Death eyes

{4}

"ESURIENTI JEG KRÆVER EN KRIG MOD DIG!" Jeg så fra Bellum til Esurienti "Slap af du overlever nok en dag uden mad, du har taget på har du ikke?" Esurienti prikkede Bellum på maven hvis øjne havde ild i sig. "Fuck af" Brummede Bellum, Morbo sukkede "Drenge, jeg gør jer snart syge hvis i ikke stopper det der" "HAN SPISER ALT MADEN! Vil du også havde en krig hva?" "Jeg gør så folk sulter, det er min evne jeg kan ikke gør for det" "Du kan ikke slå mig Bellum" Jeg kiggede mod Lucifer der sover op af Hades som er ved at dø af kedsomhed "Lucifer du savler på min nye frakke" Brummede Hades og skubbede ham væk ned på gulvet. "Heyh! Vi er brødre! Du skal være sød mod miiiig!" Lucifer lagde armene over kors. Jonathan prøvede at få sine brødre til at falde til ro men blev hurtigt også en del af skænderiet, jeg tyggede på mit æble og så fra den ene til den anden. "HOLD NU KÆFT!" Råbte jeg, de så mod mig, jeg spiste videre af mit æble. De begynder at skændes igen, jeg tog den sidste bid af æblet og kastede den på Jonathan, han vendte sig irriteret om men smilede stille da han så det var mig. Han tog det op og kastede det på Morbo "Av for den.." Morbo kastede den på Esurienti "For den lede Lucifer!" Han kastede den på Bellum "Stop det der!" Han kastede det et random sted og ramte Lucifer i baghovedet, Lucifer brummede og kastede det på Hades der kastede det mod mig men ramte ikke. Jeg gik hen til skraldespanden "Det er sådan man får fjolser til at stoppe med at skændes" "Hold bøtte Hazel" Mumlede de i munden på hinanden. Den virker hver gang, heh. "Vi får besøg senere" Hades sukkede irriteret "Jeg orker det ikke" Sukkede Lucifer, "Hvem får vi besøg af?" Spurgte Esurienti, "Dæmonkongen" "Jeg troede Lucifer var kongen af dæmoner" "Nej jeg er dæmonerne's gud sige mig hvad lærer de dig skolen?" Jeg trak på skuldrene. "Men jaer jeg er højere stillet end denne såkaldte konge, han er ingen gang konge, bare noget han kalder sig selv. Jeg sværger hvis han pisser mig af tager jeg hans såkaldte trone" "Krig lyder godt" Mumlede Bellum. "Du skal havde noget andet på, når vi får besøg" "Jeg har intet andet" "Du tager fejl jeg fik en tjener til at hente en kjole" Jeg rynkede på næsen "Jeg hader kjoler" Brummede jeg og lagde armene over kors. "Surt, du skal havde en på" "Men jeg ville ikke!" "For sent, gå op og skift han kommer sikkert snart" Jeg brummede "Det er en person mere end normalt" "Der kommer flere end ham" "Jeg bliver oppe på værelset?" "Nej du skal være nede, ved min side" "Jeg gider ikke, jeg ville hjem" "Hvornår ville du forstå dette er dit hjem?" "Aldrig for det er ikke mit hjem" "Gå op og skift unge dame" "Du bestemmer ikke over mig!" Han tog hårdt fat i mit håndled og slæbt mig op af trapperne. "Slip mig!" Han sat mig i sengen ved siden af en kjole, "Jeg kommer ind om 10 minutter og hvis du ikke har kjolen på tager jeg den på dig og du ville blive straffet efter festen" "Du skræmmer mig ikke, det kunne du aldrig finde på" Hans ansigt kom tæt på mit så hans ånde omfavnede ansigtet. "Vi kan give det et forsøg ikke sandt?" Han vendte sig om og gik sin vej, da døren lukkede, lavede jeg mig selv til en kugle. "Han skræmmer mig så meget" Jeg vuggede mig frem og tilbage og så ondt på kjolen. "Den der skræmmer mig" Brummede jeg, pludselig gik døren op, jeg skreg og løb ind på badeværelset. Jeg låste døren og tog mig til hjertet, døden som er en Jonathan plus en kjole = Hazel's død min fucking skræmmende død! "Hazel kom nu ud" Han bankede på døren "Nej jeg kommer ikke ud før du tager den ting ud af værelset og brænder den!" "Mener du edderkoppen?" "Hvad? NEJ! Kjolen din torsk" Døren gik op, hvordan fik han den op? "Stop det pjat" Han tog fat i mine hofter og trykkede mig ind til ham. "Det er bare en kjole" Jeg havde mit ansigt begravet i hans bluse, han dufter godt.. "Det er bare en lille fest, hvor jeg kan gøre så alle kan se du er min" "Jeg ville bare gerne hjem Jonathan" "Du er hjemme" Han kyssede mig i håret. "Nej jeg er ej" Mumlede jeg "Og få den hånd væk fra min røv" Han grinede stille "Tag kjolen på" "Jeg ser grim ud i kjoler" Jeg ser grim ud i alt tho' men shhh. "Umuligt" "Muligt" Han kyssede min kind og gav mig en blomst i håret. "Kun tag imod blomster fra mig" Hviskede han i mit øre, han tog blomsten op jeg gav ham for så lang tid siden. Hvis det passer, hvilket jeg tvivler på. "Den dør aldrig" Jeg kiggede på den, det er en smuk blomst, men jeg tror stadig ikke på han døden. Og det ligner den blomst jeg gav døden, det kan sagtens være han var klædt ud? Men han var voksen.. Hvor gammel er han? "Ligesom min kærlighed til dig" Jeg så op i hans øjne, jeg har aldrig været den store fan af kærlighed men jeg kunne ikke lad hver med at smelte lidt indeni. "Hvor gammel er du?" "Altså jeg er stoppet som 27 årige" "Stoppet?" Spurgte jeg forvirret om "Men jeg er 79827 år" Det slog pusten ud af mig "Du er hvad?" Spurgte jeg, han er virkelig dårlig til at lave jokes det er helt vildt. "Børnelokker" Mumlede jeg, han smilede "En sexet en" Jeg så op og ned af ham "Jeg har set bedre" Det fik ham til at stoppe op "Undskyld mig?" "Jeg har set bedre" Han strammede sit greb om mig. "Har du været sammen med andre end mig? Er der en anden? Du kan godt slå det ud af hovedet unge dame du er min, det har du altid været! Du kan ikke bare være sammen med andre når du var og er min. Du burde skamme dig Hazel" Jeg så på ham. "Jeg har aldrig haft en kæreste eller noget lignede Jonathan, desuden.. Jeg er stadig ikke din!" Han sukkede lettet og kyssede min pande et par gange "Jo du er min og det er fantastisk" Jeg rullede med øjnene "Hvor er du latterlig" "Er det latterligt at elske dig så har du ret ellers ikke, elsker dig og tag så den kjole på" Han kyssede min næse, fuck.. Han havde ikke glemt kjolen! Fuck fuck..