Death eyes

{25}

Jeg tog mine arme omkring Jonathan og krammede mig indtil ham. "Mh.. Godmorgen min lille blomst" Han kyssede mig i håret og tog sine arme omkring mig. "SÅ STÅR VI OP SMÅ TURTELDUER!" Lucifer sprang ned i sengen og snoede sig imellem mig og Jonathan. Lucifer lukkede sine øjne "Ah jeg føler mig så elsket" Han grinede og så på mig og Jonathan. Jeg så bare søvnigt på Lucifer og Jonathan lignede en der kunne dræbe Lucifer hvert øjeblik det skulle være. "LUCIFER!" Råbte Jonathan, "Oh shit jeg må hellere gå, Hazel du får ham til at falde til ro, ik'?" Sagde Lucifer imens han løb mod døren i fuld hast. Jonathan brummede dybt "Hvad fuck er hans problem den lille mide.." Jeg så på ham og åbnede mine arme. "Ikke vær så hård mod Lucifer, han keder sig bare" Jonathan lagde armene over kors. "Mhm? Og hvad så med for fire dage siden Huh? Kedet han sig også der?" Jeg grinede over mindet.

Flashback;

Jeg kom ud af Jonathan's greb og sneg mig ud til badeværelset for at tag et bad. Vi var kommet hjem fra ferien i går, efter havde taget et dejligt afslappende bad. Hoppede jeg i mit nattøj igen. Jeg åbnede døren og så Jonathan og Lucifer ligge i ske. Jeg holdte mig for munden for ikke at grine. "Mhhh godmorgen min smukke blomst" Mumlede Jonathan og kyssede Lucifer's nakke. Jeg bed mig hårdt i læben, "Har min lille blomst sovet godt?" Lucifer brummede lavt. Jonathan krammede ham indtil sig  og tog en dyb indånding. Jonathan spærrede øjne op. "LUCIFER!" "Jonathan ikke råb om morgen" Mumlede Lucifer "I fucking kill you!" Jonathan tog fat i Lucifer's hals og ruskede i ham. Jeg rystede på hovedet af dem "Jonathan lad dog Lucifer vær" "Men-" "Jonathan" Jeg så truende på ham. Han sukkede og slap Lucifer's hals. "Så Lucifer hvad laver du her?" Spurgte jeg "Jeg følte mig alene" "Godt gå ud og gør det igen" Vrissede Jonathan, jeg gav ham et advarende blik. "Du må godt være herinde Lucifer, bare ikke gør Jonathan alt for gal, okay?" Lucifer nikkede. Jeg lagde mig i sengen "Sov godt drenge" Mumlede jeg "Men-" "Jeg sagde sov godt drenge, Jonathan" Brummede jeg og faldt langsomt i søvn.

Flashback slut;

"Hvorfor skal han komme ind til os de mest random tidspunkter?! Jeg har ikke brug for Lucifer når jeg skal sove" Jeg sukkede dybt af ham. "Lad dog barnet" "Men han er ikke et barn!" Hvinede Jonathan. "Måske ikke når man ser på alderen men i sind er han. Væn dig til det Jonathan, en dag når vi får børn ville de sikkert også komme ind og ligge i vores seng" Jonathan krydsede sine arme. "Det har jeg det fint med men Lucifer er altså ikke mit barn han har ingen ret til at være i min seng" Jeg hev Jonathan ned i sengen. "Er det ikke lige meget?" Sukkede jeg og kyssede ham. Han pressede mig ind til ham, "Du sagde når vi får børn og ikke hvis" Grinede Jonathan og havde et stort smil på læberne. "Mhhh" Mumlede jeg og bed i min læbe. "Betyder det vi snart skal havde børn sammen?" Jonathan kyssede min næsetip. "Vi kan altid prøve og se om vi kan få børn sammen" Hviskede jeg i hans øre. "Nu?" Jonathan så spændt på mig, "HAZEL! JONATHAN! MORBO! HADES! BELLUM! ESURIENTI!" Lød Lucifer's stemme. "Det ser ud til du bliver nødt til at vente" Grinede jeg og klappede Jonathan's kind. "Nej han får ikke lov til at ødelægge det her" Brummede han. "BELLUM! HADES! HAZEL! JONATHAN!" Jeg så ind i hans øjne, "Lad os nu gå ned til ham" "HADES! HAZEL! JONATHAN!" Jonathan rystede på hovedet "Jonathan.." "Fint" Vi gik nedenunder for at se en Lucifer der lignede han kunne springe i luften af glæde hvert øjeblik det skulle være. "HADES!" Råbte vi alle i kor, "FINT JEG KOMMER!" Hades gik ned af trapperne og stillede sig ved siden af Bellum. "Jeg har noget I skal se" Lucifer så meget spændt på os og gik et par skridt til siden.

Jeg gik i mine egne tanker da min pande ramte en andens. Jeg tog mig til hovedet, pigen der stod overfor mig havde også en hånd på hendes hoved. "Det må du virkelig undskylde! Jeg gik i mine egne tanker-" Hun afbrød min talestrøm. Hendes øjne kiggede ikke direkte på mig men hun kiggede på mig. "Det er okay.. Det kan ske for os alle ik?" Hun sendte mig et lille smil. Hendes lange hvide hår passede perfekt til hendes blege hud. Hendes øjne kiggede ligeud, det var der det gik op for mig at hun var blind. Shit hun har styr på sit fornemmelse pis, hun kigger mig næsten i øjne. "Jo.. Selvfølgelig" "ASH! ASH!" Hun kiggede bagud og brumme "Min bror er så overbeskyttende" Sagde hun sukkende. Jeg grinede og klappede hendes skulder. "Han elsker dig bare, igen undskyld" Hun så mod min retning "Sikkert"

"Jeg ved godt jeg sagde på et tidspunkt I kunne kidnappe nogen.. MEN JEG MENTE DET IKKE!" Jeg viftede med mine arme. Jeg gik mod Lucifer og Ash "Lucifer hvorfor har du kidnappet en med hjem?" "Fordi hun er min" Lucifer krammede hende indtil sig. Ash's hånd ramte hans ansigt og skubbede hans ansigt væk fra hendes. "Hvorfor er her så mange mennesker?" "Hende overfor dig er Hazel, dødens dame, altså Jonathan. Esurienti er sult, Hades er ja.. Hades, Bellum står for krig og Morbo sygdom" Ash nikkede og hun gemte sit ansigt i Lucifer's brystkasse. "Kan vi ikke gå nu?" Mumlede hun, en smule genert, Aweh.. "Jo ses drenge og Hazel" "Ehem ses" Sagde vi i kor da Lucifer tog hende med ovenpå. Jeg så på Jonathan "Jeg tror ikke Lucifer ville bryde ind på værelset mere" Jonathan smilede stort "Jeg elsker hende allerede" Snøftede han glad. Weirdo..

//3..2..1.. 0! GODT NYTÅR!🎉🎉 Vent.. Det er ikke det vi tæller ned til.. TAK FOR AT HAVDE LÆST MED PÅ DEATH EYES!//