Aldrig eller altid? - Marcus Gunnarsen

Kapitel otteogtredive // «Martinus?!»

Marcus og jeg havde haft sat en film på, men da der ikke rigtig var nogen af os som så den, da vi begge var en smule trætte, så valgte vi bare at slukke for den og dernæst ligge os til at sove.

Men jeg ved ikke lige helt hvor mange timers søvn, vi egentlig fik, da vi bare lå og snakkede en helveds masse.

Ja, jeg var forbandet træt, men alligevel kunne jeg ikke modstå bare at ligge og se direkte ind i Marcus' helt igennem fantastiske, brune øjne.

Så lige meget hvor træt jeg så var og hvor tunge mine øjne egentlig var, så havde jeg ikke lyst til at lukke dem, for mit blik ville bare gerne hvile på Marcus.

Vi var lidt som to vandfald, når det kom til at ligge og tale, når vi ikke havde set hinanden i lidt lang tid.

Eller lang og lang tid, det ved jeg ikke helt, om man kunne kalde, for det havde jeg kun været et par uger.

Men et par uger var jo også rimelig lang tid i betragtning af, hvor meget tid Marcus og jeg så brugte sammen, når vi var med hinanden.

Nok om det.

Da jeg vågnede, var det med den skønneste følelse som fyldte hele min krop.

Jeg tør nærmest at påstå, at jeg endda også vågnede med et kæmpe smil på mine læber, da jeg jo var udmærket var klar over, hvordan jeg var faldet i søvn.

Marcus' arme var blidt lagt rundt om mig, hans hovede lidt tæt ind til mit og så plantede han søde, små kys på min kind og på siden af min hals.

Jeg følte mig så utrolig glad for endelig at være i Marcus' selskab og selvom følelsen af at være helt vild med med ham er helt igennem skøn, så kan jeg ligeså godt også være ærlig at sige, at den også er forfærdelig.

Ikke at følelsen er dissideret forfærdelig, men når jeg så ikke er med Marcus, savner jeg ham så ufattelig meget, og det er hvad som er så utrolig forfærdeligt.

Men at jeg jo så nu var med Marcus igen, gjorde bare noget helt vildt ved mig og gav mig en varm følelse indeni, som jeg jo så savnede, når vi var hver vores sted.

Marcus' arm var stadig om mig, da jeg vågnede og vi lå egentlig rimelig meget på den samme måde, som vi gjorde, da vi faldt i søvn.

Klokken var ikke mange, men det var heller ikke vildt tidligt, så Marcus sov stadig.

Men det undrede mig nu heller ikke sådan helt vildt meget.

Jeg ville selvfølgelig ikke vække ham, da han da bare skulle have lov til at sove så længe, som han nu engang kunne.

Så derfor kunne jeg altså heller ikke bare lige rykke på mig, da jeg var rimelig sikker på, at hvis jeg begyndte på det, så ville han også begynde at rykke lidt på sig og dernæst ville han jo så vågne.

Derfor fandt jeg faktisk Marcus' mobil, som lå på det lille bord som stod ved siden af sengen og gik ind på Snapchat, hvor jeg begyndte at filme på Marcus, da han så utrolig sød ud.

Jeg tror, han drømte et eller andet, som han syntes godt om, for på et tidspunkt trak ham lidt på skuldrene og det fik mig til at grine en lille smule.

Hurtigt lagde jeg faktisk mobilen fra mig igen og tændte for et eller andet på hans computer, som også lå lige ved siden af, da vi jo havde haft set film på den aftenen inden.

Selvfølgelig var der næsten ingen lyd på, da jeg, igen, ikke ville vække ham.

Ikke længe efter blev døren ind til værelset åbnet lidt og Martinus' hovede kom frem.

»Sover han?» spurgte han stille og jeg nikkede bare på hovedet som svar.

Han signalerede, om han gerne måtte komme hen og se med, hvilket han selvfølgelig gerne måtte.

Han listede stille hen ved siden af mig og så blev jeg jo selvfølgelig nødt til at rykke lidt på mig, så der også var plads til ham.

Men Marcus vågnede dog heldigvis ikke.

Martinus lagde sig ned ved siden af mig og så så vi ellers videre.

Efter lidt tid kunne jeg dog mærke, at Marcus begyndte at røre lidt på sig, så han vågnede nok rimelig snart.

Pludselig lagde Marcus hovedet lidt tættere ind til mig og strammede sit greb om mig, inden han begyndte at kysse siden af min hals, som jeg syntes, han gjorde meget tit.

Ikke nok med at han bare strammede grebet om mig, så kunne jeg også mærke, at han prøvede på at trække mig over sig, men jeg lå jo lige med hans computer og med Martinus ved min side.

«Nora» mumlede han med hans lidt hæse morgenstemme.

Igen prøvede han på at trække mig lidt over sig, men da det ikke rigtig gik, som han jo gerne ville have det, satte han sig hurtigt op i sengen og så på mig med et forarget blik.

«Nora!» sagde han igen og det var først der, han lagde mærke til, at Martinus også lå der.

«Martinus?!» spurgte han forvirret og hvis ikke jeg tager helt fejl, så syntes jeg altså også, jeg så, at hans kinder blev en lille tand rødere, end de normalt var.

«Hva gjør du her?» fortsatte han så og af en eller anden grund, trak han dynen længere op over mig, selvom der var absolut intet at se fra Martinus' side af, da jeg havde nattøj på.

«Jeg våknet og da ville jeg se til dere. Du sov, men Nora sov ikkje, så jeg spurte henne, om jeg kunne få lov til og joine henne da» svarede Martinus.

Marcus så lidt skeptisk ud til at starte med og rettede også hurtigt sit blik ned mod mig, hvor jeg bare nikkede på hovedet.

Dernæst lagde han sig så ned igen, men placerede lige hurtigt et lille kys i panden på mig.

------------------------------------------------------------------------------------------------

Otteogtredivte kapitel...

Husk at kommenter og vote:))

- Imagiinemm