Facaden

Kapitel 27

Uvidende om mine handlinger, slog jeg mine arme rundt om hans nakke, og kyssede ham.

Vores læber gav ikke slip på hinanden før jeg trak mig ud af kysset for at få vejret.

Han løftede min hage op igen, så jeg havde øjenkontakt med ham.

Han gav mig et lille tantekys på næsen, og legede forsigtigt med mit hår.

"Skal vi gå ned og få lavet noget mad? Jeg er hundesulten," sagde han og lukkede døren helt, da vi gik ud af hans værelse.

Det var ved at blive aften, og selvom jeg havde givet min mor besked om, at jeg var hos Nina, gik det mig på.

Siden jeg fik eftersidning på grund af Hannibal, har hun ikke synes godt om ham.

Hun bad mig om ikke at se ham, hvis det eneste han gjorde var at få mig i problemer.

"Hvad kunne du tænke dig at spise?" spurgte han høfligt på vores vej nedenunder.

"Hmm det ved jeg ikke? Hvad vil du have?" svarede jeg og han smilte lumskt.

"Hvad?" sagde jeg forvirret.

"Dig," sagde han og jeg rødmede.

Det svar kunne kun betyde en ting. Hvad skulle jeg dog svare?

"Jeg laver sjov," sagde han og trækkede mig ind til sig.

"Ved mindre det er noget du ønsker?"

De beskidte ord lød perfekt på hans læber.

"Nå det tager jeg som et nej," sagde han, da jeg ikke svarede.

"Til at starte med tror jeg vi skal holde os til "rigtig" mad," svarede jeg og han kiggede med store øjne på mig, da han løftede øjenbrynene.

"Til at starte med..." citerede han og jeg følte mine kinder blive endnu mere røde end de var i forvejen.

Selvom det var utrolig akavet, følte jeg det ikke var så slemt igen. Det var som om ting blev mindre akavet i Hannibals selskab. Det at han tager ting som de kommer og ikke giver en fuck for, hvad andre tænker om ham, gjorde ham til den han var. Den jeg var faldet for.

"Hold nu op," sagde jeg og puffede stille til ham.

-

Jeg åbnede køleskabet og sukkede stille.

"Hvad nu?" spurgte han.

"Det er ikke så stort et udvalg du har," sagde jeg og smilte.

"Vi kan bestille en pizza, hvis det er?" sagde han men jeg rystede på hovedet.

"Ellers tak, jeg har allerede fået pizza to gange i den her uge," sagde jeg og væmmes ved tanken om at spise pizza for tredje gang.

"Vi kan lave pandekager?" sagde jeg og han kiggede underligt på mig.

"Jeg har ikke købt ind til pandekager?"

"Jo du har faktisk alt vi skal bruge," sagde jeg, og han kiggede overrasket på mig.

"Du har kærnemælk og andre småting vi skal bruge, men vi mangler godt nok mel," sagde jeg, og undrede mig over hvad han skulle med kærnemælk.

"Jeg kan købe ind til pandekager på et andet tidspunkt, hvis du vil med herud igen altså?" spurgte han og jeg nikkede.

"Jeg tror ikke vi kan nå at handle ind til pandekager nu nemlig," tilføjede han.

"Jeg har nogle nudler vi kan få, hvis det kunne friste?" spurgte han og jeg nikkede.

"Lyder dejligt," sagde jeg.

"Jamen så er det afgjort," besluttede han og åbnede en låge og hev to små pakker nudler ud.

-

Da Hannibal endelig havde fået lavet nudler, spiste vi og hyggede os ekstremt meget.

Det føltes som om han var en helt anden, men faktisk tror jeg bare det var en side af ham ingen rigtig så til.

For at være ærlig tror jeg, jeg var den første der så den her side af ham.

"Det er meningen jeg skal sove her ikke?" spurgte jeg og han nikkede.

"Kun hvis du vil?" sagde han.

Jeg nikkede og smilte.

Mit hjerte begyndte allerede at banke hurtigere ved tanken om at skulle sove her, sammen med Hannibal.
Helt alene.

Note:
Hej hej venner! :)
Håber i nyder jeres juleferie, og det her korte kapitel.
Meeeen der kommer et lige om lidt.
-Xenia