Every day | ✔

//Afsnit 4. | Et kort dykker\\

Jeg ser smilende op på månen og glemmer alle mine problemer med Aria og Lucky. I dette øjeblikket, føles pludselig alting ligemeget? Det er en rar følelse at have. Den mister jeg så snart jeg kommer til virkelighed.
"Bøh!" Et par hænder sætter sig på mine skulder og jeg skriger. Jeg tager mig til brystet.

"Du gav mig et hjertestop." Det var ham fyren fra før med det mørke hår og høje kindben. Jeg ved endnu ikke hvad han hedder. "Uhm, hvad hedder du?" Han smiler til mig og ligger armen om mig.

"Du kan kalde mig, skat." Jeg lukker opgivende øjnene og skal til at bede ham om at fjerne sine beskidte player fingre fra mig, men en kommer mig i forkøbet.

"Fjern dig fra hende Casper." Casper fjerner sin arm og tager hænderne over hovedet. Han overgiver sig til Alec. På en måde er jeg glad for at se ham, men han er nok også en player jeg sikkert ikke burde have noget med at gøre. For jeg vil ikke spille hans spil. Casper går og hans plads bliver erstattet af Alec. "Vil du fortælle mig, hvorfor du var så ked af det, før vi kom?"

"Det ingenting," svare jeg og prøver at skifte emne. "Var han din ven?"

"Casper? Ja og hvis det er 'ingenting' kan du vel godt fortælle mig det?" Ugh, han vil ikke gå udenom emnet. "Det okay hvis du ikke vil, jeg troede bare du ville få det bedre hvis det kom ud til en." Ikke en skidt ide. For nogen gange kan jeg ikke klare at holde noget hemmeligt, medmindre det er yderst nødvendigt. I dette tilfælde vil Aria nok ikke dræbe mig? Alec kender ikke Lucky, så det skal nok gå ikke? Vent? Hvorfor overvejede jeg lige at fortælle noget fortroligt til en fremmede? Jeg burde nok lade vær. "Det tager jeg som et stort nej," griner han og smider sin jakke, trøje og bukser. Jeg ser hurtig væk. Den eneste fyr jeg har set halvnøgen, er Lucky hvor jeg ikke skulle skamme mig over se på ham. Han løber ned til vandet og svømmer rundt. "Hop i!" Pludselig læner han sig tilbage, lader vandet gøre sit job og han flyder.

"Ellers tak!" Råber jeg tilbage og ryster på hovedet. Jeg tager armene rundt om mig selv og stryger hænderne op og ned. Det er en smule koldt ellers dejlig og frisk luft. Han kommer op igen og læber direkte imod mig. Jeg skynder mig at halte væk, da hans næste træk er, at han vil gøre mig drivvåd. Alec får fat i mine hofter og krammer mig, så jeg bliver våd. "Argh, Alec!" Hviner jeg, da han løfter mig op. Han svinger mig rundt og sætter mig ned igen.

"Wow.. du vejer.. intet?" Mine øjne forstørres og jeg træder diskret tilbage. Hvad hvis han tror, jeg sulter mig selv? Eller jeg cutter? Eller ting som jeg ikke kan forestille mig. Selvom sandheden er, kærlighed og ingen appetit. Jeg gad ikke rigtig at spise, da Lucky og jeg skændes. Koma i et år hvor jeg blev tyndere. Og nu er jeg ekstremt tynd og det kan alle og en hver se. Hvilket ikke er godt. "Hope?"
Jeg kniber øjnene sammen og stopper mine tanker. Alec skal til at placere sine hænder på mine hofter og jeg fjerner mig.

"Hvad? Jeg vejer rigtig meget." Jeg vender hovedet væk og kniber øjnene sammen. Hvorfor er du så dum? Hvad er det dog du siger? "Skal vi tage hjem nu?" Det her skulle jeg aldrig have gjort. Jeg skulle bare have gået ind på mit værelse, græde færdig og så se en god serie? Riverdale.

"Er det det Prinsessen gerne vil?" Jeg klør mig nervøs på panden og ser ned. Egentlig vil jeg gerne blive her på stranden, men jeg er bange for at Alec vil stille for mange spørgsmåle.
Jeg undgår at svare på spørgsmålet og går langsomt over til bilen. Han indhenter mig alligevel, da jeg halter og går ekstremt langsomt. 3.g'ere som var ved bålet er alle sammen faldet i søvn, men bålet er stadig igang. Plejer de mon altid at gøre sådan?
De kan se op mod måneskinnet, hvilket i min hoved er romantisk. Jeg ryster på hovedet, hvad er det dog, jeg tænker på? Jeg gyser og stryger mine arme. Der bliver kastet noget over mine skuldre. Alec stiller sig ved siden af mig uden sin trøje, men bukser og sko. Det er en læderjakke og jeg stikker armene i jakken. Den er alt for stor. "Kan du holde varmen, lille Prinssese?" Spørger han mig, som om jeg er et lille barn. Hvilket jeg ikke er, jeg er 17! Snart 18.

"Jeg er altså ikke et barn," siger jeg pigefornærmet. "Det kan godt være du er 1 eller 2 år ældre end mig, men jeg er ikke lille." Han griner og klapper mig på hovedet.

"For det første er du lille, jeg er et hoved højere end dig. Hvor gammel er du nu? 17-18?"

"17, men snart 18!" Fortæller jeg Alec. Han nikker.

"I øjeblikket er jeg 2 år ældre end dig, indtil du bliver 18." Vi kommer hen til bilen og jeg rækker ud efter håndtaget. Alec når den først og åbner døren. Jeg sukker og går ind. Han kommer ind i bilen og sætter sig.

"Plejer du? Også at sove herude?" Spørger jeg nervøs og prøver at starte en samtale. Jeg leger med lynlåsen.

"Ja, sommetider," smiler han og venter hurtig hovedet mod mig. Jeg læner mig tungt tilbage til sædet, gaber træt og jeg sætter hurtig hånden foran munden. "Det er naturligt at gabe, så du behøver ikke at skjule det," siger Alec uden at se på mig. "Sov Tornerose, jeg skal nok vække dig, når vi er tilbage." Jeg nikker og lukker øjnene.
°
°

Mine øjne åbner sig langsomt og jeg gaber træt. Hvor er jeg? Jeg ser mig til højre side og ser Alec. Alec? Når jo, vi var ude på stranden igår og vi var på vej hjem. Han sagde, han ville køre mig hjem og ikke i udkanten af en klippe. Jeg åbner forsigtig døren. Den siger en klik lyd og jeg lukker øjnene. Okay? Forsigtig og uden lyd. Jeg når ud og lader døren stå åben. Jeg løfter armene over hovedet, fletter mine fingre sammen og gaber. Et let vindpust kommer og det er forfriskende på en morgen som denne.