What.. (1D)

Kapitel 12

"Men Philip hvordan kan man både hoppe ud fra en bro OG tage et selfie?" Griner jeg, "det ved jeg ikke, mine venner er så underlige," griner han så. Ja... Det er så Philip, som følger mig ned til 'strøget' som den her gågade åbenbart hedder. "Nå, det her er så strøget," siger han så med sit charmerende smil. Mums! Han er ret lækker for at være ærlig. "Skal du noget nu?" spørger jeg så med et smil der siger 'sige nej.. For jeg er nervøs..' "Nej," svarer han så. "Jeg kunne godt bruge en, til at fortælle om det jeg køber er pænt."

◊◊◊

Philip og jeg har været i mindst 100 butikker nu. Hahaha. Lige nu sidder vi på 'Joe & the juice' "Skal du noget bagefter det her?" Spørger jeg så smilene. "Nu skal jeg," svarer han med et smil der får mig til at smelte inden i. Han er så charmerende og sød. "Jeg tænkte på, om ikke du ville med mig hjem? Eller egentlig ikke hjem hjem, men mit midlertidige hjem?" Spørger jeg halvt grinene, kan nikker og smiler igen. Omg dreng. Stop det. Det er ret charmerende.

◊◊◊

Vi er vidst næsten ved bussen, klokken er omkring 16-17 nu. Så vi har gået i laaaang tid nu. "Nicole.. Vil du ikke fortælle lidt om dig selv?" spørger Phillip, jeg smiler og fortæller om mig selv. "Jeg hedder Nicole Tomlinson, bor pt. i en Tour bus med 5 drenge, og en af dem er min bror. De er de 5 drenge som er med i det verdenskendte band One Direction. Min ynglings is er Skildpadde is, min ynglings farve er pink. Jeg har været hjemløs i ca. 2 år, og derefter boede jeg på et 'sindssygshosptal' i ca. 3 år. Og ja... Det var vidst det," svarer jeg smilene, og han kigger lidt trist på mig. "Philip, du skal ikke sige at du er ked af det på mine vegne, okay? Jeg har det helt fint," siger jeg smilene med et lidt grin i stemmen. "Okay," siger han så og tager min hånd, og fletter sine fingre mellem mine. Måske går det liiidt for hurtigt, især fordi at jeg bor i en bus, der rejser hele jorden rundt.

Endelig. Vi er ved bussen. Niall kommer løbene ud til os. "Hej," Siger Phillip akavet. Niall ignorerer ham, "Nicole for helvede, koncerten begynder om 2 timer," vrisser Niall lidt surt. "Sorry," mumler jeg. Han hiver mig med ind i bussen og Philip løber efter. Vi går ind, og der sidder de andre bare, og spiller på deres iPads. Jeg stiller mine poser, og går hen til min kuffert. Jeg finder en pæn pink stropløs lårkort kjole, og en lang cardigan, og tager det på. Så tager jeg et par sorte flotte højhælede sko på, krøller mit hår let og tager lidt makeup på. Philip står bare akavet henne ved bus døren. Jeg løber hen til ham da jeg er færdig. "Du ser smuk ud,"smiler han. "tak," smiler jeg tilbage. "Hvem er han?" Spørger Louis flabet, og da kigger alle drengene forvirret over på os. "Drenge det her er Philip, Philip det her er drengene," halv griner jeg, "Niall, husk mig på at vi skal købe mere is," Siger jeg så hurtigt, "javel sir!" Griner han. "Vi skal gå nu," siger Liam stille og går. Philip og jeg følger efter ham med, igen flettede fingre.

*Nialls synsvinkel*

Jeg går lige bagved Nicole og ham Philip. De går hånd i hånd. Jeg kan rigtig godt lide Nicole, men det virker ikke rigtig som om at hun kan lide mig, jeg vil så gerne være sammen med hende. Før jeg ved af det, står jeg bagved scenen. Jeg har vidst haft for travlt med at tænke på Nicole, til at kunne fokusere på hvor jeg er. "Nicole det er dig nu," siger en kvinde der løber forbi os. Jeg syndes bare at alle løber hele tiden, det er lidt stressende. Nicole er ved at gå op scenen, men jeg løber hen til hende og skynder mig at give hende et kram. "Jeg glæder mig til at høre dig synge igen, held og lykke," visker jeg ind i hendes øre, og hun smiler.

◊◊◊

*Nicoles synsvinkel*

Jeg står oppe på scenen, og skal til at synge 'Steal my Girl/boy'. "Okay alle sammen, den her sang er den sidste jeg kommer til at synge i aften, og den er dedikeret til en meget speciel fyr, som jeg holder meget af," siger jeg så og begynder at synge. Sangen er dedikeret til den fyr, jeg holder allermest af lige nu. Sorry til alle andre drenge der elsker mig. Ahaha. Da jeg er færdig, får jeg sagt farvel, og går ned fra scenen hvor Louis, Liam, Niall og Harry står. Jeg skynder mig hen for at give Niall et kram og visker: "sangen var dedikeret til dig," i hans øre. Han smiler hans allerstørste smil, han er så dejlig. Jeg hiver mig stille ud af krammet, og kigger rundt efter Zayn. "Hvor er Zayn?" spørger jeg så. "Nicole... Han tog afsted da du var ude at shoppe," svarer en trist Liam. Det gjorde han bare ikke. Jeg er fucking sur nu. Zayn og jeg var like bedste venner! Eller sådan nogenlunde... Det var ham jeg kunne snakke problemer med, jeg delte mine meninger om alt og alle med ham. Og nu er han skredet. "Hvorfor har i ikke fortalt mig det?" mumler jeg, med tårer trillende ned af kinderne, og går hen til Louis for at kramme ham. "Vi kunne ikke.." svarer Louis stille. Drenge i kan godt det her. Det er jer num," siger en kvinde som kommer hen og giver dem alle en mikrofon og går igen. Drengene går op på scenen og begynder. "Nicole," Siger en velkendt stemme stille, "m-hm?" mumler jeg, og vender mig om og ser Philip. "Er du okay?" spørger han så, "ja... Det tror jeg," svarer jeg så. "Jeg må hellere tage hjem nu, men hold da op du sang godt!" "Tak Philip, vi ses" siger jeg og giver ham et kram, og han går. Jeg ved ikke om der var noget imellem os, det var der nok ikke. Drengene er stadig ikke gået i gang med at synge... Hvad sker der?