Every day | ✔

//Afsnit 51. Reglerne Er Nede & Gabende Hope\\

Jeg sidder næsten hele fredag eftermiddag og forbedreder mig. William og Maggie er her ikke, da de er taget på en lille date sammen. De har jo også noget at fejre. Jeg tror, de har været sammen omkring to år. Jeg er ikke sikker. De ligner et kærestepar, der har været sammen i længere tid end som så. Det elsker jeg ved deres forhold. For de opføre sig, som om de har kendt hinanden hele deres liv. "Det var det for i dag," mumler jeg for mig selv og skubber mig væk fra mit skrivebord med hjælp af mine hænder. Derefter drejer jeg kontorstolen og kaster mig på sengen. "Hvem er det?" Råber jeg ud i værelse og begraver hovedet ned i puden. Det banker igen på døren. Jeg sukker lavt for mig selv. "Hvis man skal have noget gjort, må man gøre det selv." Jeg rejser mig op og slæber mig selv hele vejen hen til døren. "Næste gang, kan du bare sige-" jeg afbryder mig selv. "Alec?"

"Hope." Han læner sig op ad dørkarmen og ser på mig. Jeg smelter, da han siger mit navn. Han gør mig blød i knæene.

"Hvad laver du her?"

"Ikke noget. Jeg ville bare se dig. Må jeg komme ind?" Han er allerede inde på mit værelse, før jeg kan sige mere. Jeg lukker døren efter ham. "Kommer du ikke herhen?" Jeg går stille over til ham og sætter mig på sengekanten. Alec ligger så langt, som han er på sengen. "Er du okay?" Han sætter sig op og jeg rejser mig op. Reglerne er stadig i kraft.

"Yeah," svare jeg og min stemme knækker. Han rejser sig op fra sengen og er henne ved mig i mindre end et sekund. Han griber fat om mine underarme. "Hvad laver du?" Spørger jeg chokeret. Mit hjerte banker hurtigere og min vejrtrækninger bliver uregelmæssige. "Du skræmmer mig, Alec," mumler jeg. Jeg ser væk fra ham.

"Bare rolig, Hope. Jeg har fået det ordnet med Mrs. Smith, reglerne er nede i en kort stund," smiler han glad og krammer mig. Jeg trækker mig let væk.

"Du skræmmer mig, hvorfor er det som om, du prøver at undgå mig?"

"Jeg forsikre dig for, at det gør jeg ikke," siger jeg ham beroligende. Jeg vrider forsigtig min ene arm fra hans greb, det lykkes. Jeg rækker ud efter hans kind og placere min hånd på hans kind. Han hviler hovedet mod min hånd. Alec ser mindre frustreret ud og sukker lavt. Jeg bliver trukket ind i hans favn og har hovedet mod hans bryst. "Det er som at forråde nogen man har lovet en løfte til. Hvilket jeg ikke er så meget for."

"Hvorfor skal du være så sød?" Mumler han spørgende ind i mit hår. "Var det derfor, du holdt dig på afstand?"

"Blandt andet."

"Men reglerne er nede nu, vi kan være sammen."

"Mh," smiler jeg. Han trækker sig fra krammet og læner sig ned til mig. Alec kysser mig blidt og jeg stiller mig på tæer. Jeg trækker mig og han læner panden mod min. "Må jeg ikke sove?" Spørger jeg træt. De seneste par uger har været hårdt. Jeg ved ikke hvorfor? Men det er hårdt at forbedrede sig til eksamerne.

"Jo, selvfølgelig. Men du er godt klar over at klokken er 17:00, så du kan sikkert ikke falde i søvn om aften og vi skal vågne nogenlunde tidligt om morgen imorgen," informere han mig om og kysser mig på panden. Han løfter mig op i sine arme og ligger mig forsigtig ned på sengen. Jeg løfter dynen op, så han kan ligge sig ned til mig. Det gør han og jeg ligger hovedet mod hans bryst. Jeg skælver kort. "Fryser du?" Jeg ryster hurtig på hovedet. "Løgner," hvisker han ind i mit øre og kysser mig på kinden. Han trækker dynen tættere om mig.

"Nej, du mener, jeg er en løgner, men jeg mener, at jeg fortæller sandheden. Det handler om holdning," gaber jeg træt og ryster let på hovedet for at holde mig vågen.

"Shh, sov du bare. Jeg vækker dig om cirka 1 time." Jeg nikker ind mod hans bryst.
°
°

Jeg åbner øjnene og gaber. Jeg rynker forvirret brynene og ser rundt. Der er ingen Alec at se nogen steder. Hvilket bekymre mig. Jeg rejser mig op fra sengen og ser ud mod vinduet. "Argh!" skriger jeg og vender mig rundt. "Du forskrækkede livet ud af mig!" Han griner kort. "Jeg tror, du var gået?" Han har ingen trøje på og ser smilende på mig. "Næh nej, du kan ikke bare smile til mig også er alt godt igen, din.. abekat!"

"Abekat?"

"Ja! Abekat!" Han går langsomt over til mig. "Nej," siger jeg og bakker op. Jeg går rundt om sengen. "Alec nej, jeg ved, du vil dræbe mig."

"Nej da, ikke helt." Jeg skynder mig op på sengen og ser advarende på ham. "Kom her, søde."

"Neeeeej," siger jeg og hopper ned fra sengen. Jeg ved allerede hvad han er ude efter. Han vil kilde mig og det kunne dræbe. "Du må ikke.," sukker jeg lavt. "Jeg er træt," mumler jeg. Jeg står opgivende stille og ser på ham. Han ligger hænderne på mine hofter og hiver mig hen til sig. Jeg ligger hovedet på skrå og gaber igen. Det får ham til at gabe. "Jeg vil-" jeg gaber og blinker. Hver gang jeg gaber, får jeg tårer i øjnene. "gerne-" gaber igen. "sove videre," gaber jeg og sætter hånden foran munden. Jeg udslipper et kort skrig og skubber ham. "Din lusket ræv," hvisker jeg under min vejrtrækning.

Vi ender begge med at sove inden længe.
°
°

En lille let berøring kan mærkes på mine læber og jeg åbner straks forskrækket øjnene. Alecs ansigt er lige ud for min. Kyssede han mig lige, imens jeg sov? "Hvad synes du?" Spørger han, fjerner sig og sætter sig istedet på sengekanten.

"Hvad?" Spørger jeg forvirret og gnider mine øjenlåg. "Kysset?"

"Kunne du vænne dig til at blive vækket af min elskovskys?" Jeg nikker og ser på ham.

"Hvor skal du hen?"

"Tilbage til mit værelse for at gøre mig klar. Jeg kommer tilbage inden et kvarter og du skal være klar, når jeg kommer tilbage, okay?" Han kysser mig hurtig på panden og er ude af døren. Jeg springer hurtig op fra sengen for at gøre mig klar.

Sorry!

Jeg ked af jeg ikke opdaterede igår, men havde en smule travlt med min forbedredelse af dansk mundtligt🙊

Men den er her nu, så derfor sætter jeg den forkerte afsnit

Seeeyaa!
Ked af misforståelsen

💋💋