Death eyes

{13}

Jeg kiggede blankt på tv'et der viste en græsk film uden undertekster. Hades små griner af tv'et nogen gange og har et stort smil på læben. Lucifer er ligesom mig, helt blank, han har en lille bold i sin hånd som han kaster lidt rundt med. "Hvad laver de andre?" Lucifer så på mig "Bellum er oppe hos menneskene for at købe en ny computer. Esurienti er taget til en mad konkurrence, Jonathan er ved at hente nogen døde og Morbo!" Han stoppede med at sige noget og rynkede brynene. "Ja hvem ved hvad den tosse har gang i?" Jeg nikkede langsomt og kiggede tilbage på filmen. Jeg mærkede to arme om mig "Savnet mig?" Hviskede en stemme i mit øre, jeg skreg forskrækket og sprang op men blev sendt tilbage i sofaen af de to arme. Hades sprang op og skreg, Lucifer kiggede bag mig med et stort smil "Hvorfor skriger du Hades?" Spurgte Lucifer med et drillene smil "Ahem" Hades kløede sig i nakken "Jeg fik et chok". Jeg kiggede bag mig for at se det bare var Jonathan. Jeg brummede og slog han hårdt på armen "Av" "Aldrig gør det igen!" Han grinede "Undskyld, undskyld" Bastard..

Jonathan skal rører mig hele tiden og det pisser mig ret så meget af. Jeg kan næsten ikke gå nogen steder han uden Jonathan følger efter mig. Jeg har brug for min personligeboble igen. Brug for tid for mig selv uden at havde døden som en hale. Jeg mærkede to arme om mig "Savnet mig min blomst?" Spurgte han og træk mig tættere til ham. "Det ved jeg ikke.. Har jeg?" Hans næse var ved min nakke. Hans hår kilde mig, jeg små grinede og prøvede at få ham væk. "Jonathan det kilder" Grinede jeg, "Mhhh" Mumlede Jonathan og nussede sin næse mod min nakke. Jeg ville vædde med han smiler som et stort fjols. "Hva så turtelduer, hygger i jer?" Spurgte Morbo og kiggede i køleskabet. "Esurienti har du set mælken?!" "DER ER IKKE MERE MORBO!" Morbo brummede. Han tog sig til næseryggen og sukkede dybt. "Hvad mangler vi ellers.." Mumlede han og kiggede videre. Jeg grinede "Stop det Jonathan, dit hår kilder mig" Han grinede "Njaaah jeg bliver ved" Et svagt suk forlod mig. "Jonathan jeg har brug for dit kort jeg skal se hvor mange penge du har brugt" Jonathan sukkede og gav Morbo et kredit kort. "Lad os starte med mit.." Jonathan sat sig ned ved siden af Morbo. "Du har købt mad i denne måned hva?" Morbo sukkede "Jeg orker ikke til at hører Bellum skrige af Esurienti.. Lad os se på dit" Jeg kiggede på de to "Blomster, blomster, blomster og gæt hvad? Blomster" Jonathan grinede. "Hvad? Min blomst skal havde blomster" "For 5000 kr?" Jeg tabte kæben da jeg hørte det. "Er du sindssyg?" Min stemme var en smule skrigende. Jonathan kiggede på mig "Man bliver sindssyg at leve med de her drenge men.. Ellers ikke hvorfor?" Han løftede et bryn. "5000 kr på freaking blomster?!" Jeg gloede på ham med store øjne "Du kunne lide dem" "Ja jeg elsker dem men du skal ikke bruge 5000 kr!" Jonathan trak på skulderne "Det er mine penge og jeg har valgt jeg ville bruge dem på dig" Vi gloede på hinanden. Morbo brummede "I to.. Stop jer selv.. Jeg prøver at regne her o- LUCIFER HVA FUCK?!" Morbo løb ud af køkkenet. Vi kiggede efter ham "Underligt" Sagde Jonathan og vendte sig mod mig. "Lad os shoppe" "Nej" "Hvorfor ikke?" Jeg vendte mig om og begyndte at gå. 5000 kr er den knægt komplet sindssyg i bolden?!

"Hazel" Han tog fat i mig "Jeg hader at shoppe" Jeg prøvede at komme videre men kom ingen vejene. "Se på mig Hazel" Jeg kiggede ned på mine fødder. "Jeg sagde se på mig" Jeg bed mig svagt i læben og vippede mine tæer. "SE PÅ MIG!" Jeg kiggede langsomt op på ham. "Der noget andet i vejen, hvad er det?" Hans hånd nussede min ene kind. "Du kan fortælle mig alt Hazel, stol på mig min lille blomst. Stol på jeg har dig, stol på jeg ville være her" Jeg slog blikket lidt ned. En klump begyndte at samle sig i min hals. Et højt snøft lød fra mig, jeg kiggede op på ham. Hans ansigt var sløret, tårerne truede med at vise sig mere end at gøre mine øjne blanke. "Jonathan.. Jeg ville bare gerne hjem, jeg ville så gerne hjem. Se dagslyset, se månen, havde den friske luft. Være inde på mit værelse for at være for mig selv" Jeg sank den klump der blev større og større. "Min far elskede mig, men ikke så lang tid. Min mor hadet mig som pesten, stedfar behandle mig som skrald. Stedbror var altid skæv på stoffer og blev vred over ingen ting" Jeg tog en dyb vejrtrækning. "J-jeg kom til min plejefamilie. Den eneste der var vild med ideen var onkel. Far var altid hård, indrømmede aldrig han elskede mig. Oscar havde det svært ved at acceptere jeg skulle være en del familien" Jeg bed mig selv i læben. "Owen var bare generelt pisse irritereren. Oliver var.. Ja Oliver" Klumpen var blevet større. "I nogen år elskede ingen af dem mig, i mange år er jeg ikke blevet elsket" Jeg snøftede. "Jeg har det fint med mig selv Jonathan men jeg elsker ikke mig selv og folk elsker mig ikke" Tårerne trillede ned af mine kinder. "Jeg er den man lærer at acceptere, jeg er ikke den man elsker. Så fortæl mig.. H-hvad er det du ville mig? H-hvad ser du i det her? Fortæl mig Jonathan hvorfor, hvorfor jeg ikke bare kan gå videre. Fortæl mig.." Jeg mærkede vreden komme til mig. "FORTÆL MIG HVAD FUCK DU VILLE HAVDE MIG TIL AT GØRE HER!" Jeg smadre en vase ned i gulvet. Hele min krop rystede og jeg kunne ikke stoppe tårerne. Jeg mærkede en hånd på min hage der fik mig til at kigge op. Hans pande mod min, jeg mærkede nogen tårer ramme mine kinder, tårer der ikke var mine. "Undskyld"

//Sådan deeeer! Hej People Missed me? Probably not..//