"Hazel!" Jeg brummede svagt for mig selv "Hazel!" Jeg åbnede mine øjne "Hvad?" Hvæsede jeg irriteret over jeg ikke kunne få fred til at sove. Min mave rumlede, jeg er sulten. "Det kan godt være du har sommerferie men det har du ikke fra arbejde" Jeg sukkede højt "Jaer kommer nu" Jeg rejste mig op. Jeg bor hos en plejefamilie, dette er min irriterende plejestorebror, Owen. "Skrid ud af mit værelse Owen" Han fnyste "Gud bevares" Han smækkede døren efter sig, "Drama Queen" Snerrede jeg. Jeg så på mig selv i spejlet, mit hår var blåt, jeg havde store blå øjne. Min hud var en smule blege. Jeg vendte mig om og skiftede tøj. Jeg løb ned af trapperne, "Godmorgen" Mumlede jeg, "Morgen"
Mumlede de fem mænd. Familien har to voksne, tre 'børn' familiens overhoveder faren og onkelen. Og mine tre storebrødre. Jeg rakte ud efter et æble "Du skal spise mere end det" Mumlede onkel og bladre i sin avis. Jeg så på uret "Beklager jeg kommer for sent" Jeg tog to æbler puttede en i min hættetrøjes lomme og den anden i hånden "Vi ses" Jeg løb ud af døren.Jonathan's synsvinkel;
Jeg fugtede mine læber, Lucifer kom gående. Han strakte sig "Se det var godt" Han fik sin nakke til at sige knæk. "Hva så Jonathan lavet noget spændene i dag?" Spurgte han om og sat sig ved siden af mig. "Næh det samme som hver dag" Morbo min storebror faldt på gulvet efter at havde vippet på stolen, Bellum den yngste af os grinede stille. "Hold kæft lillebror" Hvæsede Morbo, "Rolig nu" Grinede Bellum, "Jaer brødre ikke start krig her nede" Esurienti kom ind med Hades ved siden af os. "Han har ret venner lad os spise!" Hades spredte armene "Mad lyder fantastisk" Grinede Esurienti "Siger manden der skaber sult og hungersnød ved menneskene" Grinede Lucifer "Nogen skal jo gøre det" Han trak på skuldrene. Jeg rystede på hovedet af dem og begyndte at spise. Vi talte på kryds og tværs af hinanden. "Så hvordan har din lille blomster pige det?" Spurgte Lucifer drillene igen "Ved jeg ikke" Brummede jeg. "Så lad os finde ud af det" Sagde Hades, jeg har ikke set hende i et år har haft så travlt med alt den sygdom, krig og hungersnød, mange tak Morbo, Esurienti og Bellum! Jeg rakte Hades blomsten hun gav mig for flere år siden. En blå håret pige dukkede op, hendes store blå øjne strålede. "Hvornår har hår kunne blive blå?" Spurgte Morbo "Det farve man putter i håret for at få en anden hårfarve" Forklarede Hades. En dreng kom op til hende og tog en arm om hendes skuldre, vreden boblede stille i mig, "Oh akavet" Mumlede Bellum. Hvilket klamt menneske vover at røre hvad der er mit? Hun rullede med øjnene og skubbede ham væk før hun gik videre. Jeg blev lettet "Se det kunne havde gået galt" Lucifer strakte sig. "Jeg henter hende i dag" Mumlede jeg og tog blomsten tilbage. "Vent til når det bliver aften" Bellum rejste sig op "Der er det nemmere"
Hazel's synsvinkel;
"Hazel!" Jeg vendte mig om, mørket var ved at falde på, "Edward" Jeg sendte ham et smil. "Tillykke med fødselsdagen for en uge siden" "Mange tak Ed" "17 år hva? Lille pige" "Pfft og du er en gammel mand" "Jeg er kun 20 år" "Ja gamle mand giv mig nogen vise råd" Grinede jeg. Han rullede med øjnene, "Her er din gave" Han gav mig en hvid blomst i håret. "Jeg ved hvor meget du elsker blomster såh" Jeg smilede til ham og krammede ham "Mange tak Eddie" "Skal jeg kører dig hjem?" Spurgte han "Jeg skal bare lukke butikken om en time" Jeg rystede på hovedet "Det behøves ikke" "Sikker? Jeg kan godt lukke den en halv time tidlligere?" "Sikker jeg klarer mig nok men tak for tilbudet" Han nikkede. "Bare pas på unge mennesker er underlige og farlige når de er fulde" "Vi er selv unge" "Nej du er et barn og jeg er gammel" Jeg grinede "Vi ses senere dude" "Ses"
Jeg sad ved busstoppestedet og ventede. Musikken lød i mine høretelefoner. Jeg hører Selena Gomez's sang B.E.A.T. Jeg sang stille med. Der var ikke en sjæl her udover den kat der glor på mig. Jeg skrev hurtigt til onkel at bussen var forsinket så jeg ville komme senere hjem. Jeg brummede irriteret jeg skulle havde gået med Edward.. Det var blevet mørkt og stjernerne var dukket op. Min telefon summede da jeg fik en ny besked, de havde ringet til busselskabet og bussen var aflyst i dag. Jeg sukkede og spurgte om nogen kunne hente mig men ikke før om tre timer. Det irriteret mig grænseløst, jeg sparkede til en sten. Jeg blev siddende i et stykke tid for at være gnaven. Jeg fornemme nogen bag mig, et sæt arme kom rundt om mig. Jeg stivende "Du ved.. Jeg ville gerne havde du stopper med at tag imod blomster fra andre end mig" Hviskede en hæs rå stemme. Blomsten Edward havde givet mig faldt til jorden. Jeg så op ind i kolde grå øjne der borede sig ind i mine blå. "Hvem Fuck er du?" Spurgte jeg, hans stemme lyder bekendt og hans øjne ser bekendte ud men det er det. Intet mere, intet mindre kun de to ting virkede bekendt. "Og gider du godt at få dine arme fra mig" Brummede jeg. "Jeg holder bare om hvad der er mit Hazel" Før jeg kunne nå at svare havde han løftet mig op fra bænken og op i hans favn. "Slip mig! Sæt mig så ned!" Han holdt bedre fast i mig "Stop med at vride rundt tænk hvis jeg taber dig" "Så kommer jeg i det mindste ned" Han rullede med øjnene. "Kom nu bror vi har ikke tid til det her" Jeg så mod en anden person, "Hast nu ikke Bellum jeg ville gerne tale med Jonathan's lille ven" Denne såkaldte Jonathan strammet grebet om mig. "Glem det Lucifer" "Rolig nu jeg ville bare se på hende" Manden kiggede på mig "Hej mit navn er Lucifer hyggeligt møde dig" Jeg så blankt på ham. "Ikke en snakketype? Okay så, Bellum" "Jaer" Pludselig var vi en gang. Jeg så rundt, hjertet slog hårdt mod mit bryst. "Hvor.. Hvad.. For fanden da også" Brummede jeg. "Jeg er her" Sagde Lucifer, Huh? Åh Gud hvad er dette her for noget..
//SÅÅÅÅH.. Heeeeeeej? Går det godt? Eheh xD\\
KAMU SEDANG MEMBACA
Death eyes
Paranormal"Her" Han kiggede ned på den blå blomst hun rakte ham. Vinden blæste kraftigt og rev hendes hætte af. Det lange brune hår farede til alle sider, de store blå øjne så op i hans kolde grå. "Selv døden har brug for lidt glæde" Han tog imod blomsten "Ta...