Death eyes

{15}

Jeg kiggede rundt i værelset og sukkede lavt. Jeg rejste mig op og gik ud af rummet ledte rundt i hele huset for at finde noget selvskab. Men det eneste der var, var nogen forskræmt tjeneste folk. Som løb nærmest skrigende væk da de så mig.

Jeg ved godt jeg ikke redt mit hår i dag eller taget mit morgenbad. Men er jeg virkelig så klam? Jeg gik hen til jord gangen ligeglad med at Jonathan nok ville finde mig. Gik ud i verden så jeg kunne trække vejret igen med frisk luft i lungerne. Jeg løb ikke, jeg tænkte ikke på en plan. Jeg gik bare, hvor hen ved jeg ingen gang selv.

Jeg begyndte at gå hurtigere af en eller anden grund. Jeg gik ind i en person, faldt ned på asfalten. Skrabet mine håndflader, jeg bed mig svagt i læben. Jeg kiggede overfor mig, hvor jeg så en lang lyshåret pige. Håret dækkede hendes ansigt, hendes krop begyndte at ryste første troede jeg hun græd men så kunne jeg hører en latter. Hun slog sit hår væk, hendes smaragd grønne øjne så ind i mine blå. Hun var en smule solbrun, hun havde plastrer hist og pist. "Det må du undskylde jeg havde ikke lige set dig" Hun sendte mig et smil. "Det er okay jeg så hellere ikke dig" Jeg sendte hende et forsigtigt smil. Vi rejste os begge to op, "Dit hår er sejt" Hun pegede på mit blå hår, "Tak" Jeg kiggede på hende. "Hvorfor har du et plaster på næsen?" Spurgte jeg udrende om. "Oh! Min far prøvede bare at brække min næse du ved en helt normal fredag" Jeg løftede et bryn af hende. "Er du okay?" Spurgte jeg en smule bekymret om "Ja da! Min mor brækkede engang min hånd" Hun pustede til sit hår. Hvordan kan hun tag det så roligt?! "Ehm.." Hun rakte en hånd mod mig "Navnet er Sarah" "Hej Sarah, jeg er Hazel" Hun smilede. "Hyggeligt at gå ind i dig, lad os gøre det en anden dag" Hun vinkede og begyndte at gå. "Ehm jaer.. Sikkert" Hvor.. Interesant? Mine ben begyndte at gå igen uden jeg rigtig lagde mærke til det. Jeg fortsatte min rejse.

Jeg gik midt inde i byen, som var fuld af liv. Menneskernes stemme mixede sammen med bilernes brummen. Høj latter og forbandelser kørte rundt i en cirkel. De forskellige dufte ramte enes næsebor som et lyn. Ens krop varm af at være så tæt på så mange mennesker at man masser sig frem. Jeg kunne aldrig havde valgt et værre tidspunkt at forlade parken og gå til byens indre kerne. Ud af øjenkrogen skimme jeg en pige måske et eller to år yngre end mig. Hun løb ned af trapperne med et naturel udtryk. Skoletasken hoppede op og ned af hendes ryg. Hun snublede over de sidste trin, jeg tog fat i hendes arm så hun ikke ville lande med hovedet først ned i asfalten. Det skuldrelange brune hår fløj tilbage. Hun kiggede langsomt mod mig med et blik jeg ikke rigtig kunne tyde. "Er du okay?" Hun kiggede på mig som om jeg var et rumvæsen. Hun nikkede forsigtigt, jeg slap hendes arm og hun vendte hele sin krop mod mig. "Pas på næste gang ikke også?" Jeg sendte hende et smil. Hendes øjnebryn rynkede, men sendte mig så et forsigtigt smil. "Ikke en stor taler, Huh?" Jeg grinede lavt. Hendes lille skrøbelig smil forsvandt og blev til et såret udtryk.

Sagde jeg noget forkert?

Jeg rakte min hånd mod hende som hun sprang væk fra med et forskrækket udtryk. Jeg tog hånden tilbage "Undskyld det var ikke meningen jeg ville skræmme dig" Hun bed sig selv i læben. "Jeg er Hazel" Hun kiggede ned på sine fødder og begyndte at gå. Der var hvis en der ikke kunne lide mig..

Jeg kørte med en bus, for at føle om jeg stadig hadet busser. Og det gjorde jeg, lugten af sved, tyggegummi og dårlig ånde var stærk ligesom altid. Jeg sørgede for ikke at træde på noget tyggegummi der var på gulvet. Jeg skimme noget krøllet stort rødt hår bumpe ved siden af mig. Jeg stjal et blik af den sukkende pige. Hendes hoved var tæt på hendes taske som hun rodet i. Hendes krøllet skuldrelange røde hår var over det hele. Tydeligt at hun havde været ude i vinden, som ikke havde vist nåde. Hendes let solbrune hud havde noget snavs på hende. Hun bande under hendes vejrtrækning. Hendes hoved gav et ryk da hun så mod min retning. Det gik op for mig jeg ikke bare havde stjålet et blik men sad og gloede på hende. Hun kiggede forvirret på mig "Hvad? Er jeg så grim at se på? At du ikke kan komme over min grimhed?" Hendes stemme en smule hæs. Hun havde et smil på sine læber. Hun rettede sig op og jeg bande inde i mig selv da jeg indså hun var lidt højere end mig. Hvorfor skal jeg altid være den mindste? Det er meget frusterende! "Nej, nej" Jeg viftede med mine hænder, hun grinede af mig. "Jeg ved godt jeg ligner shit lige nu du behøver ikke at lyve" Jeg rystede på hovedet "Slet ikke" "Så siger vi det smølf" "Heyh! Hvorfor kalder du mig smølf, rødhætte?" Spurgte jeg fornærmet om. Hun gispede og tog sig dramatisk til hjertet "Det sagde du bare ikke" "Det kan du bande på jeg gjorde" Vi gav hinanden alvorlige blikke men begyndte begge to grine. "Mit navn er Roselaine, bare kald mig Rose" Jeg smilede til hende. "Hyggeligt at møde dig Rose, jeg er Hazel" Vi gav hinanden hånden. Bussen stoppede, Rose grinede "Ilm Hazel dette er min stoppested, ses måske en anden dag" Hun rejste sig op men da hun næsten var ude vendte hun sig om. "Hyg dig lille smølf" Jeg tabte kæben og så hende gå ud. Hun vinkede til mig, jeg rakte tunge til hende og viste min smukke længste finger som er i midten. Hun grinede og vendte sig om og begyndte at gå, jeg så det røde krølle hår hoppe op og ned imens hun gik. Bussen begyndte at kører igen. "Lille smølf" Fnyste jeg med et skævt smil på mine læber.

//Lille Hazel har du slet ikke lært noget?//