Death eyes

{5}

Jeg hader at være et sted hvor der er mange mennesker og her er alt for mange, til min smag. Jonathan's arm er ved min hofte, og jeg er trykket ind til ham. "Jeg hader fester" Sukkede Morbo trættene "Også mig" Sagde jeg, "Jeg tror snart Lucifer går af amok" Mumlede Jonathan. Jeg fik mig snoet ud af Jonathan's greb og smutte mod mad bordet. "Mhhh her er levende mad" Jeg vendte mig om og så to mænd stirrer på mig. Prøver de at lade som om de er vampyrer? Selv disse mennesker Jonathan omgås med er sindssyge.. Den ene kom tæt på mig "Så smager dit blod godt?" Spurgte han, "Personligt synes jeg det smager dårligt så nej" Mit blod smager forfærdeligt! "Det er sødt af dem at komme med et menneske" Deres tænder kom frem, jeg rynkede brynene, hvordan gjorde de det der? Før jeg kunne finde ud af det blev den ene smidt mod en væg med et brag. Jeg blev trykket ind til den velkendte figur, Jonathan. "Ingen rør hvad der er mit, husk at jeg kan godt dræbe jer selvom i er vampyrer" Jeg brummede ind i hans trøje. "Men Jo-" "Hun er min! Er det forstået?!" "Jaer jeg tror vi må smide dem ud, inden Bellum synes dette skal blive til en krig" Grinede Hades"Heyh!" Hades smed de to vampyrer ud. Jonathan så ned på mig "Hvorfor gik du fra mig?" "Jeg var sulten" "Og du kunne ikke tag mig med her hen?" "Jeg er ikke et lille barn" Mumlede jeg "Nej men du er et lille menneske" Brummede han "Jeg ville alligevel ikke være her så jeg ser ikke et problem" "Stop det der" Han nussede min kind "Du bliver her" Jeg skulle til at ryste på hovedet da han kyssede min pande "Og du kan ikke gør noget ved det"

Efter et stykke tid med at prøve at komme ud af denne kjole, gav jeg op. "Jonathan, ville du ikke nok hjælpe mig?" Spurgte jeg med et begyndende rødmende ansigt, han nikkede og lynede ned på min ryg. "Det er som at pakke en julegave op" Mumlede han ind i mit øre "Stop dig selv børnelokker" Han grinede stille, kjolen faldt ned på gulvet. Han tog armene om mig, hud mod hud, fik gåsehuden til langsomt at dukke op. "Du skal lige forstå noget" Han kyssede min kind "Jeg gør intet for at være ond, jeg ved godt du fortjener til at bestemme selv hvor du ville være" Han tog blomsten ud af mit hår og lagde den på bordet. "Men ser du, jeg elsker dig for højt til at se dig være sammen med en anden" Han kyssede min anden kind "Du ved mit hjerte banker bogstaveligt talt kun for dig" Hvad mener han dog med det? Han kyssede min hals, jeg vendte mig om og kiggede på ham "Hvor er du altså bare lille" Grinede han "Jeg er ikke lille, det er bare dig der er høj" Jeg tegnede på hans bryst der hvor en af hans mange tattoovinger er, han lukkede sine øjne "Nå lad os gå i seng" Jeg nikkede og tog den bluse på han havde haft på. Alt for stor til mig.. "Jeg ved ikke om vi behøves at købe tøj til dig, mit tøj klæder dig" "Du ved jeg har brug for undertøj" "Du ved jeg har boxershorts du må låne" Han tænkte sig om "Njah du kan nok ikke passe dem de er nok alt for store" Jeg åbnede munden for at lukke den igen. "Klamme børnelokker" "Du mener hvis sexet børnelokker" "I dine drømme" Jeg kravlede under dynen, "Kom her" Mumlede Jonathan "Njaaah" Han rullede med øjnene og fik fanget mig "Pas på ellers så kilder jeg dig" "Jeg er ikke kilden" Løj jeg, han løftede et øjenbryn "Nå ikke" Hans hånd begyndte at kilde min side, jeg prøvede at holde ind men brød ud i grin. "Hvem er sexet?" "Ikke dig din børnelokker!" Grinede jeg "Undskyld jeg kan ikke hører dig?" "Dylan O'Brian? En eller a-a-anden" "Du mener hvis Jon-At-Han" "S-s-stop!" "Hvem er sexet?" "D-i-g!" "God pige og hvor er dit hjem?" "H-hos d-d-dig!" "Dygtig" Han kyssede min næse, jeg var forpustet. Han trak mig ind til ham "Sov godt Hazel" "Nat børnelokker"

Jonathan's synsvinkel;

Hun sov stille ved siden af mig og jeg kunne ikke lad være med at smile som et fjols. Jeg rejste mig op og tog mit arbejdestøj på, "Hvor fanden er min le?" Mumlede jeg. Jeg fandt den og skyndte mig afsted. Efter at havde gjort mit arbejde kom jeg hjem, Esurienti og Bellum sover op af hinanden imens Morbo prøver at vække dem. "Morbo" "Jonathan" Lucifer kom glad ned af trapperne, "Hvad er der med ham?" Spurgte jeg "Hvem ved? Han er Lucifer, han har sikkert taget stoffer for at få tiden til at gå, igen" Jeg rystede på hovedet "Det tror jeg altså ikke han gør igen efter den ene gang" "Måske.. Måske ikke" Lucifer gik over og krammede Morbo og kyssede bagefter min kind "Sikke en dejlig nat det er, ikke sandt?" "Er du på stoffer?" "Har du drukket?" "Jeg er bare glad for livet!" Morbo lagde en hånd på Lucifer's pande, "Stadig iskold" Jeg lagde en hånd på hans bryst, regnede med intet hjerteslag "Der er et hjerteslag" "Huh?" Morbo flyttede min hånd og prøvede at tag sin egen hånd på brystet. "Dejlig nat at leve i!" Lucifer løb afsted før vi kunne udspørger ham, mystisk..

//Hvem er jeres ynglings karakter indtil videre?//