Death eyes

{19}

"HAZEL!" Jeg kiggede mod Lucifer, "Mhhhh?" Han kiggede på mig "Hvorfor går Jonathan og nynner?! Det er fucking skræmmende.." Lucifer fik en kuldegysning bare ved tanken om Jonathan gå og nynne glad. Jeg grinede af hans ansigt og trak på skuldrene. "For at være ærlig er jeg ikke sikker" Han kiggede skeptisk på mig. "Du er ikke gravid vel? Og hvis du er.. Så kald ham Lucifer efter den største mand der nogensinde har levet og ville leve" Hans ego fejler hvis ikke noget i dag.. Jeg rullede med øjnene og fnyste af ham. "Jeg er ikke gravid, vi har ingen gang haft det der Uhm.. Du ved.. Jaer.." Jeg rødmede svagt. "Og hvis jeg fik en søn skulle han i hvert fald ikke hedde Lucifer!" Lucifer gispede og tog sig til hjertet. "Hazel.. Du sårer mig.. Mine inderste, dybeste følelser er nu knust. Og mig som troede vi var blevet venner" Han tog dig dramatisk til panden "Jeg ville aldrig tilgive dig" "Drama Queen" Lucifer gispede endnu en gang. "Hvad har jeg dog gjort for at fortjene dette had?" Efter et stykkes tids stillehed begyndte han at smile skævt. "Du ved.. Dig og Jonathan skal til at i gang. Jeg ved Morbo, Bellum og Esurienti glæder sig til at være onkler til en sund og rask dreng. Hades glæder sig til at se den nye død og jeg selv.. Glæder mig til at lærer en dreng en helt masse drengestreger" Lucifer grinede ondskabsfuldt. "Han bliver ligesom mig!" Jeg løftede et bryn af ham og så Lucifer forsvinde. Okay? Det var da slet ikke underligt.. "Hazeeeeeel!" Esurienti kom løbende "Bellum ville havde en krig!" Jeg sukkede "Esurienti vi to spiser for meget" "True" Vi grinede begge to men stoppede da Bellum kom trampende. "Esurienti.." Han gemte sig bag mig "Eheheh Hej broder" "Du kan ikke gemme dig bag Hazel!" Brummede Bellum højtlydt. "Shhh!" Tyssede Esurienti og lagde en hånd på min mave. "Du skræmmer vores nevø" Hva fuck?! "Det er ikke fair! Du gemmer dig bag en gravid kvinde!" Knurrede Bellum, han havde dæmpet sin stemme. Nevø?! Gravid?! "Ehm.. Drenge" De så mod mig. "Mhhh?" "Det er lidt svært at bærer rundt på jeres nevø.." Før jeg kunne nå at sige mere afbrød de mig. "Er han allerede så kraftfuld?!" "Det kan kun være Jonathan's barn!" "Det kan kun være vores nevø. Vores stærke kræfter løber i hans åre" Jeg kiggede fra den ene til den anden. "Fordi jeg har aldrig gjort i ved hvad med Jonathan" De stoppede med at snakke. "Jamen så.. KRIG BRODER!" Esurienti skreg og løb sin vej. Jeg tog et tæppe om mig og lagde mig ned i sofaen. "Heyh Hazel!" Jeg får aldrig fred.. "Hva så Morbo?" "Hvordan har min lillebrors kæreste det?" Jeg lavede en grimasse. "Har Bellum fået sig en kæreste?" "Ikke så vidt jeg ved" "Omg.. Har Esurienti fået en pige?!" "Ehm.. Nej?" "Så Jonathan har endelig indset der er andre piger og ville smide mig ud?" "Nej." "Jamen.. Har du flere brødre?" "Nope kun de tre tosser" Jeg trak på skuldrene. "Hvorfor spørger du så efter en af deres kærester? Når de ikke har nogen?" Han sukkede af mig. "Jeg talte nu om dig" Jeg kiggede mod Morbo. "Morbo.. Mig og Jonathan er ikke kærester" Jeg så seriøst på ham. "Nej, nej I opfører jer bare som nogen" Mumlede han. "Nej vi gør ej!" "Joooo" "Neeeeej?!" "Jooooo!" "Nej!" "Jo!" "Du pisser mig virkelig meget af lige nu fister" Brummede jeg og lagde armene over kors. Morbo grinede "Du kan benægte alt hvad du vil Hazel, men jeg ved hvad der forgår" Jeg så ham forsvinde op af trapperne. "Fjols" Fnyste jeg, Hades kom gående, han slæbte sig selv mod sofaen. "Drengene driver mig til vanvid" Sukkede han og smed sig selv i sofaen. "Oh! Så jeg er ikke det eneste offer?" "Nope" Hades så mod mig. "Jonathan's nynnen driver mig langsomt til vanvid. Lucifer bliver ved med at købe nogen bamser men de er ingen steder til at finde. Esurienti og Bellum er på nakken af hinanden mere end de plejer. Og så har vi Morbo! Han er bare generelt irriterende" Han sukkede dybt. Jeg grinede lavt "Alt skal nok gå Hades, de bliver nok sig selv igen" Hades nikkede stille. Han lukkede øjnene og der var et minuts stilhed. "Passer det?" "Huh?" "Det Lucifer, Esurienti og Bellum siger" "At jeg er gravid?" "Mhhh" "For Guds skyld nej!" Hades smilede skævt. "Det havde jeg hellere ikke troet" Han kiggede mod mig. "Menneske kvinder har altid været så fandens stædige" Han smilede en smule. Hvad skal det dog betyde?! "Og hvad skal det så betyde?" Han trak på skuldrene og lukkede øjnene. "Når I først har sat jer noget i hovedet er det umuligt at slå det ud igen" Jeg fugtede mine læber. Hvorfor ser Hades trist ud? "Morbo siger at det er fordi du har sagt ja til ceremonien, et slags bryllup" "Hell No!" "Tænkt jeg nok" Han rejste sig op. "Jeg synes du burde give ham en chance, men det er dit valg" Han forsvandt ligeså langsomt som han var kommet her. Jeg strakte mig, hvorfor vil de kun havde en nevø? Hvad er der galt med en pige? En niece? "Hazel" NEJ! Ikke flere mennesker! Jeg mærkede to arme om mig, jeg kiggede op, Jonathan sendte mig et smil. "Hva så min blomst?" "Ikke så meget" Jeg tog fat i hans kind og skubbede ham længere ned til mig og kyssede ham blidt på munden. "Jeg elsker når du giver mig frivillige kys" Han fugtede sine læber og sendte mig et smil. Jeg smilede blidt til ham, ville livet her virkelig være så slemt?

//Ville det virkelig være slemt? Huh? Hvad synes I?//