Death eyes

{22}

"Sæt dig ned" Jeg sat mig ned, jeg er så klar til at hører hvorfor Hades er trist. "Hades er jo ham der står for kaos" Jeg nikkede stille, "Der var engang, for længe, længe siden. Hades tog til menneske jorden for at brænde byer ned og tag nogle slaver. Med hans hær af dæmoner" "Hvorfor?" "1. Han står for kaos 2. Det var hans hobby. En dag kom en lille oprørsgruppe fra den by han lige havde erobret. De kom ind i lejren, ti mennesker, alle gik efter en. Hades. En af dem fik chancen og var tæt på at bore sværdet i hans bryst. Det menneske var den eneste pige, men hun nåede det aldrig. Han ødelagde hendes sværd og gjorde hende til hans. Fordi hans hjerte var begyndt at banke, han fik hende til at se ham dræbe hendes venner. Hun var rasende og hadet var stort til ham. Først dræbte han eller fangede landsbyboerne til at blive slave. Så brænder han, hendes landsby ned. Bagefter tvinger han hende til at se hendes venner dø" Jeg tabte kæben. Stakkels pige.. "Hun hadet ham, hun ville hellere dø end at være sammen med ham. Hades? Hades elskede hende og fortalte hende om hans hjem. Om hvordan deres fremtid ville være. At blive gift og få børn, men en dag.. Slap hun væk, hun vidste hvis hun kom herned. Ville hun aldrig vende tilbage. Hun smed sig ud fra en klippe, Hades sprang efter hende, han fik fat i hende. Men.. Selvom han tog mod faldet, var hun allerede død. Hun havde regnet ham ud og stukket en kniv i sit hjerte. Det var den dag, Hades stoppede med sin lille hobby men stadig lavede kaos bare ikke ligeså meget" Jeg sank en klump. Det Hades havde gjort var ondt men stadig, han havde sprunget ud for en klippe for hende. Og så var hun død.. "Så Hades?.." Jonathan kiggede på mig. "Åh! Jeres sjæle bliver genfødt" Grinede Jonathan "Indtil vi dør ofc, din sjæl er gammel og du har været i mange kroppe. Haft mange liv, liv hvor du levede uden mig" Han nussede min kind. "Det var først nu jeg fandt dig" Han kyssede min næsetip. "Endelig er du hvor du rigtig hører til" Han sukkede lavt og tog sine arme om mig. "Hvorfor dræbte Hades' hendes venner?" "De var mænd, en trussel, mod ham og hendes lykke. Desuden troede han at hun ikke ville turde at løbe væk. Han tog fejl" Jeg kiggede på ham.

"Jonathan.." "Mhh?" Jeg tog mine arme om ham. "Tak" Mumlede jeg, "For hvad?" Jeg kyssede hans næse. "For at holde af mig uanset hvor belastende jeg kan være" Han grinede "Du er det bedste jeg har, Hazel" Jeg rullede med øjnene "Du er en håbløs romantiker" "Det ved jeg godt" Han sendte mig et smil. "Såååh.." "Såååh hvad?" "Lad os lave et barn" Han blinkede til mig "Nej." Han lavede et trist ansigt "Hvorfor ikke? Bare rolig jeg lover det bliver godt" Mit ansigt blev rødt "Men.. Men.. Men" "Men hvaaaaaaaad?" Urgh.. Jeg hader ham. Jeg skubbede ham væk "Hvorfor skulle vi? Jeg har ikke lyst til et barn lige nu" Jeg elsker børn men jeg er stadig ung.. "Vi kan godt bare havde det sammen uden a-" Jeg skubbede hans ansigt væk, da han havde nærmede sig mig. "Jeg ved alligevel ikke hvordan man gør" Mumlede jeg stille. Han grinede "Det er da kun fantastisk" Han væltede mig ned i sengen, jeg rullede med mine øjne "Hvorfor så det?" "Fordi, du er alligevel skabt til mig" Jeg bed svagt i min læbe. "Så, lad os gør det!" Jeg skubbede ham væk "Find en anden og lav sådan noget med" "Meeeeeen! Jeg ville gøre det med dig! Kom nuuuuuuuuuuu! Det bliver sjovt, mine brødre ville havde en nevø og jeg ville havde en søn. Og Lucifer ville havde vi får en søn der skal opkaldes efter ham, Hades ville gerne have at der sker noget nyt her i huset det er flere måneder siden du kom hertil" Jeg kiggede blankt på ham. "Så få en af dine brødre eller Lucifer til at kidnappe en pige!" Han lavede hundehvalpe øjne, "Plz? Kan vi ikke noooook?" "Nej." Han så trist på mig. "Tænk hvis det bliver en pige?" Hans smil blev stort "En lille prinsesse? Det ville være fantastisk! Kan vi ikke nok gå i gang nu? Ville du spise først? Er det, det? Jeg kan sagtens skynde mig at hente noget mad til dig" "JONATHAN JEG HAR IKKE LYST TIL SEX LIGE NU" Hvinede jeg og gemte mig under dynen.  "Ville det sige vi skal gøre det senere?" Mit ansigt var helt klart rødt, jeg hvinede "Neeeej! Hvorfor valgte du det her emne at snakke om?!" Han grinede og hev dynen væk for at blinke til mig. Jeg gemte mit ansigt i mine hænder, "Fordi.. Det kommer til at ske en dag, snart" Han fjernede mine hænder og kyssede min næsetip. "Og jeg glæder mig som et lille barn glæder sig til juleaften" "Børnelokker" mumlede jeg og kiggede væk fra ham "En sexet en" "Det kan diskuteres"

//Vi starter nedtællingen nu! 3..//