What a wonderful world

Kapitel 8

(Lille info: jeg opdatere hver fredag(til jer der ikke allerede havde regnet den ud😂))

Lynene skar gennem himlen, og lyste hele nattens mørke op. Man kunne høre at de var tæt på vores hus. Jeg sad i vinduskarmen og kiggede forfærdet ud. Er der noget jeg er bange for er det lyn og edderkopper! Det er mærkeligt, for lynene kom jo aligevel om jeg var bange eller ikke var. Den teori fattede min hjerne bare ikke!

Da jeg var lille plejede jeg at tage min bamse og krølle mig sammen under dynen. Nu ligger bamsen under den seng Alex sover i. Kunne jeg få fat i den uden han vågnede? Jeg gik gennem badeværelset og da jeg kom til døren der førte til mit værelse tvivlede jeg på pom det var en god ide?

Jeg åbnede forsigtigt døren og trådte det første skridt ud. Træet gav sig lidt og det knirkede. Jeg listede mig over til min seng, hvor han lå. Han sov tungt. Jeg lagde mig ned på knæ og rakte armen ind under sengen. Der kunne hvert sekund det skulle være komme en kæmpe edderkop ud! Jeg kunne mærke en masse ting der inden under; mit skateboard, en fodbold (som ALDRIG er blevet brugt), høretelefoner, bøger osv. men der var ingen bamse! Jeg lagde mig ned, så jeg kunne komme helt ind under sengen. Der var meget støvet! jeg fik fat i et bamseøre og trak den til mig. Bamsen var virkeligt støvet, så da jeg krammede den fik jeg alt støvet op i ansigtet, og jeg nøs.

Det resulterede i at Alex vågnede. Jeg smed bamsen ned på gulvet så han ikke kunne se den.

"Hvad laver du, Alice?" spurgte han søvnigt. Jeg kunne faktisk ikke helt regne ud om han var vågen. Altså han sad op og stillede mig et spørgsmål, men han lignede en der havde fået tæsk, og som trængte til at falde om.

"Jeg skulle bare ... have mine natbriller" mumlede jeg. Han kiggede udtrykslødt på mig. Et lyn skar gennem himlen, og jeg farede sammen.

Jeg lagde mig ned og fumlede bamsen ind under trøjen så han ikke så den. Jeg vendte rygen til ham og rejste mig. Jeg gik ud af døren mod gangen istedet for den der fører gennem badeværelset.

Jeg tog bamsen ud fra trøjen og lagde mig i sengen. Jeg kiggede kort ud af vinduet. Lynene hamrede ned. Jeg klamrede mig til bamsen og krøllede mig sammen under dynen.

Kun få timer senere hamrede døren til mit værelse op. Jeg fløj op af sengen! Men det var bare min mor der stod der. Hvornår var hun kommet hjem?

"HVORFOR HAR DU IKKE RINGET OG SAGT AT EN DRENG SOVER HER!" råbte hun, forskrækket?

"Jeg gik ind på dit værelse for at vække dig, men så lå der en eller anden fremmed dreng!" Ja, hun var vist forskrækket.

"hvorfor ville du vække mig nu?" spurgte jeg. Jee vidste at det ikke var morgen endnu.

"Vores nabo er blevet myrdet i nat, og det var ikke et lyn! Jeg tror.. Jeg tror at" hun kunne ikke færdigøre sætningen. Men jeg vidste hvad hun ville sige; Jeg tror at der er nogle efter os. Min mor havde tidligere været rodet ud i noget narkohandel, på grund af min far. Det var derfor vi forlod England og min far.

Jeg fløj op af sengen og gik panikslagen over til min mor. Jeg havde stadig min bamse i favnen.

"Vi må væk herfra!" Der var panik i min stemme. Alex kom til syne ved siden af min mor. Han var en hel del højere end hende, men cirka lige så høj som mig.

"Hva fanden Alice. Var det den du var inde og hente! Jeg troede bare du var inde og stalke mig!" sagde han, og grinede af hans teori, eller bamsen. Hverken mig eller min mor grinnede, og han forstod situationens alvor.

"Hvad er der galt?" spurgte han forvirret. Jeg kiggede på min mor, og ledte efter et udtryk, der sagde at det var okay at fortælle det til ham. Det kom ikke, men hun sagde det; "Det er okay, bare fortæl ham det" små tåre trillede ned af hendes kinder og hun gik. Ikke langt væk, men langt nok væk til at hun ikke selv kunne høre historien.

"Engang for cirka 15 år siden, boede vi i England sammen med min far. Vi var en helt normal familie, hvor faren var pilot og moderen arbejder på et af de nærliggende hoteller. Jeg var lige blevet født, og de overvejede om jeg skulle have en yngre søskende. De drak ikke eller røg, og de havde en fremragende økonomi. Rent ud sagt forsede pengene ind fra min fars arbejde. Han fløj i sådan et lille et, hvor der kun kunne side ham og to andre. Han fløj også med et par kendte mennesker. Men en dag sagde min far at han ville tage afsted til en koncert i en meget berygtet by. Jeg ved ikke hvem der spillede der, men det var super vigtigt. Han kom ikke hjem to dage efter som han havde lovet. Nej han kom først en uge efter. Da han trådte ind af døren, var han blevet gennemtæsket og han blødte fra flere stedder. Han havde en kuffert med, som ikke var hans. Min mor blev meget bange og skyndte at køre ham på hospitalet. Han fortalte hende at de var nød til at flyve til Mexico og aflevere kufferten. Min mor var nødt til at tage med, fordi han kunne ikke aflevere kufferten. Min mor spurgte hvad der var i den, og narko var svaret. Min mor ville gøre alt for min far, så hun tog med. de tog afsted og afleverede det.Alt gik fint og ingen blev opdaget. Men min mor havde så dårlig samvitighed at hun friviligt ville melde sig til politiet. Min far ville ikke melde sig, og frarådede min mor at gøre det. De vidste begge to at hvis de meldte sig ind sammen med banden ville de skulle side der længe. Men min mor fik dårlig samvitighed, så da min far næste gang fløj med normale mennesker, sagde hun det til politiet. Hun kom ind og side i fire år sammen med min far, og banden skulle side i 13 år. Han var eksremt skuffet, men han ville aldrig gøre min mor ondt. Derfor sagde han at hun skulle flytte langt væk, til et sted hvor de aldrig ville finde hende, og hun skulle tage mig med. Han blev her, så de ikke fulgte efter. Efter de fire år fandt min mor mig hos en plejefamilie og vi tog afsted. Jeg har ikke set min far siden. Og jeg ser ham nok aldrig igen"

Tårende strømmede ned af mine kinder. Alex kiggede målløst på mig.

"Shit Alice!" sagde han og omfavnede mig. Jeg græd ubehæmmet ned i hans trøje. Vi stod sådan længe indtil Alex kiggede på klokken. Den var næsten otte nu så han blev nød til at tage i skole.

"Jeg siger at du er blevet syg, okay?" sagde han, slap mig, og gik.