Aldrig eller altid? - Marcus Gunnarsen

Kapitel seksogtyve // Den store kærlighed

•••
|| Noras p.o.v ||

Den næste uge skulle jo nærmest bare gå med, at vi skulle op til alle de prøver, som vi havde siddet og forberedt os til.

Jeg var klar, men alligevel ikke.

Det var jo ikke fordi, jeg havde den store lyst til det, men det var jo ikke noget, som jeg kunne bestemme over.

Godt nok havde jeg fået læst op på de diverse ting rimelig hurtigt, men samtidig grundigt, og havde derfor haft god tid.

Dog havde jeg siddet den sidste uges tid, inden ugen med alle prøverne, og læst det hele igennem en del gange for at være sikker på, at jeg kunne huske det.

Og det kunne jeg heldigvis, men det var godt lige at få opfrisket.

Nu var det jo så bare, at det virkelig gjaldt, da jeg skulle til at op til de forskellige prøver.

Var jeg nervøs? Nej.

Jeg var nok mere spændt på, hvordan jeg ville klare mig end at være nervøs, for jeg syntes ikke rigtig, at der var noget at være nervøs for.

Men selvfølgelig håbede jeg da på, at jeg ville klare mig bedst muligt, da det selvfølgelig ville være det fedeste og så er det heller ikke helt skidt at få sig en god karakter, som man så kan være stolt af.

•••

Den første af mine prøver var nu overstået, og hvis jeg skulle vær helt ærlig, så havde jeg faktisk en okay god fornemmelse omkring, hvordan det gik.

Jeg regner selvfølgelig ikke med noget, da jeg heller ikke vil skuffe mig selv, men jeg følte, at det gik okay.

Aå jeg var i hvert fald tilfreds med den præstation, som jeg havde leveret inde til selve prøven og så kunne man jo selvfølgelig bare håbe på det bedste dernæst.

Da jeg kom ud fra lokalet, hvor vi havde taget prøven inde, så jeg en besked fra min mor.

Det var faktisk utrolig rart, at min mor havde skrevet også selvom, vi måske ikke havde det aller tætteste mor-datter forhold.

Hun ville egentlig bare høre lidt om, hvordan jeg syntes det gik, så jeg svarede hende selvfølgelig, at jeg syntes, det havde gået okay.

På en eller anden måde så havde tanken om at skrive til Marcus ikke rigtig strejfet mig.

Det var måske en smule underligt, men jeg tror måske også bare, at det havde noget at gøre med, at det først jeg jo ligesom så, var at min mor havde skrevet.

Det varmede ligesom lidt inden i, at hun heller ikke havde alt for travlt til at spørge ind til hendes egen datter.

Så jeg havde egentlig bare lyst til at komme hjem og så, at min mor så var der, i stedet for at hun var på arbejde.

Det var jeg jo selvfølgelig ikke herre over overhovedet, men det kunne bare være utrolig hyggeligt at bruge lidt tid med hende, da det ikke var så forfærdelig tit, at vi gjorde det.

Men nok om det, så glædede jeg mig egentlig også bare til at komme hjem, smide mine ting og finde mig noget lækkert mad.

For hold da fast hvor var jeg bare sulten.

Så jeg skyndte mig hurtigt ud til min bil, da jeg havde valgt selv at køre i skole, i stedet for at tage offentlig transport, da jeg følte, at det var lidt spild at skulle sidde i offentlig transport i omkring en halv time hver vej.

Så kunne jeg ligeså godt køre, da det kun tog mig omkring de ti minutter og det ville jeg da meget hellere, nu hvor jeg ikke skulle være på skole så forfærdelig længe.

Så da jeg tændte for bilen og begyndte at køre ud fra skolens parkeringsplads, kunne det kun gå for langsomt med at komme hjem og få mig noget mad.

Altså hvis jeg kunne have giftet mig med mad, så havde jeg gjordt det, for det var virkelig noget af det, som jeg elskede aller mest.

Det var selvfølgelig en joke, det med at jeg ville gifte mig med det.

Men jeg elskede virkelig mad og der var virkelig ingenting, som kunne gøre mig mere irriteret end, hvis jeg ikke fik mad, når jeg bare var sulten.

Så da jeg ende kørte op ad den lange indkørsel og op til det store, hvide hus, skyndte jeg mig igen ud af bilen, op og låste døren op, for dernæst at smide mine ting og så var det ellers ind i køkkenet med mig.

•••
|| Marcus' p.o.v ||

Jeg vidste, at Nora havde været oppe til hendes første prøve og hvis jeg heller ikke tog helt fejl, så havde hun sagt, at hun i hvert fald ville skrive lidt om, hvordan det gik.

Men havde hun gjordt det? Nej.

Selvfølgelig kunne hun da bare godt have glemt det og det var da også helt i orden, men det føltes bare lidt som om, at hun ikke længere havde lyst til at prioritere bare en smule af hendes tid på mig.

Måske var det også bare mig som overdrev og så var det bare fordi, hun jo havde glemt det, da hun lige havde noget andet at tænke på i øjeblikket.

Eller så skulle hun måske til det, men så skete der et eller anden og så kom hun fra det.

Hvad ved jeg.

Men jeg savnede hende virkelig og ville virkelig bare rene snart være med hende igen, for det havde seriøst været så utrolig hyggeligt, da hun var på besøg.

Emma gik også og spurgte lidt ind til hende, hvilket jeg syntes var rimelig sødt.

Jeg tror vidst godt, at Emma godt kunne lide hende, men det kunne jeg virkelig også godt forstå, da Nora er fantastisk.

Måske burde jeg bare tage til Danmark og hjem til hende som en overraskelse.

Ej, det ville virkelig ikke gå...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Seksogtyvende kapitel...

Husk at kommenter og vote:))

- Imagiinemm