What a wonderful world

Kapitel 2

"Alice nu står du simpelthen op, eller jeg kommer op og trækker dynen af dig!" Det værste er når ens mor hver morgen står og truer med at tage ens dyne. Jeg trak dynen til side og satte mig op i sengen. Mandag morgen juhu! cirka. Jeg rejste mig og gik mod badeværelset. Et hurtigt bad, tøj på og så morgenmad. Jeg lagde lidt makeup og tog lidt parfume på. Så var jeg klar til at tage i skole. Jeg tog min cykel fra garagen og cyklede i skole.

En bil kørte op på siden af mig og føren rullede vinduet ned. En ret så lækker dreng sad i bilen. Han havde brunt hår, læderjakke og solbriller på. "undskyld honey men ved du hvor skolen ligger?" spurgte han.

" drej højre ved den næste vej så kan du se skolen" forklarede jeg ham. Han nikkede, gassede op og kørte væk. Meget kan man sige men godt kørte han ikke. Han måtte være ny for jeg havde aldrig set ham før.

Jeg drejede ind af vejen og skolen kom til syne. Selvfølgelig ventede Cat på mig ved parkeringspladsen. Jeg steg af cyklen og cat kom over til mig.

"Du gætter aldrig hvad jeg fik igår" sagde jeg og kiggede spændt på Cat. "du siger bare ikke at du fik skoene?". Hun var helt oppe og køre "Det var lige det jeg gjorde" hun kiggede på mig med store øjne og åben mund. "Det er så snyd!" sagde hun med et smil på læben. Vi kørte min cykel i skuret og gik ind. I gangen stod Ellen og Andria ved de skabe som de havde haft alle årene vi havde gået her. Mit skab lå imellem Cats og Ellens. vi gik over til dem, men til min store overraskelse stod der en ved mit skab og rodede i det.

"øh undskyld mig, må jeg lige komme til mit skab" spurgte jeg høfligt og drengen der stod og rodede i skabet vendte sig om. Det var den samme dreng som spurgte om vej i morges "Beklager Smukke men dette skab er mit" Jeg blev sur. Han kunne ikke bare komme og tage mit skab, som jeg havde haft i alle de år og tro at bare fordi han kaldte mig smuk ville jeg være ligeglad. Jeg kunne godt fornemme at det var playboyen fra den anden skole.

"Du skal ikke kalde mig smukke, og du skal skride fra mit skab" Han rykkede sig ikke en centimeter.

"og hvad hvis jeg ikke skrider" spurgte han kækt og sendte mig et flirtende blik. Han skulle slet ikke flirte med mig!

"så kan du snakke med min højre håndflade prettyboy" Han kiggede på mig som om jeg var en stor joke

"kom an" sagde han udfordrende. Jeg hævede min hånd og gav ham en flad. Altså jeg slog ikke så hårdt. Han tog sig til kinden imens han så meget overrasket ud.

Han tog sine bøger ud af skabet og rakte mig nøglen. "Tak" sagde jeg flabet. Han gik og jeg kunne endelig få mit skab. Jeg satte mine bøger ind og låste skabet. Jeg vendte mig om mod de andre piger som stod og måbede. "du slog lige en mega lækker dreng i ansigtet" sagde Cat overrasket. Det ville Cat aldrig gøre for hun elsker nærmest alle drenge. "Han var selv ude om det" sagde jeg og trak på skuldrene.

Vi besluttede os at gå ned på kontoret og få vores skemaer. Nu skulle vi finde ud af hvilke fag vi skulle have samme, og hvilke frikvartere vi kunne spise sammen i. Normalt kunne vi spise sammen i alle frikvartere med mindre vi havde Hende-med-de-røde-briller. Hun mente at hvis vi havde hende i timerne før og efter frikvarter kunne vi ligeså godt lade være at holde frikvarter.

Hvis vi ikke fik mange timer sammen valgte vi valgfag som de samme. så var vi sikre på at være sammen der. Vi fik vores skemaer og tjekkede dem igennem. Vi kunne være sammen i alle frikvartererne undtaget det frikvarter i dag. Der var det kun Cat og jeg der skulle sidde sammen. Lokale 167 som altid. Det var biblioteket.

Gangene var fyldt med elever som jeg aldrig havde set før. Vi stoppede ved vores skabe og fandt notesbøgerne frem. vi gik ind i biblioteket hvor resten af klassen sad sammen med vores lære. Hun smilte til os og bad os om at tage plads.

"Mit navn er Elinor og jeg er dansklære og bibliotekar. Idag skal vi egentlig bare udforske dette spændende rum som er kaldet biblioteket. Jeg forventer at når dagen er omme har i alle en god, tyk bog at læse i." Elinor, eller hende-med-de-røde-briller kiggede i sine noter som lå på bordet. "og så ville jeg også præsentere jer for en helt ny ting jeg har fået indført. I kender godt til de nuværende valgfag; Gymnastik, Drama osv. Jeg har fået indført et nyt valgfag som gør at i må tage hjem i stedet for at have valgfag, man må nemlig lave lave lektiehjælp med dem som har sport som valgfag. Hvis de har brug for lektiehjælp. Det vil sige at i får en fast person i gennem året som i skal hjælpe med at lave lektier. Hvis i synes det lyder lige så spændende som jeg synes det gør, ligger der en seddel her på bordet som i skal skrive jeres navn på".

Hun klappede endnu en gang i hænderne og kiggede spændt på os. Vi fik lov at "udforske" biblioteket som hun kaldte. Jeg overvejede stærkt at melde mig på lektiehjælper holdet. Det ville være dejligt bare kunne tage hjem og eventuelt hjælpe en sød pige med lektierne. Måske ville jeg endda få en ny ven.

Jeg skrev mig på og ledte så videre efter en bog eller nogle akkorder til min guitar.