Every day | ✔

//Afsnit 15. | Hospitalet\\

<<Alec's Point of View>>

Hope falder sammen og jeg skynder mig at gribe fat om hende. Jeg har hendes hoved på mit skød. William springer over os, griber fat om pistolen og sigter den mod muren. Aria skyder, William slår med en flad hånd ud efter hendes håndlede og pistolen ender henne ved den anden side. William undviger Arias slag, men får en lige direkte i kæben. William kan ikke slå igen, da det er en pige og undviger kun. William er nødt til at tænke anerledes og det gør han. Han kommer om bag Aria, griber begge hendes håndled og får hende ned på gulvet. Han rækker ud efter gaffatapen og får hendes arme og ben sat sammen.

Jeg ser ned på Hope og løfter hende op i mine arme. Vi når ovenpå og er udenfor rummet. Sirener kan høres og inden længe er Mason, et politi hold og ambulancen her. Mason ser chokeret på os alle. William kommer op med Aria, åbner døren til politibilen og sætter hende derind. Mænd fra ambulancen får Hope på en båre og ind i ambulance. "Mason du køre med Hope, William med politiet så du kan forklare hvad der skete, derefter kommer du til hospitalet og jeg får Maggie og Faith på hospitalet." De gør, som jeg siger uden at stille spørgsmål.

"Maggie?" Kalder jeg, da jeg åbner døren til Williams værelse. Hun sad på sengekanten og Faith ligger på sengen.
"Sover Faith?" Hvisker jeg lavt.

"Yeah, hvad sker der? Er der sket William noget?" Jeg ryster smilende på hovedet.

"Det hele er ordnet. Aria er taget med politiet, Mason er taget..-"

"Mason?" Jeg bliver overrasket over, at hun vågner ved hendes kærestes navn. Det første jeg gør er at gå hen til Faith og bukker ned. Jeg tager hendes svage hånd i min.

"Bare rolig, Mason har det godt og vi skal faktisk til at se ham nu," forklare jeg roligt og langsomt. Hun nikker og sætter sig op. Jeg støtter hende ved at sætte en på bag hendes læn.

"Hvor skal vi præcis hen?" Maggie kommer hen, hjælper Faith op og stå.

"Hospitalet," svare jeg simpelt.

"Men hvor William?"

"Maggie, William skulle hurtig med politiet og forklare hvad der skete. Han kommer til hospitalet direkte efter snakken." Hun nikker nervøs.

"Er det lettere hvis jeg bære dig ud til bilen?" Faith trækker på skulderne og ser fraværende ud i luften. Hun må have mange tanker i hovedet.

"Ja, det er. Jeg kan slet ikke støtte hende." Maggie er lavere end Faith og derfor får Faith næsten intet støtte fra hende. Derfor bære jeg hende op i armene og får hende sat ind på bagsædet ved siden af Maggie. Vi ankommer til hospitalet og går hen til receptionen for at få Faith indlagt. Der kommer sygeplejersker, som tager imod Faith og går hen mod akut afdelingen. Jeg spørger også receptionen hvilket rum hun er i.

"Hvad med du går med Faith? Så finder jeg lige Hope." Hun nikker og følger efter Faith.

Mit blik hviler på Hopes slappe krop og blege ansigt. Mason står op og går hen til mig. "Er Faith her?"

"Ja, det er 2 døre længere nede. Du finder det helt sikkert." Han spurter ud og hen til Faith. Jeg sætter mig på stolen. Min hånd rækker ud efter hendes og holder tæt om hendes. Jeg lægger dovent hovedet ned på min arm og falder langsomt i søvn. "Jeg håber, du vågner meget snart Hope," mumler jeg.

<<Faith's Point of View>>

"Maggie.. hvornår kommer Mason?" Spørger jeg utålmodig. Han må have været så bekymret. Jeg sukker dybt.

"Han burde være her snart. Han er inde hos Hope," smiler Maggie beroligende. Mason braser ind ad døren og går direkte mod mig.

"Mason jeg ved godt, at jeg..-" han krammer mig tæt ind til sig.

"Jeg tror, jeg går ud og får noget vand," informere Maggie os, da Mason trak sig væk fra mig igen. Han sætter sig på sengekanten og tager min hånd.

"Ved du hvor bekymret jeg var?"

"Undskyld, det var ikke min mening at skræmme dig.. du må have haft det forfærdeligt."

"Hvad er det dog du siger? Du skal ikke undskylde. Det var Aria." Jeg nikker og får pludselig dårlig samvittighed. Hvad siger vi til Lucky? Sandheden? Hun flyttede tilbage på grund af hjemve? Jeg sukker dybt. "Hvad er der søde?" Han kysser min kind.

"Det Lucky. Skal vi bare fortælle ham sandheden? Eller..-"

"Det skal du ikke tænke på nu. Få hvil dig. Aria har sikkert svækket alt jeres styrke og energi." Jeg ryster på hovedet.

"Hope har det værre og var nær død af sult.."

"Faith, slip det hele nu. I er begge i sikkerhed nu og det er det vigtigste."

"Mh.." Døren åbner og jeg havde forventet, det var Maggie.

"Hvordan kunne du?!" Min mor ser oprevet ud og far har ikke sagt et eneste ord.

"Jeg.. i ville ikke tro mig og..-"

"Så istedet løj du for mig? Og, og, og lader dine forældre tro at mit andet barn var død."

"Vi havde ingen beviser og vi var usikre i starten..-"

"Du satte dig selv i fare!" Far hæver stemmen.

"Men..-" de ryster på hovedet og går ud igen. Jeg lukker øjnene og holder det inde. Love kommer ind og sætter sig på den anden side af sengen.

"Det er okay Faith. De bliver sig selv igen efter chokket." Hun krammer mig. "Yeah og det skal jeg også."

Love tog hjem med vores forældre. Hvordan mon Hope har det? Er hun mon vågnet? Hvordan vil hendes skole reagere? Åh, bare ved at tænke på det giver mig hovedpine. "Søde, hvis du ikke snart sover og stopper med at tænke over tingene. Dræber du din lille hjerne." Mason ligger ved siden af mig, imens jeg sidder op.

"Undskyld mig? Jeg er bare bekymret og forresten er min hjerne kæmpe."

"Det forklare dit store ego?"

"Hey!" Jeg giver hans skulder en let dask. "Hvad med dig selv?"

"I det mindste er jeg..-" jeg bukker mig ned og placere blidt mine læber mod hans.

"Jeg troede, du skulle sove?" Smiler jeg og han ligger bare armene rundt om min mave.

"Mason tag hjem og sov med dig. Jeg distrahere dig og du får intet søvn her."

"Det løgn, jeg elsker at sove ved din side og vågne op ved din side." Jeg har seriøst savnet ham og hans perfekte jeg.