Death eyes

{17}

Jeg vågnede langsomt op, mærkede en ånde bag mig. Jeg vendte mig om og så ind i hans grå øjne. "Godmorgen Jonathan" Jeg gabte ligeså stille. "Godmorgen min blomst" Han snoede mit hår om hans finger. "Har du sovet godt?" Jeg nikkede og skulle til at rejse mig da jeg blev trukket tilbage ind i et hårdt brystkasse. "Hvor skal du hen?" Brummede han, "Bare op o-" "Flygte fra mig igen? Huh?" "Hvad? Nej b-" Han strammede sit greb om mig. "Du vover på at flygte dagen efter jeg har fanget dig igen" Hvad snakker han om? Jeg ville bare op og i bad! "Det er slet ikke som du tror Jonathan, jeg ville b-" Han afbrød mig endnu en gang, hvilken træls morgen dette udvikler sig til. "Du bliver her! Forstår du?!" "Ja Jonathan.. Jesus mand.." Jeg rullede med øjnene. Jonathan's næse var begravet i mit hår. "Du er min Hazel, kun skabt til mig. Skabt til mig så jeg kan bærer dig på hænder og fødder. Skabt så vi kan lave børn sammen, lave en familie, skabt til at være ved min side resten af mine dage. Skabt kun til mig, og mig alene så vi to kan opleve kærligheden sammen" Hans ord gjorde mig både frustreret, flov og en følelse jeg ikke kendte. "Dit hjem er her hos mig i min favn" Jeg lænede mig indtil ham prøvede at slappe af ved hjælp af hans duft. Hvilket altid af en eller anden grund virker. "Plz Hazel" Mumlede han, "Bliv hos mig, bliv liggende her sammen med mig" Dude.. Jeg ville bare gerne i bad.. "Jonathan.." "Nej! Du skal være her! Ikke nogen andre steder!" Han strammet sit greb om mig og trak mig tættere ind til ham. Mit fjæs mast mod hans brystkasse, det ender med jeg får mærker af hans muskler i mit ansigt.. "Jeg elsker dig Hazel" Jeg sukkede "Det siger du altid" Sagde jeg men det blev bare til "Mhh Pfft mhpm" Smukt! Hvordan skal jeg sige når jeg skal pisse hvis alle mine sætninger bliver sådan noget shit? Jonathan er overalt, hans tattoovinger, hans duft, hans krop, hans ånde, hans læber. Uanset hvad jeg dufter, ser eller mærker så er det Jonathan, det hele. "Du ved jeg er ved at være en gammel mand" Hviskede han i mit øre, det ved jeg godt gamle havenisse. Det ved jeg godt.. "Så lad os få lavet nogen børn imens jeg er i en alder hvor jeg kan lege med dem" Alt farven forlod mit ansigt om tanken at få børn nu og her. Men farven vendte hurtigt tilbage med en meget stærk rød farve med sig. Tanken om at lave børn gjorde mig bare meget akavet tilpas. Mit ansigt var ikke presset mod hans brystkasse mere. Jeg kiggede på Jonathan, hvis vi to fik børn ville mine gener gøre så de ikke blive så hotte men ligner normale mennesker man kan være omkring uden at dø hver gang man ser dem. Børn.. Med Jonathan? Mit røde ansigt blev endnu mere rødt da jeg indså jeg begyndte at fantaser om at lave børn med Jonathan. Døden har plantet en sindssyg ide i mit hoved som jeg ikke kan slå ud igen. Jeg sank en klump og krummede mig mere sammen og gemte mig under dynen. Flov over de tanker, de scener der invaderet mit ellers uskyldige sind. Må Lucifer tag dig Jonathan, ned i helvedet.. Jeg hørte en høj latter, "Kan du lide ideen?" "Nej!" Hvinede jeg og knugede dynen tættere ind til mig. "Du kan altid lege med dem! Du bliver aldrig så gammel!" "Så det du siger du gerne ville men ikke lige nu" "NEJ!" "Så du ville havde vi begynder med det samme? Som du ønsker" Han trak dynen af mig og sendte mig et smil. Idiot.. "Neeeeej!" "Så du ville bare havde det for sjovs skyld?" Denne morgen er virkelig bare ikke min morgen.. "For Guds skyld Jonathan! Hvorfor valgte du dette samtalesemne?!" Han grinede lavt af mig, fjols.. Hans fingrer legede med mit korte blå hår. Han bed sig svagt i læben "Fordi det ville blive til virkelighed på et tidspunkt" Nej, nej det vil ej.. Jeg har jo sagt hvis ingen af mine drømme går i opfyldelse gør ingen af dine hellere ikke! Du hørte mig godt ikke men det er blot en detalje.. Hans øjne borede sig ind i mine, de grå øjne kiggede intens i mine blå der kiggede nysgerrigt ind i hans øjne. Lagde mærke til flere detaljer i hans øjne. På hans venstre øje er der en lille prik i som er en mørkere grå end resten af hans øje. Hans øjne har det her sølv agtige skær når man kommer tættere på. Jeg mærkede hans ånde på mit ansigt, hans læber tæt på mine. Mit hjerte begyndte at slå hurtigere mod mit bryst. Han slikkede sine læber langsomt og pinefuldt. Jeg sank langsomt en klump der havde samlet sig i min hals. "Jeg har brug for en smøg" Ryger han? Han rodet rundt i skuffen og fandt en smøg. Jeg så foragtet på ham "Det der dræber dig langsomt og pinefuldt Jonathan" Han tændte den og så på mig. "Vi alle dør langsomt Hazel" Jeg brummede og rejste mig op. "Jeg skal på toillet" mumlede jeg "Hyg dig"

Da jeg kom tilbage lå Jonathan og fyldte hele sengen. Med en smøg i munden, jeg kiggede på ham. Stadig kun i sine boxshorts, huh? "Hvor har du tænkt dig jeg skulle ligge?" "Ved siden af mig" Han trak mig ned til ham, han var begyndte at stinke af røg. "Du stinker Jonathan" Mumlede jeg mod hans brystkasse. "Så må vi vel går i bad" "Jeg stinker ikke" Sådan da.. "Det er hyggeligere at gå i bad sammen end alene, min lille blomst" "Jaer drøm videre" Han legede med mit hår og slukkede sin klamme dødbringende smøg. Hans læber tæt på mit øre "Hvis vi skal gør det samme som vi gør i mine drømme. Er vi ikke bare i bad sammen" Jeg skubbede hans hoved væk. "Du vover på at være nær mig når du stinker så forfærdeligt" Han rejste sig op og tog mig op på hans skuldre. Med retningen mod badeværelset, jeg skreg højt og begyndte at slå hans ryg. "SÆT MIG SÅ NED JONATHAN! NU! SÆT MIG SÅ NED!" Hans latter begyndte langsomt og jeg så døren går i. Rip.. Rip! FOR HYGGESOKKEREN DA!

//FOR HYGGESOKKEREN DA! RUN HAZEL! RUN FOR FREAKING SAKE!//