Kapitel et // «Er du seriøs?»

658 17 8
by imagiinemm
by imagiinemm
                                    
                                              Kender I de der to norske tvillinger, Marcus & Martinus? Min veninde, Olivia, er helt væk i dem og så er der mig.
                          Jeg kender ikke rigtig til dem, men alligevel bryder jeg mig ikke så meget om dem.
                          Jeg har kun hørt om dem fra min veninde og ærlig talt, så synes jeg, at det lidt er noget pjat. 

                          To norske drenge, som jeg alligevel kun lige har hørt om.
                          Normalt dømmer jeg ikke folk og jeg har heller ikke tænkt mig at dømme dem, men på en måde vælger nærmest alle at dømme dem, så der må jo være en grund til det.
                          Af en eller anden mærkelig grund har min veninde fået mig overtalt til at tage med til en af deres koncerter.
                          Min første reaktion da hun sagde, at jeg også skulle med var «er du seriøs?» og dernæst begyndte hun bare at grine en smule af mig.
                          Min veninde er et par år yngre end mig og så er hun kæmpe fan af de to drenge, hun er vidst også på alder med dem, så de er også et par år yngre end mig.
                          Hun har lidt en tendens til at plapre løs om, hvor forbandet skønne hun synes, de er.
                          Jeg kan ikke helt se hvad hun mener, men det er jo også bare min mening.
                          Nok om det, så skal jeg i hvert fald til koncerten med hende og jeg glæder mig da også en smule, men det er nok mest af alt fordi, jeg får brugt noget tid med Olivia.
                          Jeg går i 2.G på gymnasiet og måske skulle man ikke lige regne mig for, at jeg ville tage til en Marcus & Martinus koncert, men det har jeg altså tænkt mig.
                          «Nora?».
                          Jeg kommer så småt til mig selv, da Alexander siger mit navn.
                          «Undskyld, hvad?» spørger jeg og smiler undskyldende, da jeg bare havde siddet i mine egne tanker.
                          «Hørte du slet intet af det, som jeg sagde?».
                          Jeg ryster stille på hovedet for at svare på hans spørgsmål, for nej, det gjorde jeg virkelig ikke.
                          Vi sad ude foran skolen og havde egentlig pause, så der var ikke noget problem i det.
                          «Så jeg har egentlig bare siddet og talt til mig selv, fordi du bare sad i dine egne tanker, Nora?».
                          «Ehm, basically» sagde jeg med en undskyldende tone og med et smil, selvom jeg faktisk syntes det var lidt pinligt.
                          «Du er simpelthen for meget» lød det grinende fra Alexander.
                          Han lagde en arm om mig og trak mig tættere ind til sig, hvor han så kyssede mig i håret.
                          «Hvad skal du efter skole, Alex?» spurgte jeg og hentydede lidt til, at jeg virkelig havde lyst til at være sammen med ham.
                          «Jeg skulle egentlig bare hjem, men så fik jeg lige lavet nogle planer» sagde han.
                          Jeg løftede mit hovede op fra hans skulder og gav mig bare til at se ud på de smukke blomster som var plantet ved skolen.
                          «Jaer okay, hyggeligt» svarede jeg lidt trist, da jeg jo som sagt gerne ville have været sammen med ham.
                          «Du er simpelthen for dum sommetider, Nora. Mine planer er med dig» forsikrede ham mig med et smil.
                          Jeg vendte hovedet, så jeg så ham ind i øjnene, inden jeg også begyndte at smile.
                          «Hvis jeg er dum, så er du virkelig dum».
                          «Ja ja, så siger vi da bare det, Nora».
                          •••
                          Alexander og jeg var næsten lige kommet hjem til mig, da jeg kunne mærke, at min mobil vibrerede i min lomme.
                          Jeg tog den hurtigt op og så hvem det var som ringede til mig.
                          Det var Olivia som facetimede mig.
                          Jeg trykkede hurtigt på den grønne knap og hendes så utrolig kønne ansigt kom frem på min skærm.
                          Hun havde et stort smil på læberne og det smittede hurtigt af på mig, da jeg så det.
                          «Hey, girl» sagde hun glad.
                          «Hej! Hvad så?» spurgte jeg og glædede mig virkelig over, at hun ringede, selvom jeg dog var sammen med Alex.
                          «Jeg glæder mig så meget til weekenden» skreg hun nærmest op af glæde.
                          Alex kom ind i køkkenet, hvor jeg stod og havde stillet min mobil op ad en af væggen ved et af køkkenbordene.
                          «Weekenden? Hvad sker der i weekenden?» spurgte Alex forvirret og stillede sig om bag mig, hvor han så lagde armene om mig.
                          «Hvem er dog det, Nora?» kom det nysgerrigt fra Olivia.
                          «Det er bare Alex, Olivia».
                          «Bare Alex?».
                          «Ej, det var ikke sådan jeg mente det og det ved du også godt, Alex» skyndte jeg mug at sige, da jeg ligesom indså, hvad det var, som jeg lige havde sagt.
                          Jeg gav ham et hurtigt lille kys.
                          Han trak mig tættere ind til sig, hvis det overhovedet var muligt og lagde så hans læber på mine igen, men denne gang prøvede han at udvikle kysset.
                          Det skulle ikke udvikles, så jeg trak mig hurtigt og slog ham blidt på brystet.
                          «Alex!» udbrød jeg overrasket og skubbede ham blidt væk fra mig.
                          Jeg vendte mig om mod min mobil igen, hvor Olivia stadig var, men nu sad hun bare med åben mund.
                          «Nååår, den Alex! Din kæreste».
                          Jeg nikkede på hovedet.
                          «Hvad sker der i weekenden, Nora?» spurgte Alex igen.
                          «Nora og jeg skal til København, hvor vi skal til Marcus & Martinus koncert» røg det bare ud af Olivia, også selvom jeg havde bedt hende om at holde lav profil omkring det.
                          Alex så pludselig meget overrasket ud og kiggede lidt på mig med et rimelig forvirrende ansigt, som jeg ikke helt kunne tyde.
                          «Marcus & Martinus? De der to norske drenge på 12?».
                          «De er faktisk 16!» kom det egentlig meget hurtigt fra Olivia, da Alex valgte at komme med hans trælse kommentar.
                          Det var netop derfor, jeg havde undladt at fortælle ham om det.
                          «Jeg tror bare, at vi ses om et par dage, Nora» sagde Olivia og lagde så på.
                          Jeg slukkede for min mobil og vendte mig så om mod Alexander igen.
                          «Er du helt seriøst, Nora?» spurgte han og lød nærmest irriteret på mig, på grund af at jeg skulle til koncert med dem og ikke på grund af, at jeg ikke havde fortalt ham det.
                          Jeg nikkede bare...
                          ------------------------------------------------------------------------------------------------
                          Første kapitel af min helt nye bog er nu endelig ude og jeg har glædet mig til at skulle dele den med jer!
                          Jeg håber selvfølgelig , at I har lyst til at følge med og så vil jeg bare lige minde jer om, at jeg er super glad for, at I overhovedet har valgt at trykke ind på denne bog for at se, hvad det egentlig lige er for noget:))
                          Men ja, husk at I meget gerne må vote & kommentere, da det selvfølgelig giver mig lidt mere motivation og gør min oplevelse, med alt der her, meget federe.
                          Jeg glæder mig sådan til, at I skal få lov til at læse lidt videre!<33
                          - Imagiinemm