"Så hvad er der egentligt sket med dit ansigt?" spurgte du ham.
"Jeg kom bare op at skændes med en fra 1.g, også blev vi begge sendt op på kontoret," sagde han.
"Jeg gætter på det var derfor det tog så pisse lang tid, før du kom," sagde du, og han nikkede.
Din mobil begyndte at vibrere, så du tog den op af lommen og kiggede på skærmen. Din mor ringede, men du vidste ikke om du skulle tage den.
"Skal du ikke tage den?" spurgte Hannibal og pegede på din mobil.
"Øhm jo," sagde du og tog den op til øret.
"Hej," sagde du og hostede en enkelt gang, før du spurgte hvad hun ville.
"Hør her skat, jeg tager over til farmor nu, og jeg ville bare lige høre om du ville med," spurgte hun og du rullede øjne af hende, da hun godt selv var klar over, at du hadede din farmor.
"Nej tak, jeg har også travlt, så det må blive en anden gang," sagde du og bed dig i læben.
Hannibal kiggede underligt på dig, men du valgte at ignorere det.
"Okay, men husk lige at du skal være hjemme inden kl 19:00, Berte skal luftes inden det bliver mørkt," sagde hun og du sukkede.
"Skal jeg nok, vi ses mor," sagde du og lagde på.
"Berte...? Skulle det være et hundenavn?" spurgte han og grinede.
"Hold da op! Det er da et smuk navn til en hund," sagde du og smilede en enkelt gang, men stoppede hurtigt da du så hvad klokken var.
Klokken var allerede 18:00, hvilket ville sige, at i kun havde én time til at lave projektet i, før du skulle hjem.
"Vi skal altså i gang Hannibal," sagde du.
"Enig, har du nogle idéer? Jeg er helt blank," sagde han.
"Ikke rigtig," sagde du og kørte dine fingre igennem dit hår.
Han svarede ikke, men sad derimod bare og stirrede på dig.
"Er du sød at lade være med det?" sagde han lige pludselig, og du kiggede forvirret på ham.
"Lad være med hvad?" sagde du.
Han tog blikket væk fra dig, og kiggede ned i sin computer.
"Det tror jeg godt du ved," sagde han, uden at kigge op.
Du forstod ikke rigtig hvad han mente.
Ville han gerne have at du stoppede med, at køre dine fingre igennem dit hår. Var det det?
Han forvirrede dig overraskende meget. Siden i mandags var han blevet meget flinkere, men du vidste at den "gamle" side af Hannibal nok skulle vende tilbage.
Du valgte ikke at sprøge mere indtil Hannibals problem, med at du kørte dine fingre igennem dit hår, og gik i gang med projektet. Det samme gjorde han.
Du havde fået skrevet ca. en side, da klokken blev 18:45. Dog vidste du ikke hvor meget Hannibal havde skrevet, hvis han overhoved havde skrevet noget.
"Jeg er nød til at tage hjem nu," sagde du og lukkede din computer sammen, og puttede den ned i din taske.
Han kiggede stadig ned i sin skærm, og det var som om han slet ikke lagde mærke til, at du også var der.
"Vi ses," sagde du og åbnede døren. Han var helt stille, og kiggede ikke engang op på dig, da du lukkede døren i.
Heldigvis var Hannibals mor ikke at se nogen steder, så du gik ud af huset, og fandt din cykel.
Du satte dig op på din cykel, og ville egentligt bare gerne hjem.
Du cyklede hurtigere end normalt, og din mavefornemmelse fortalte dig, at det var på grund af Hannibal.
Du var hurtigt hjemme, og tog med det samme ud at gå en tur med Berte. Efter det gik du op på dit værelse, og lagde dig på sengen.
Klokken var 19:30 og du havde ikke fået noget at spise. Men du var så træt at du faldt i søvn på sengen, stadig iført dit normale tøj.