Kapitel enogfyrre // «Ej, Marcus!»

174 7 0
by imagiinemm
by imagiinemm
                                    
                                              •••
|| Marcus' p.o.v ||
                          «Har dere hatt sex?» spurgte jeg og selvom jeg nok allerede kendte svaret, så ville jeg egentlig bare gerne vide det, så jeg ved, hvor jeg rent faktisk stod.
                          Eller måske havde jeg egentlig ikke den sygeste lydt til at høre svaret, da set da ikke var særlig fedt for mig, at pigen, som jeg er så utrolig vild med, har haft sex.

                          Hun nikkede på hovedet som svar og da jeg ikke rigtig vidste hvad jeg dog skulle svare til det, nikkede jeg også bare på hovedet.
                          «Marcus, jeg er 18 år og ikke nok med det, så var Alexander og jeg altså kærester længe. Ja, det har vi da haft, men tro mig, sådan er det jo ikke længere! Jeg er ikke længere med Alexander og har bestemt heller ikke lyst til det, for det er dig som gør mig glad og ikke ham».
                          Jeg så ned på mine fødder, for selvom jeg jo udmærket godt var klar over, at hende og Alexander selvfølgelig havde haft sex, så gjorde det da alligevel lige et eller andet ved mig.
                          «Så kan vi ikke please lade være med at tænke på fortiden og hvad som har hændt forhen, og så lad os tænke på, hvad alt dette, som vi to har gang i, er for noget og hvordan vi har det! For jeg er så fandens vild med dig, Marcus Gunnarsen, og det er dig, jeg ved være med!».
                          Da hun færdiggjorde hendes sætning, havde jeg for længst kigget op på hende og jeg kunne virkelig ikke gemme mit smil væk, for hendes ord ramte mig bare på de helt rigtige steder.
                          Jeg kunne ikke lade være med at smile og det så heller ikke ud til, at hun kunne lade være med det.
                          Jeg stod lidt og tænkte faktisk rimelig grundigt, det som jeg gerne ville til at sige til hende, igennem, da det måske var lidt meget.
                          Men det føltes så rigtigt, så jeg måtte simpelthen bare sige det.
                          «Nora Amalie Pettersen,» sagde jeg: «jeg elsker deg faktisk».
                          Hendes blik ændrede sig hurtigt til et lidt overrasket et af slagsen, imens jeg bare stod smilede til hende.
                          «Gør du?» spurgte hun så.
                          Jeg nikkede bare på hovedet som svar og fortalte hende det så endnu en gang.
                          Og selvom jeg var en smule nervøs omkring, hvad det var, jeg lige havde haft fortalt hende, så blev jeg bare ved med at have et smil på læberne.
                          Hun var hurtig til at lægge hendes hænder om mine kinder dernæst og så trak hun blidt mit hovede tættere på hendes.
                          Hendes pande mod min, hendes næse mod min og hendes smukke læber så utrolig tætte på mine.
                          «Jeg elsker også dig, Marcus Gunnarsen» sagde hun så efter lidt.
                          Jeg begyndte at smile helt utrolig stort, men mit smil varede ikke længe, før hun trak mit hovede det sidste lille stykke mod hendes og så var vores læber ellers sammen igen.
                          Verdens bedste følelse var Nora som var ved mig og så den følelse, hun gav mig indeni.
                          Hendes hænder lå stadig om mit hovede, imens mine hænder snart ikke længere kunne forholde sig i ro.
                          De begyndte så småt at vandre lidt rundt på Noras krop og det virkede ikke til, at hun havde det helt store imod det.
                          Vi bevægede os så småt over mod sengen, lidt ligesom vi havde gjordt den anden dag, og da vi så stødte på den, satte jeg mig ned med hende ovenpå.
                          Hun sad med et ben på hver side af mig og havde hendes hænder i mit hår, imens mine var om hendes hofter.
                          «Hvorfor er du så utrolig uimodståelig, Marcus Gunnarsen» mumlede hun og brød kysset, men hendes læber var stadig få centimeter fra mine.
                          «Less talking, more showing, Nora Amalie Petters-».
                          Hun afbrød mig ved at presse sine læber mod min igen og jeg blev også presset ned at ligge, imens hun så lå over mig.
                          Skal jeg være helt ærlig, så fandt mine hænder hurtigt deres vej om til hendes bagerste ende og der blev de altså lagt.
                          På et tidspunkt fjernede hun hendes læber fra mine og så føltes mine læber ellers så utrolig kolde, men dernæst blev de placeret på siden af min hals.
                          Det var hvad, jeg altid gjorde ved hende, og er det godt klar over, hvor rart det egentlig var.
                          Dog rullede hun af mig lidt efter og så kiggede til min side og på hende.
                          «Er det alt jeg får?» spurgte og hun nikkede grinende på hovedet, men kyssede så lige hurtigt min kind.
                          Jeg sukkede lidt opgivende, men alligevel havde jeg altså et smil på læberne.
                          Jeg rejste mig fra sengen og stille mig, så jeg stod og kunne se Nora ligge og se så fandens flot ud.
                          «Hvad?» spurgte hun og undrede sig måske lidt over, at jeg bare stod der og så på hende.
                          Jeg trak bare på skuldrene.
                          «Du er så jævla vakker, Nora Amalie Pettersen!» konstaterede jeg og rakte mine arme ud, da jeg gerne ville have, at hun skulle tage imod mine hænder.
                          Det gjorde hun også og så trak jeg hende ellers op og sidde på sengen.
                          «Ej, Marcus! Dette er altså et lidt upassende sted at sidde» sagde hun og begyndte at små grine en lille smule.
                          «Ha?» spurgte jeg, da jeg var forvirret.
                          Hun rykkede lidt på hovedet og hentydede til, at hendes hovede var lige ved mit skridt, da hun sad på sengen og jeg stod op lige foran hende.
                          «Oi, du er så skikkelig dirty-minded, Nora!» svarede jeg og kunne heller ikke selv lade være med at grine en smule.
                          «Nej, det er jeg altså ikke».
                          «Herregud, jo!» grinede jeg.
                          Hun rullede bare med øjnene af mig og rakte tunge af mig.
                          «Innrøm nå bare, at du har veldig lyst på det» sagde jeg så en smule kækt og blinkede også lidt kækt med øjet.
                          «Nu skal du ikke blive ligesom Alexander, Marcus» svarede hun og gjorde mig lidt fornærmet.
                          «Jeg er ikkje som Alexander!».
                          «Nej, det ved ja da, din lille skid».
                          «Men du har jo lyst på det, Nora» sagde jeg, men denne gang var det ikke sagt på nogen kæk måde.
                          «Mhmm» mumlede hun.
                          Jeg så overrasket på hende, men blev også utrolig varm indeni...
                          ------------------------------------------------------------------------------------------------
                          Enogfyrrene kapitel...
                          Husk at kommenter og vote:))
                          - Imagiinemm