Death eyes

{3}

Hazel's synsvinkel;

Jeg åbnede stille øjnene og fik en chok, jeg var ikke hjemme hos mig selv i min egen trygge seng. Det var ikke en latterlig drøm.. Jeg havde krøllet mig sammen til en lille kugle, og Jonathan var overalt. Han havde tattoovinger rundt omkring hans krop. Jeg rødmede svagt da jeg så han kun havde boxershorts på, men glad over han ikke har taget tøjet af mig udover min hættetrøje, men jeg havde også en bluse på indenunder. Jeg så på tattovingerne, dødningehoveder, en le, manden med leen, citater. Jeg fandt en tattoo jeg blev overrasket over han havde. Det var en ensom blomst, en snefnug var ved siden af den. Jeg tog tøvende min hånd på hans bryst hvor den var. Jeg 'tegnede' med mine fingre der hvor den var. En brummen kom fra ham, jeg trak hurtigt min hånd til mig. "Nej bliv ved" Hans grå øjne så ind i mine blå. Han tog min hånd og lagde den på hans bryst. Jeg begyndte at tegne igen, han brummede tilfreds med lukkede øjne. Jeg trak mig tilbage, da hans ene arm kom på min hofte og trak mig ind til ham. Det var akavet at ligge så tæt på en næsten nøgen mand. Jeg rødmede svagt, "Hvad er der?" Spurgte han med et lille smil "Hvorfor rødmer du hva?" Han kyssede min næse. "Her er bare varmt" "Det er løgn" Grinede Jonathan "Hold mund" Mumlede jeg. Jeg rejste mig op, han tog fat i mine hofter, hvordan rejste han sig så hurtigt op og kom hen til mig? Han havde begravet sin næse i mit hår og duftede til mig. "Jonathan" Mumlede jeg, "Mh" Mumlede han og nussede mine hofter. "Jeg er sulten" "Okay men du skal havde andet tøj på" "Men-" "Du låner af mig indtil vi to kan shoppe" Jeg hader at shoppe.. Han kastede en t-shirt til mig og et par shorts "Her" Vi gloede på hinanden "Vil du ikke vende dig om?" Han vendte sig om, jeg skyndte mig at skifte tøj. Dette er alt for stort til mig.. T-shirts ærmer dækker mine albuer, og den dækker mine knæ, jeg kan ikke holde shorts oppe. "Ehm.." Han vendte sig om og grinede "Altså t-shirten er lidt for stor til mig men Gud hvor ser du lille ud" Grinede han, jeg rakte Fuck til ham. "Dine shorts ville ikke blive oppe" Klagede jeg "Lad mig hjælpe dig" Mener han seriøst det? "Jeg kan godt selv" Mumlede jeg fornærmet og prøvede at holde shorts oppe. "Sikker på du ikke skal havde hjælp?" Grinede han. "Jeg er ikke noget lille barn" Mumlede jeg og surmulede. Jeg prøvede at stramme snorene men de blev bare ikke stramme nok til at blive oppe. Og jeg begyndte at blive små irriteret. Jeg sukkede dybt og så på Jonathan, der smilede og bandt snorene stramt "Sådan smukke" Han bøjede sig ned og kyssede min pande. "Hvor høj er du?" "197 cm" Fuck han slår mine 165 cm stort! "De andre?" "Hades er ældst men ikke den højste, han er 185 cm.  Lucifer er 219 cm" Fuck høje skiderik..  "Bellum er 191 cm, Morbo er 187 og så har vi Esurienti der er 183" Jeg skal bo sammen med kæmper.. "Hvor lille er du?" "Ha meget sjovt" Jeg rullede med øjnene "Jeg er 165" Mumlede jeg. "Aw hvor er du bare lille og kær" Han kyssede mig i håret, tsk..

"Hvor er Jonathan?" "Igang med at hente folk" Jeg nikkede og så på dem de kigger på tv'et, de alle fem ligger op og nede af hinanden på sofaerne. De så på mig "Ville du sidde sammen med os?" Jeg rystede på hovedet "Jeg ville gå ud og æde" Min mave rumlede, de så alle mod den "Yeah gør det" "Skynd dig lidt" "Jonathan dræber os hvis du dør" "AFSTED UNGE DAME LUCIFER HER ER IKKE KLAR TIL DØDEN!" Jeg gik ud i køkkenet og tog noget mad, jeg tog en bid af min mad da jeg mærkede to arm om mig, "Savnet mig?" Jeg så op imens jeg tyggede "Hvad lavede du?" "Mit job" "Hvad er dit job?" "Jeg er grim reaper, hvad tror du?" "Er du døden?" "Ja" "God joke" "Men det er sandt" "Han findes ikke" Han så såret ud "Hvor kommer man hen når man dør?" "I sin grav, hvor ellers?" "Hvad med sin sjæl?" "Den dør ligeså snart du dør" Han rystede på hovedet af mig og kyssede min kind. "Du tager fejl Hazel" Mumlede han, ned i min nakke, jeg skubbede ham væk. "Jeg troede engang på ham tho', han var på en måde min eneste ven" Han smilede stille,  "Men som årene gik stoppede jeg, fast besluttet han var en fantasi der skulle gøre det nemmere for mig at komme igennem deres død" Jeg var færdig med at spise og vendte mig mod ham. "Jeg er ked af jeg skulle tag din mor og far fra dig" Han tog en blomst op, og jeg havde lyst til at løbe skrigende væk da jeg så det var den samme blomst jeg gav døden. "Jeg fik hende der starter alt liv til at gøre så den aldrig ville dø" Jeg så på blomsten og så på ham. "Men.. Men.." Han kyssede min pande "Du er kær når du er forvirret" Han tog sine arme om mig. Jeg kiggede på ham, "Stop med at rør mig hele tiden Jonathan" Jeg gik ud af hans favn og ud i stuen. Han fulgte efter mig "Hazel, vent lidt" Han trak mig tilbage. "Hvorfor går du hele tiden fra mig? Jeg troede du ville være glad når du hørte hvem jeg er" Han er ikke døden.. Han leger med dine følelser jeg ved ikke hvordan han kan vide denne info men det gør han. Stakler.. "Du forstår ikke Jonathan jeg er ikke et lille barn mere.. Den gang elskede jeg alle, men jeg kender dig ikke, jeg har kun mødt dig to gange. Altså hvis du var døden som du så fint påstår" "Det kan godt være men du er min nu" Han tog mit ansigt i sine hænder "Du har altid været min" "Hvad fanden ville du mig? Hva? Hvorfor mig huh?" "Du kunne se mig, du blev ikke bange, du var kær, du fik mit hjerte til at slå og mig som troede det ikke var der" Sige mig.. Står han og fortæller mig han blev forelsket i en lille pige? Eller rettere sagt mig, da jeg var yngre, mindre, sødere. "Børnelokker" Fnyste jeg "Du lyder som en børnelokker det er klamt" Hvinede jeg og skubbede ham væk for at gå ovenpå. Hvem kidnapper en person bare fordi personen var sød mod en for nogen år siden? Jonathan..

//Sup beautiful humans or aliens.. Eller hvad end nu I er xD//