What.. (1D)

7 years later

*7 år senere*

Det er i dag 7 år siden at jeg flyttede fra Niall, og 7 år siden at jeg droppede ud af One Direction, ja alle fansene var knuste men jeg kunne ikke holde ud at kigge på Niall længere... jeg har mødt Niall et par gange til Awards shows med hans kæreste Cara Mccall..
Niall og jeg blev skilt og med det samme blev de kærester..

Den møjso! Da jeg tog tilbage til England, havde Niall skrevet en gang, oh den ene sms ødelagde mig totalt!
Han havde ignoreret mig! Også når jeg møder ham ignorere han mig fuldstendigt!

Flash back

Der var gået en uge, en hel uge?!
Niall havde slet ikke skrevet til mig.. Før nu..

Ukendt: "jeg har skrevet under på at blive skilt, gør det samme tak! -Niall"

Og der braser min verden totalt sammen!
Hvad er der lige sket?!

Flashback slut

Jeg skrev under.. Men var helt ulykkelig bag efter.. Og det er jeg stadig!
Nogle gange græder jeg mig helt i søvn..
Mine to børn på 10 virker også til at være lidt påvirket af det.
De elskede Niall, men han skred. Forrådte sine børn.

Børnene og jeg bor stadig hos Louis..
Og de er begge lige begyndt i 5.. I næste månede fylder de så 11.. de bliver så hurtigt store!
Niall var der ikke på deres første skole dag og han er her heller ikke den dag i dag..
Han snakker med Louis, Liam og Harry og de er vidst gode venner.
Men hvis de lige pludselig snakker om børnene eller jeg, bliver de uvenner.

"Moar James driller igen!" Råber Tomia..
"Så dril igen!" Råber jeg..
"Jamen jeg er i bad!"
"For helvede James! Man forstyrre ikke en kvinde der er i bad!" Råber jeg vredt..
"Jamen mor jeg skal virkelig tisse!" Råber James..
"Tag toilettet ned under for god sake!"
"Der er for langt!" Råber han tilbage..
"Nu!" Råber jeg og jeg kan hører at han er på vej neden under..
Urg.. De to børn skændes lige så meget som Niall spiser!

Drengene er i studiet for at øve og jeg står i køkkenet og laver hjemmelavet burger og pommes frites.
Drengene kommer her hjem i dag for at hygge.. Ikke Niall.. Den prop fede møgso!
Jeg er stadig rigtig sur på ham! Den idiot!

I dag er det lørdag.. Vigtig viden ikk? Haha nej..
Det er ligegyldigt, lige gyldig hvilken dag det er, er den lige lang, lige kedelig og lige smerte fuld!

Jeg for dækket bord og så kommer James og Tomia ned i stuen til mig..
"I to i må snart stoppe med at fighte sådan! Det ender med at om nogle år slår i på hindanen og det ender ikke godt så stop nu.. Vil i ikke nok?"
"Jo mor" svarer de i kor..
"Det siger i jo altid, men jeg mener det, hvis i slår hindanen så for i en straf, og den vil i ikke have!"
Jeg er lidt vred nu.. På grund af Niall.. Det går ud over mine børn.. Jeg er en dårlig mor.. Det ved jeg godt!

"Undskyld.. Jeg er bare lidt sur okay" siger jeg stille..
"Det er okay mor, vi elsker dig stadig" siger Tomia så og de kommer begge hen og giver mig et kram..
"jeg elsker også jer" visker jeg..

*ding Dong*

"Jeg åbner!" Nærmest skriger James og Tomia i munden på hindanen..
De løber begge hen til døren og da den ene har åbnet den bliver den anden selvfølelig sur..
"Urg! Det er altid dig der åbner James!" Råber Tomia..
"Du er jo ikke hurtig nok dit fede læs!" Råber James jeg løber ud til dem og råber..
"Hov hov! Hvor har i lært de ord henne! Begge to op på jeres værelser! Nu!"
De kigger først surt på hindanen men så går de..

Jeg kan se at drengene stadig står ude foran døren, de står som forstenede..
De har alle 3 kæberne helt nede på jorden og deres øjne er større end te kopper!
Jeg afbryder deres traume og spørger.

"Louis hvorfor gik du ikke bare ind? Det er dit hus? Og jer drenge i bor her jo næsten også?
I kan da bare gå ind? Og jeg undskylder for de 2's opførsel..
De er alt for langt fremme i deres udvikling" det sidste slutter jeg af med et lille grin..
"Teenagers som 10 årige" mumler Louis så..
"Nå men kom ind maden står klar på bordet, jeg går lige op og snakker med dem"

Jeg går op af trapperne og først ind på Tomis værelse..

*Bank bank*

"Kom ind" kan jeg høre hende sige, jeg går ind og står bare der..
"Hvad var det lige der skete?" Spørger jeg..
"Jame-" jeg afbryder hende..
"Du skal ikke altid give James skylden! Nogle gange må man altså selv tage ansvar for sine handlinger!"
"Mor.. Det var mig der startede" mumler James der har listet sig ind på Tomias værelse..

"Hvorfor?" Jeg kigger opgivende på dem begge som begge sidder i Tomias seng..
"Undskyld" siger de stille..
"Nej! I siger altid undskyld! I giver aldrig en forklaring, i regner med at i bare kan sige undskyld og jeg er ved at blive sindsyg af det!" Råber jeg så.. Jeg kan mærker tårer løbe ned af mine kinder.. Jeg græder.. Jeg græder faktisk..

"Rolig nu Nicole" siger Louis og giver mig et kæmpe kram og alle de andre drenge farer ind i rummet lige bagefter og over til børnene, det kram Louis giver mig er et dejligt langt kram, et broderligt kram..
"Jeg savner ham så meget.. Den lille idiot" græder jeg, "shhhh, det ved jeg godt" visker han og aer mit hår..

^^^

"Er børnene i seng?" Spørger jeg da Louis kommer ned, det var ham der puttede dem..
Han nikker, "jeg er så frygtelig ked af det okay.." Jeg græder igen..
"Det er okay, du savner ham, det forstår vi godt.. Okay?" Siger Liam så..
"Jeg savner ham virkelig meget.. Men han er en kæmpe idiot!" Jeg sidder i sofaen og Louis kommer nu hen og sidder ved siden af mig. Jeg lægger mig med hovedet i hans lår og benene over Harrys lår..
Louis aer mit hår. Og jeg falder hurtigt i søvn.

// woah! 7 års tidshop😳
Når hvad synes i så?🙈
Husk at stemme og kommentere! Elsker at læse dem😁
Vi ses i næste kapitel som forhåbenligt kommer ud i dag💗//