Death eyes

{23}

"Hvor er du kær" Grinede Jonathan og prikkede min næse, vi var i gang med at spise noget kage. Jeg havde smilet stort og grinede da jeg så det var min yndlings kage, Hades havde bagt. Chokoladekage, Morbo havde gået ud i køkkenet for at hente noget vand. Da han skreg som en tøs "HADES DU HAR JO LAVET ET KAOS HERUDE!" "KOM NU BARE OG SPIS MIT MESTERVÆRK!" Morbo kom og sat sig ned, jeg grinede videre og hvinede da Jonathan gav mig et stykke kage. "Awe du er så kær" Jeg kiggede på ham og lagde armene barnligt over kors. "Jeg er ikke kær.." Surmulede jeg, "JEG ER ONDSKABEN SELV!" Jeg grinede mit bedste ondskabens fulde grin. Rummet var stille før alle drengene brød ud i latter. "D-dig og o-ondskab?" Grinede Lucifer, "Bedste joke ever" Grinede Bellum, "Det er kært du tror du er ond" Grinede Jonathan og kyssede min kind. "Hvad griner I af? Jeg er ond! Den ondest af de ondeste!" Morbo grinede "Helt klart, Hazel" "Meeen! Det passer! Jeg er ondskabens seeeelv!" Jeg surmulede og spiste min kage. "Neeeeeeej du er eeeeeeeeeej" Sagde Esurienti i samme tone som mig. "Det er ikke sjovt" Mumlede jeg, dumme dem..

Jeg sad og kiggede på tv'et som viste endnu en græsk film, uden undertekster. Jeg ledte efter en anden film men de alle havde et sprog jeg ikke kunne. "HVORFOR ER DER INGEN UNDERTEKSTER PÅ DET HER SHIT?!" Jeg rejste mig op og trampede ud i køkkenet, "Jeg skal have noget mad inden jeg river hovedet af nogen eller noget" Mumlede jeg og åbnede køleskabet. "MORBO DER ER IKKE MERE MAD!" "ALLEREDE?!" "DER ER I HVERT FALD IKKE NOGET USUNDT!" "SÅ SPIS NOGET SUNDT!" Pokkers.. Jeg ledte efter noget mad i skabene og fandt popcorn, jeg hvinede lavt og tog æsken op. "Gud velsigne dig!" Jeg tænkte mig om og fnyste "Njaaaah hellere, Lucifer velsigne dig!" Jeg har aldrig troet på Gud, nogensinde. "Hazel" Jeg hoppede forskrækket op og så Jonathan i sit arbejdstøj. Jeg smilede stort og tog mine arme om hans nakke. Han sendte mig et smil, jeg smilede tilbage og gav ham et kys. Da jeg ville trække mig blev jeg trykket bedre ind til ham. Mine lunger skreg til sidst efter luft og først der, lod Jonathan mine læber gå. Jeg hev efter vejret og så på ham, han hev slet ikke efter vejret han smilede bare til mig. "Dine l..lunger er fan..tastiske" Mumlede jeg, "Jeg kan ikke dø" Han kyssede min pande, "Huh?" "Jeg kan først dø når der er en arving til at blive døden" Jeg tabte mine kæbe. "Er det derfor du ville have børn?" "Huh?" "Så du kan dø? Ville du forlade mig? Lige så snart jeg får et barn? Ville du bare forlade mig, gå fra mig?" Han rystede på hovedet og trykkede mig hårdere ind til ham. "Selvfølgelig er det ikke derfor jeg ville havde et barn med dig, Hazel" Han nussede min mave "Jeg ville se dig vokse, mærke barnet sparke mod din mave, se at din appetit bliver endnu større. Jeg ville se vores børn vokse op, blive lige så smukke som dig, jeg ville se dem blive stærkere" Han kyssede min pande "Jeg ville starte en familie med dig, Hazel" Jeg sukkede lettet, han ville ikke dø fra mig, "Jeg elsker dig Hazel, hvordan kunne du nogensinde tro jeg ville forlade dig?" Jeg trak på skuldrene og begravede mit ansigt i hans trygge favn. "Jeg elsker også dig, Jonathan" Hviskede jeg lavt.

Mig og Jonathan ligger/sidder i sengen og spiser popcorn, imens vi ser en film på netflix, som jeg godt kan forstå! Jonathan kiggede ned på mig imens jeg så på fjernsynet, jeg kunne mærke hans øjne brænde på siden af mit hoved imens jeg tyggede mine popcorn, jeg kiggede til siden og så ind i hans grå øjne. "Hvad?" Grinede jeg, "Ikke noget" Han kyssede min næse, jeg nikkede langsomt og kiggede tilbage på fjernsynet. Hans blik brændte stadig i siden på mig, jeg bed mig svagt i læben og spiste de sidste popcorn. Jonathan trak mig tættere på ham, "Hazel?" "Mhhh?" "Jeg elsker dig" "Det siger du hver dag, næsten hver time" Han nussede min ene kind "Min lille blomst.. Aldrig gå fra mig" Jeg lænede mig ind til hans brystkasse, "Jeg går ingen steder, Jonathan" Han kyssede mig i håret "Du er det bedste, jeg har" Jeg faldt langsomt i søvn imens han kyssede mig i håret og fortalte mig hvor meget han elskede mig. "Skal jeg dø nu, siden du bliver ved med at sige det?" Mumlede jeg og lukkede mine øjne i.

//Vi har en nedtællingen i gang hvis I kan huske det xD 2..//