What a wonderful world

Kapitel 16

Jeg lukker øjenen op og bliver blændet af morgenlyset. Jeg kigger over i Cats side af sengen og ser at hun er væk. Jeg rejser mig langsomt og går ud i køkkenet. Sorte pletter danser i mit synsfeldt og jeg blinker hårdt et par gange for at få dem til at forsvinde.

"Godmorgen" Jeg drejer hovedet og får øje på Cat som sider i Sofaen "Vækkede jeg dig?" Spørger hun.

"Nej hvorfor da?"

"Bare fordi jeg fik det største grineflip i morges. jeg var lige ved at blive kvalt! Har du set din ass? Den er hetl blå!" Cat griner videre mens jeg kigger ned ad mig selv. Jeg sover i meget korte shorts, så man kan nemt se den blå kulør under mine baller. Jeg kigger måbende og drejer kroppen for at få et bedre udsyn.

"Fuck jeg er ved at blive en smølf! Se selv jeg har smølfesyge!" siger jeg og vi flækker af grin.

"Det der bliver Alex ikke glad for!" råber Cat midt i et grin, og pludselig stopper morskaben for mig. Cat ser det og kigger undskyldende på mig.

"Du tror ikke på det pis han fyrede af vel?" spørger hun og kigger undersøgende på mig "Ej sig det er løgn! Han mente det jo ikke! Han spiller bare kostbar" Siger hun trøstende.

"han mente det!" siger jeg overbevist.

"Nej"

"jo"

"Nej hold nu op! han forguder dig jo!" svare Cat tilbage.

"Nej, han hader mig, og lige nu hader jeg også ham!" Siger jeg vredt og går ind for at tage bukser på. Jeg kigger ud aaf vinduet for at tjekke efter vejret, og til min overraskelse, skinner solen. Vejret er gået fra vinter til varmt forår på ingen tid. Men det passer mig fint, for jeg er en "sommer-person".

Jeg finder nogle jeans i kufferten og en trøje. Jeg går ud til Cat igen, som nu er igang med at finde morgenmad frem.

"Undskyld" siger hun da jeg står ved siden af hende. Det lyder mest af alt som en mumlen, men jeg ved at det er undskyld.

"Det okay" siger jeg og Cat smiler til mig. Hun rækker hånden frem og jeg skal til at tage den da hun hurtigt flytter hånden og slår mig i måsen.

Jeg farer bagover og skriger kort i smerte!

"Nu er du fandme ikke tilgivet!" siger jeg og skuler til hende.

"Vi skal ned og handle om lidt" siger hun og fortsætter. Jeg tager en skål og hælder lidt morgenmad op.

"Så kunne vi leje nogle cykler!" siger hun med begejstring i stemmen.

"Hvorfor ikke?" siger jeg og trækker ligegyldigt på skuldrene.

Jeg sæter mig over i sofaen og begynder at skovle ind. Hvergang jeg har mulighed for at side i sofaen og spise gør jeg det. Det kommer nok fra at jeg aldrig måtte spise i sofaen da mine forældre var der.

Cat kommer over og "joiner" mig i sofaen.

"Hvad skal vi så lave idag?" Spørger jeg Cat.

"Jeg havde faktisk tænkt at vi kunne leje nogle cykler og cykle hen til de lille tivoli på havnen i aften"

"God ide" svarer jeg.

"Det er jeg glad for at du syntes, for jeg har allerede aftalt det med drengene" siger Cat og fniser lidt.

"Drengene?"

"Ja, du ved dem vi mødte i saunaen"

"Wtf!" svarer jeg og griner af Cat. Da jeg er færdig med min morgenmad går jeg ind på badeværelset og børster tænder. Jeg kigger utålmodigt rundt i rummet, imens tandpastaen langsomt skummer op.

Da vi begge er færdige med at gøre os klar, går vi mod butikken/kiosken, hvor Cat mener at man kan leje cykler. Vi har gået fem minutter cirka, da butikken kommer til syne.

"Endlig" kan jeg hører Cat mumle, da vi går ind af døren. Vi finder de ting vi skal bruge og går mod kassen. VI lægger tingene på disken og Cat spørger efter cykler. Ekspedienten finder nogle nøgler og fortæller hvor vi kan finde cyklerne. Vi betaler og går ud for at finde cyklerne. Vi finder dem og fordeler varene i cykelkurvene og begynder at cykle hjem. Cat pruster hele vejen hjem, og hun er hel færdig da vi når huset. Hun stiger af og går mod indgangen.

"Fucking modvind" bander hun på vej ind. Jeg tager varene fra min kurv og Cats. Cat har smidt sig på sofaen og pruster lidt endnu.

"Er du okay?" spørger jeg undrende. cat plejer at være sportfrisk, og nu ligner hun en der er ved at dø.

"Ja ja, jeg har det bare ikke så godt"

"Så hedder det 'nej jeg har det ikke så godt" Retter jeg og sætter varene på plads.

"Kan du så klare turen til tivoli i aften, eller skal vi udsætte den?" spørger jeg.

"Den klarer jeg nok. Jeg skal bare lige have fem minutter" svarer hun og falder om på ryggen. Jeg ryster på hovedet. Det er typisk Cat!