What a wonderful world

Kapitel 6

Lørdag formiddag tog jeg over til Cat. Vi skulle ud og shoppe noget tøj til i aften. Altså jeg havde masser af tøj, men Cat kan aldrig få nok! Hendes far ville køre os derud, så vi sparrede lidt penge for busbilletten. Vi har det luksus...

Cat fandt hurtigt en mildt ud sagt; pisse dyr butik, som hun gerne ville ind i. Jeg nægtede at gå med. Ikke fordi jeg ikke ville, men hvis jeg blev forelsket i noget derinde ville det koste mig en måneds lommepenge. Og nej jeg havde ikke et job, jeg får stadig penge af min mor. Jeg plejer at bruge undskyldningen at jeg ikke kan koncentrere mig om min skolegang hvis jeg også skal gå på arbejde, men det er nok fordi jeg er mega doven angående hårdt arbejde.

Jeg sagde at jeg ville gå omkring starbucks og købe nogle smoothies. Så det gjorde jeg. Mærkeligt nok var der næsten tom? Jeg bestilte to smoothies, og satte mig ned ved et bord og ventede. Jeg kiggede rundt i butikken og fik øje på en smuk skabning, ved navn Alex. Jeg tog min telefon op af lommen og holdt den op foran hovedet, så han ikke så mig. Lige nu havde jeg bare ikke lyst til at snakke med lige præcis ham.

Starbucks ekspedienten kaldte mit navn og jeg gik derop. Jeg tog imod smoothiesne og gik mod udgangen, hvor Alex selvfølelig stod. Jeg drejede en stor bue uden om ham, men han opdagede mig.

" Det er ikke sådan at jeg har en smitsom virus som rammer dig hvis du går tættere på mig!" sagde han drilsk. Jeg gik over mod ham for at hilse, men jeg nåede aldrig at sige noget før han trak mig ind i et kram.

"Det er bare så dejligt at se dig!" sagde han med sjov i stemmen, mens han klemte livet ud af mig. Jeg kunne ikke kramme ham tilbage på grund af de to smoothies jeg havde i hænderne. Et eller andet sted var det vel også bedst sådan. Han slap og jeg åndede lette op. Den dreng er da også bare alle vegne...

Jeg gik tilbage til Cat, med smoothiesne. Hun stod og ventede utålmodigt udenfor.

"Hvor har du være?! det tog jo en evighed!" beklkagede hun sig.

"Jeg var på starbucks som jeg sagde" Jeg rakte hende smoothien og vi gik længere ned af gaden.

. . .

Jeg lagde det sidste lag mascara inden jeg gik ned til Cat som stod og ventede i gangen. Hendes far ville køre os igen. Hvad skal man sige? udover at vi har det luksus.

Vi satte os ud i bilen og ventede på hendes far. Han var der i løbet af to sekunder og vi kørte mod hans hus. Turen var stort set tavs fordi det var mea akavet at hendes far var der. Ikke fordi han ikke er flink, men hvad skulle vi snakke om?

Vi drejede ind af en vilavej og allerede nu kunne vi høre musikken. Vi kørte ind af en indkørsel, hvor forenden var et stort vilahus, med et par mennesker udenfor.

Cat sprang ud af døren, nærmest før bilen standsede. Hun løb tværs igennem forhaven over til et par drenge som stod ved en hæk. Jeg vil gætte på at de tissede, og jeg ved at Cat er ligeglad.

"tak for liftet" siger jeg til hendes far og han køre. Et øjeblik overvejer jeg om jeg skal følge efter Cat over til drengene som vist nok er Felix? eller om jeg skal gå alene ind.

Jeg går op til døren og skal lige til at åbne den da den flyver op og jeg får et kæmpe chok. Selvfølgelig er det Alex, som står med en pakke cigaretter i hånden. Eller rettere gjorde, for også denne gang slår jeg, ren refleks, dem ud af hånden på ham.

"Hva satan honey. Du har vist øvet dig i at afbemande mig" Han smiler skævt, og hans ånde lugter af øl. Jeg kigger forbavset på ham og smågriner af hans kommentar. Han samler ikke selv cigaretterne op, så han forventer nok at jeg gør det? Jeg bukker mig ned og samler den op.

"Jeg troede ikke du røg?" siger jeg forvirret. Alex står lidt og svager. Man kan se at han ikke er helt edru.

"En lile en, engang i mellem. Mest til fester" siger han og jeg rækker ham pakken med cigaretter. Han stopper en mellem læberne og tænder den. Røgen står ud i hovedet på mig og jeg hoster.

"Vi ses nok senere Alex" siger jeg og gå forbi ham.

Inde i huset er luften tæt og der er proppet med mennesker. Jeg føler mig ikke så sikker i sitationen indtil jeg får øje på Andria. Jeg maser mig forbi folk til jeg når hende. da hun endelig for øje på mig råber hun tvæs gennem folkemængden; "Hej Alice, du ser godt ud!"

Jeg når hende endelig og svare med et hej og tak.

"Er der ingen der har vist dig hvor drinksene er?" Spørger hun, og jeg ryster på hovedet som svar.

"Sikke nogle g-mænd hva?" Andria viser mig baren, men mærkeligt nok har jeg slet ikke lyst til alkohol, så jeg tager en cola. Jeg kan allerede nu mærke at det bliver en lang aften...