Kapitel seksogfyrre // «Helt sykt gjerne»

200 7 8
oleh imagiinemm
oleh imagiinemm
                                    
                                              •••
|| Noras p.o.v ||
                          Jeg havde været rimelig trængende efter Marcus og hans kys hele aftenen.
                          Så da jeg endelig lå med ham, havde været oppe og låst døren, begyndte jeg pludselig at blive i tvivl.

                          Men den eneste grund til at jeg blev en smule i tvivl, var fordi jeg ikke længere blev så påvirket af det, som jeg ellers var blevet førhen.
                          «Hey, hva skjer, Nora?» spurgte Marcus mig og vendte sig om på siden, så han kunne se mig.
                          Jeg svarede ham ikke, men lå bare og kiggede tomt op i loftet.
                          «Det gikk akkurat så bra, fineste» fortsatte han og jeg kunne sagtens høre skuffelsen som var i hans stemme.
                          «Det ved jeg, Marcus! Og det er da heller ikke fordi, jeg ikke vil, men der er bare noget, som jeg syntes er vigtigt, når det kommer til sådan noget som intimitet» svarede jeg, men uden ligesom at sige alt for meget om, hvad det egentlig var.
                          Jeg ville jo heller ikke have, at han burde spurgte mig om det på grund af, at dette var et nyt og spændende skridt at tage for os.
                          Det ville jo måske ikke føles helt rigtig, hvis han udelukkede spurgte mig, fordi det jo ligesom var det næste skridt, som vi skulle til at tage.
                          «Kan du ikkje please fortelle meg, hva det er, så jeg ikkje gjør noe, du ikkje har lyst på, fineste».
                          Selvfølgelig havde jeg da bestemt lyst til at fortælle ham, at det bare handlede om, at jeg så utrolig gerne ville have, at han var min.
                          «Hvorfor er vi ikke sammen, Marcus?» valgte jeg så bare at spørge lige ud, da jeg egentlig bare gerne ville have afklaret, hvor det var, vi egentlig stod.
                          Da jeg spurgte meget pludseligt, kunne jeg godt se, at Marcus blev en smule overrasket over mit meget anderledes spørgsmål.
                          Han så bare på mig uden rigtig at sige noget eller ja, svare på mit spørgsmål.
                          Der blev jeg en smule nervøs omkring, om jeg nu også skulle have spurgt om det.
                          Dog tog han lige pludselig min hånd med hans ene hånd, imens han lagde den anden oppe ved min kind og nussede den blidt.
                          «Vi er jo sammen, fineste» svarede han som om, det var det mest åbenlyse svar nogensinde.
                          «Det er jo ikke den måde 'sammen', som jeg mener» sagde jeg så en smule bedrøvet.
                          «På hvilken måte har du lyst på og være sammen, Nora Amalie?» spurgte han så.
                          Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men af en eller anden grund lød han bare sådan en smule mere seriøs, når han kalde mig 'Nora Amalie'.
                          Og på en måde kunne jeg godt lide det, men så alligevel heller ikke.
                          «Jeg vil utrolig gerne bare have, at du er min, og at det er for real».
                          «Så du har lyst på, at du og jeg skal være kjærester?» spurgte han med et lidt kækt smil og jeg nikkede bare på hovedet af spørgsmålet, som han lige havde haft stillet.
                          Han satte sig stille op i sengen og trak lidt i min hånd, så jeg også ville sætte mig op.
                          Det gjorde jeg så, og da jeg lidt følte, at han måske ville til at spørge mig om noget, da det ville være rimelig sødt, blev jeg bare ved at se direkte ind i hans øjne.
                          «Nora Amalie Pettersen?» spurgte han så lige pludselig og fik min opmærksomhed mere, end han allerede havde, hvis det overhovedet var muligt.
                          «Jeg vet, at du kanskje gjerne vil ha, at jeg spør deg, om du har lyst på og være kjæresten min akkurat nå» sagde han og gjorde min forhåbninger en smule større, end de allerede var.
                          «Men det må jo være noe helt spesielt, Nora, og dette er ikkje så skikkelig spesielt» fortsatte han: «Men jeg er ikkje spesielt bra på noe som det, så Nora Amalie Pettersen, har du lyst på og være kjæresten min?».
                          Jeg troede virkelig ikke mine egne øre.
                          Marcus, Marcus freaking Gunnarsen, havde seriøst lige spurgt mig, om jeg ville være hans freaking kæreste!
                          Jeg troede faktisk, at han ikke ville spørge mig, så det gjorde mig en smule glad, men smilet bredte sig nu utrolig hurtigt på mine læber.
                          «Har du lyst til at være min kæreste, Marcus Gunnarsen?» spurgte jeg tilbage, da jeg gerne ville høre hans svar.
                          «Helt sykt gjerne, fineste».
                          «Jamen, jeg vil også helt utrolig gerne være din kæreste, Marcus» svarede jeg så og kastede mig nærmest ind i Marcus' arme, da jeg simpelthen ikke kunne lade være.
                          Jeg nåede ikke at have Marcus' arme om mig længe, før han trak sig, stillede sig op og nærmest begyndte at hoppe rundt.
                          «Oi, herregud! Nora, du og jeg er kjærester!» kom det fra ham og han lød til at være rimelig glad, så det gjorde da bestemt også mig glad.
                          Han gik hen til sengen igen, tog fat om mine hænder og trak mig op fra sengen, men da jeg ikke rigtig var forberedt på det, nåede jeg ikke at strække mine ben ud, så jeg røg ned på gulvet med et bump.
                          «Marcus» grinede jeg.
                          Han bøjede sig ned og skulle til at hjælpe mig op, da jeg lagde mine hænder om hans hovede og trak ham ned til mig, så hans læber var på mine endnu en gang.
                          Han prøvede ikke på at rejse sig, men satte sig bare ned på gulvet til mig, inden han lagde armene om mig og fortsatte med at kysse mig med alt hans skønne kærlighed.
                          «Endelig!» sagde han sødt: «Du er endelig min, Nora Amalie Pettersen»...
                          ------------------------------------------------------------------------------------------------
                          Seksogfyrrene kapitel...
                          Husk at kommenter og vote:))
                          - Imagiinemm