{18}

271 14 7
                                    

"JONATHAN! JEG SVÆRGER HVIS DU IKKE SÆTTER MIG NED OMGÅENDE VILLE JEG FÅ DIG TIL AT FORTRYDE DU HAR TRÆKKET VEJRET!" Han sat mig ned "Shhh min smukke blomst" Han kyssede min kind, han grinede lavt. "Du kan frit gå hvis du ikke ville være her" Han valgte at tag badekarret. Jeg lagde armene over kors kiggede skeptisk på ham imens han ventede til der kom nok vand. "Hvad er hagen?" Brummede jeg "Huh?" Han så på mig. "Hvis jeg går ud af den der dør, og slipper for at se dig bade. Hvad ville der så ske i stedet?" Han løftede et øjenbryn. "Du ville få mad i stedet for at står og glo på denne lækre krop" Jeg rullede med øjnene. "Jaer jeg tror jeg skrider" "Ikke foreståligt" Jeg lukkede døren bag mig og rystede på hovedet med et svagt smil på mine læber. "HAZEL!" "Mh?" "Jeg glemte at tag noget tøj herind" Jeg sukkede højtlydt. "Jeg skal nok hente det" Mumlede jeg og åbnede klædeskabet fandt noget tøj han kunne havde på. Jeg åbnede døren og så Jonathan lægge afslappet i badekarret. Jeg grinede af hans afslappet ansigt, det fik ham til at se så uskyldig ud. Han så faktisk kær ud, uden den der lille bekymrende rynke der altid lige kan ses en smule. Han åbnede sine øjne og smilede stort til mig "Tak min lille blomst" "Jeg gjorde mig selv en tjeneste" "Hm? Fordi du kan se min sexet overkrop inden du går ned og spiser noget mad?" Jeg rystede på hovedet og lagde tøjet på bordet. "Så du ikke ville komme løbene ind i værelset nøgen og hente det. Tænk hvis jeg var der?!" Han grinede og tog fat i mit håndled inden jeg kunne gå fra ham. Han trak mig en smule ned, jeg bøjede mig en smule så vores næser ramte hinanden. "Hazel" Mumlede han og tog sin anden hånd op til mit ansigt og nussede min kind. "Du er mit livs lys" Jeg bed mig blidt i læben, "Du er det eneste for mig" Hans tommelfinger kørte over mine læber. "Den eneste grund til at trække vejret" Jeg lænede mig tættere ind til ham og kyssede ham blidt. Jeg skulle til at trække mig væk, da jeg faldt ned i badekarret. Jonathan's latter begyndte at fylde rummet, jeg hvinede lavt men kunne ikke lad være med at grine. Vores latter blande sig med hinanden, fyldte rummet med glæde. Jonathan stoppede min latter ved at kysse mig, trak mig tættere ind til ham. Jeg sank en klump der havde samlet sig i min hals. Den klump kommer og går.. Jeg prøvede at rejse mig op men gled og mit ansigt dunke ind i hans brystkasse. Jonathan gav en underlig lyd fra sig, "Hazel.. Hvis du ville havde mig til at gøre os til en person skal du bare spørger" Mine øjenbryn rynkede sammen i en forvirret mine. Hvad Fuck snakker han om? Mit ansigt blev hurtigt blegt og bagefter en skrigende rød glød kom i min hud. Et lille skrig undslap mig og jeg skyndte mig i den anden ende af badekarret. Jeg gemte mit ansigt i mine hænder af ren flovhed. Hvorfor skal jeg også ende sammen med denne tingest? Man kunne tydeligt hører Jonathan's latter, to hænder fjerne mine egne fra mit ansigt. "Der var min smukke blomst" Han kyssede min næsetip. "Jonathan gå væk med dig!" Hvinede jeg, "Det var dig der gik ned i badekarret imens jeg var i det" Grinede han "Jeg faldt!" "Stadig" Tsk'et han "Jonathaaaan! Du er nøgen!" Han grinede "Boblerne skjuler det meste min egen" "Stadig!" Hvinede jeg. Han grinede af mig, han gør grin af mig.. Jeg skulle til at prøve at rejse mig op da jeg mærkede to arme om mig. "Du må ikke forlade mig Hazel" Hviskede han, "Lov mig at blive her, her hos mig for evigt. Lov mig du aldrig vil gå fra mig. Lov mig at være ved min side til den dag jeg dør" Jeg kiggede ind i hans øjne. Kan jeg virkelig love ham det? Vil jeg det? Vil jeg giv op på at komme ud herfra? Væk fra Jonathan's blik? Kan jeg det? Jeg åbnede munden for at svare da han tog sin finger på mine læber. "Du behøver ikke at svare lige nu Hazel" Han kyssede min pande blidt, legede med det korte blå hår. "Du skal bare vide jeg elsker dig, til verdens ende" Damn.. Han får mit hjerte til at smelte alt for mange gange! "Jeg elsker dig, Hazel.. Det har jeg altid gjort, det ville jeg altid gøre. Du er min smukke lille blomst som jeg vil holde i live så længe jeg kan" Han sukkede lavt. "Men jeg har ikke grønne fingre så lad os se hvor godt det går" Jokede han, jeg kunne ikke lad hver med at grine af det.

//*Kommer dansende ind* Eeeey mennesker, hva så?//

Death eyesWhere stories live. Discover now