"Hvorfor gik jeg med til det her?" Brummede Hades, han tog fat i sin næseryg og brummede dybt. "Fordi kære broder! Selv døden, sygdommen, hungersnøden, krigen, Hades og Lucifer kan også bruge en ferie!" Grinede Lucifer og tog en arm om Hades. "Jeg hader det allerede" Brummede Hades. Bellum kigger ondt på folk når de bumper ind i ham. Esurienti æder en chokoladebar imens han kigger rundt. Morbo går afslappet afsted med et lille smil på læberne. Jonathan har sin arm om mig imens vi går afsted mod hotellet vi skal bo i. "Glæder du dig?" Jonathan så nysgerrigt på mig, jeg kiggede op på ham og sendte ham et stort smil. "Jeg glæder mig" Mumlede jeg, "Jeg går ind og får nøglerne" Sagde Lucifer og tog fat i Hades' øre. "Av! Lucifer for satan! Slip mit øre" Snerrede Hades og prøvede at komme væk. "Kom nu lille mand, du er så langsom" Grinede Lucifer "LUCIFER!" Vi alle grinede af de to imens andre kiggede underligt på de to voksne mænd. "Esurienti! Giv mig den bøtte slik og intet ville ske dig" Esurienti krammede bøtten og rystede barnligt på hovedet. "Esurienti.." Brummede Bellum, "Nej" "ESURIENTI!" Esurienti skreg et 'mandligt' skrig og løb sin vej, Bellum løb efter ham. "Drenge! Stop det! DRENGE!" Morbo løb efter dem. Jonathan sukkede "Se hvad jeg har levet med imens du ikke var her hos mig, har du ikke ondt af mig?" Jeg grinede og tog en hånd på hans kind, "Jeg syntes du har levet fantastisk" Jeg gik op på tæer og kyssede hans næse. "Ikke så fantastisk når jeg ikke havde dig, min lille blomst" "Du er så dum at hører på nogle gange" "Er det dumt at sige jeg elsker dig, højere end selve livet? Du er mere vigtig end mit næste åndedræt, min blomst" Han pressede min krop mod sin, "Jonathan vi er ude blandt andre mennesker" "Og?" "Så kan vi ikke stå sådan her" "Jeg er da ligeglad" Han pressede mig hårdere indtil ham, "Mændene kigger på dig" "Nej de gør ej, kvinderne kigger på dig" "Nej de gør ej" "Netop, så kigger mændene hellere ikke efter mig" "Jo de gør" Han knurrede og begyndte at gå bagud "Du er min" Brummede han, jeg sukkede af ham, overbeskyttende dims.. "Se en flyvende elefant!" Hvinede jeg og pegede bag ham. "Hvor?!" Han så rundt men slog så sig selv i ansigtet over hans dumhed. Jeg kunne ikke lad være med at grine og tog mine arme om ham. "Åh Gud Jonathan hvor jeg dog elsker dig" Grinede jeg og gemte mit ansigtet i hans brystkasse. Jonathan tog sine arme om mig og havde sin næse begravet i mit hår. "Vi taler aldrig om det der igen min lille blomst" Mumlede han, jeg grinede bare videre og jeg kunne fornemme at han selv havde et lille smil på læberne.
Bellum, Morbo og Esurienti deler værelse, det skal nok gå godt.. Hades og Lucifer skal dele værelse, det skal nok også gå rigtig godt. Og til sidst så er der mig og Jonathan der skal dele værelse, ikke noget nyt i det. Jeg kom ud af mit bad, jeg havde viklet et håndklæde om mig, jeg vidste at Jonathan var inde for at se til de andre så jeg kunne sagtens gå sådan her. Jeg tog min taske frem og åbnede den, ledte efter alt det jeg havde brug for. "Savnet mig min blomst? For jeg ha- Er død nu" Jeg vendte mig forskrækket om "Er du allerede tilbage?!" "Jeg har været væk i 45 minutter, nu såre du bare mine følelser fordi du ikke har savnet mig.." Jeg sukkede af ham, "Jonathan.. Jeg har savnet dig, du gav mig bare et chok" Jeg troede kun jeg var der inde i 15 minutter.. Han gik mod mig og jeg tog et par skridt tilbage, "Kram" "Jeg har kun et håndklæde om mig, Jonathan" Altså What The hell knægt?! "Og? En eller anden dag ville du ikke havde noget om dig overhovedet, og der vil jeg vær-" "Afslut den sætning og jeg sværger Jonathan" Jeg tog fat i hans krave. "Jeg vil dræbe dig" Han grinede "Nu skal jeg fortælle dig noget Hazel.. Det har jeg også fortalt dig før, men stadigvæk. Jeg kan ikke dø før der er en arving til at blive døden. Så du kan stikke en kniv i mig tusind gange og jeg ville stadig trække vejret" "Mhhm" Mumlede jeg og vendte mig om, han tog sine arme om mig. "Skal vi snart sove?" "Ja, så slip så jeg kan få nattøj på" "Brug min bluse" han smed sin bluse, og jeg tog den før jeg vendte tilbage til badeværelset. "Altså du må godt skifte her" Prøvede han at lokke med en baby stemme. "Fuck dig" Fnyste jeg og åbnede badeværelsets døren, "Med glæde" Jeg rullede med øjnene "Jeg hader dig" Han hvinede "Årh please vi ved begge to du elsker mig Hazel!" Jeg drejede mit hoved og så ind i hans øjne. "Ja jeg elsker dig" Sagde jeg med et skævt smil før jeg lukkede døren og låste den. "Heyh! Du kan ikke bare sige det og så gå fra miiig!" Hvinede Jonathan, jeg grinede svagt og smilede en smule.
//Vi nærmere ooooos! 1..//
YOU ARE READING
Death eyes
Paranormal"Her" Han kiggede ned på den blå blomst hun rakte ham. Vinden blæste kraftigt og rev hendes hætte af. Det lange brune hår farede til alle sider, de store blå øjne så op i hans kolde grå. "Selv døden har brug for lidt glæde" Han tog imod blomsten "Ta...