Endelig efter at have været en hel uge med masser af prøver, er det endelig slut. Det er bare resulterene, jeg venter på.
Forhåbelig skal jeg ikke vente, inden længe før jeg får svar. I mellemtiden skal der gøres klar til vinterballet. Må jeg egentlig være sammen med Alec nu? Eller skal jeg vente og se om jeg har bestået? Det skal jeg nok spørge om. Under prøven, var jeg nervøs. Men så da jeg læste opgaven, kunne jeg rent faktisk svaret og det næste og det næste. Sådan fortsat det, indtil jeg blev færdig og jeg var så lettet. Det er jeg nødt til at fortælle Maggie og William. For det var trods alt deres fortjendelse. Jeg kunne aldrig have klaret det, hvis ikke de havde hjulpet mig.
"Hvordan gik det?" Maggie smiler til mig og ser nysgerrig på mig. Jeg er igang med at spise pasta med salat.
Jeg synker det sidste, inden jeg svare.
"Det gik overraskende godt, tror jeg. Jeg kunne svare på alle spørgsmålene, men lad os se til når resulterene kommer," svare jeg smilende.
"Hope, det er da gode nyheder!" Udbryder William. "Det var også let at lære dig det. Du var målrettet og villig til at lære det og det er meget vigtigt. Især hvis man vil lære noget." Jeg nikker med munden fuld af mad. Jeg vil bare gerne vide om jeg må se Alec. Alec kommer gående og sætter sig ved siden af mig. Han ligger armen om mig. Jeg ser overrasket på Alec.
"Hvad laver du?" Jeg skubber hans arm væk.
"Hope, jeg spurgte Mrs. Smith. Hun sagde reglerne er nede. Vi kan være sammen," siger han begejstret. Jeg tager hans arm og svinger dem om mig. Derefter læner jeg mig tæt ind til ham. Det får Alec til at grine. "Godt, du har det på samme måde." Jeg smiler overdrevet og glemmer næsten maden foran mig. Det tillader Alec selvfølgelig ikke. "Husk nu, du skal stadig spise. Jeg holder øje med dig." Han peger sig selv i øjnene med
pege- og langefinger. Derefter retter han dem mod mine øjne. Jeg ruller med øjnene og spiser færdig.
"Skal vi ud og fejre jeres lille frihed?" Spørger William. "Invitere alle de andre og få os noget kage?"
°
°
Det overrasker mig, at William og Alec kunne rent faktisk få alle herhen. De inviterede også Lucky. Jeg har intet imod han er her. Men hvis nogen kommer op at skændes, så får jeg straks noget imod det. Vi er på café Océane efter lukketid og spiser en chokoladekage med kokoskrymmel ovenpå. Det er seriøst noget af det bedste. Jeg tror, det er en kage jeg aldrig bliver træt af.
Aftenen går bedre end forventet. Der bliver snakket en masse og grinet en hel del.
"Hvem narre i? Ingen," griner William og svare på sin egen spørgsmål. Han henvender sig mest til Cassidy. Fætter og kusine er det overraskende et godt forhold, de har til hinanden. De elsker at drille hinanden, som var de søskende.
"Vi er bare blevet rigtig gode venner," siger Cassidy og ser på Marcus.
"Yeah, hold styr på jeres eget forhold Will," griner han. "Der skulle nødigt gå noget galt."
"Hvad skulle der gå galt?" William ser rundt. Maggie sidder bare og lytter til deres lille diskution. Hun smiler stadig.
"Alt. Ikke for at fornærme dig Mag, men William er problemet hvis der sker noget i jeres forhold," informere Marcus Maggie om. Vi griner alle kort.
"Ah, kan du huske dengang du nærmest græd over i ikke var sammen!" Mason er flad af grin. Vi griner alle på grund af Masons grin er hysterisk. William ryster grinende på hovedet.
"Aww, det okay Will." Maggie klapper han trøstende på hovedet. "Du er mand nok til at vise følelser."
"Du lærte mig, at udtrykke mine følelser," smiler William og ser forelsket på Maggie.
"Ad!" "Ew," siger vi alle for sjov. De er det sødeste par. Det kan man ikke benægte. Jeg smiler, og ser rundt på dem alle.
Maggie
William
Xavier
Lucas
Marcus
Cassidy
Lucky
Mason
Faith
Love
Austin
Alec
Det her selskab kan ikke blive bedre. Klokken ind til caféen ringer og alle vender blikket enten forvirret eller nysgerrig derhen. Det samme gør jeg. Jeg bryder ud i et smil. "Er der fest her?" Lola og Daniel kommer ind ad dørene. Jeg rejser mig med det samme op, går over til dem og krammer dem.
"Det er simpelhen så længe siden," siger jeg. "Jeg har savnet jer."
"Vi har også savnet dig," smiler Lola overlykkelig. Daniel nikker.
"Må vi gerne møde dine venner og din elskede?" Daniel ser på mig og griner. "Bare for sjov. Hej allesammen!" Han vender sig mod de andre og vinker. De vinker og få nikker. "Har du en Lover i blandt dem?" Hvisker Daniel til mig. Jeg rødmer og ser væk.
"Det tager vi som en ja," hvisker Lola.
°
°
"Det her var en fantastisk måde at starte weekenden på. Og, nu skal vi bare pynte op til ballet og på fredag igen er det bal." Det her bliver en god uge. For jeg har denne her fornemmelse. I flere tilfældet, har mine fornemmelser været sande og jeg håber det stadig er sådan.
Alle er taget hjem og jeg tilbød at rydde det hele op. De nægtede alle sammen og placerede deres egne stole på plads. Derefter tog jeg tallerkner og skeer og vaskede dem op.
Alec var selvfølgelig sød at hjælpe mig. Vi er på vej mod hans bil.
"Jeg er bare glad for, du er her sammen med mig nu og det vil du altid være," smiler Alec. Han fletter sine fingre ind i mine og kysser min håndryg. Det er en gestus, jeg aldrig bliver træt af. "Lad os tage hjem."
ESTÁS LEYENDO
Every day | ✔
Espiritual"Hvorfor er i kommet så..-" jeg ser op og møder Alecs øjne. "Du ikke Maggie eller William," mumler jeg chokeret. "Hvad laver du her?" Hvisker jeg og skal til at lukke døren, men han stopper den med sin fod. "Jeg vil ikke banke døren op i din fod, er...
