What a wonderful world

Kapitel 18

Jeg vågner op med en mærkelig blandet følelse . Jeg sætter mig op i hemsen, og undre mig et øjeblik over hvorfor jeg sov her i nat, men så ser ser en sovende Charlie ved min side. Jeg kommer til at smile ved synet af hans sovende ansigt. Han er altså ret nuttet. Der går et øjeblik før jeg kommer i tanke om i går. Dagen havde været som en rutchebane.

Gad vide om Cat var kommet hjem? Og gad vide om hun havde taget William med? Jeg kommer lydløst ud af hemsen, og ned af stigen. Jeg sniger mig over til soveværelset, hvor Cat heldighvis ligger med Williams arm omkring sig. Jeg er glad for at hun endelig har fundet en anden end Felix. Selvom at Fellix er en af Alex' venner har jeg aldrig brudt mig om ham.

Jeg lister tilbage i hemsem og krybber ind under dynen til Charlie, som er på nippet til at vågne. Han lister en arm om min taljeg og trækker mig lidt længere ind til sig.

"Godmorgen" mumler han, halvt sovende.

"Godmorgen" svarer jeg og fjerner lidt hår fra hans ansigt, men det falder derned igen.

"Vil du ikke op og have lidt morgenmad" Spørger jeg ham.

"Jeg er ikke sulten" svarer han, men hans mave rumler.

"Nej det kan jeg høre" svarer jeg og fniser af ham.

"Vil du ikke blive lidt endnu. Bare fem minutter mere" spørger han og kigger bedende på mig.

"Okay så" svarer jeg og ligger mig ind til ham. Han laver en tildfreds lyd og lægger armene omkring mig. Jeg får lidt dårlig samvittighed, men samtidigt tænker jeg; så kan han lære det. Og jeg tænker selvfølgelig på Alex. Det virker helt forkert at "udnytte" Charlie, men Alex er fandeme selv ude om det!

Alligevel føles det her helt forkert. Jeg mærker at jeg spænder let i musklerne og prøver at slappe af, men det er svært. Pludselig bliver det for meget og jeg for tåre i øjnene. Jeg bider mig i læben for at få det til at holde op, men jeg føler mig helt forkert sammensat.

"Er du okay?" spørger Charlie pludselig vågen, og jeg bliver lidt forskrækket.

"Ja, det er bare.." mere når jeg ikke før tårene tager over. Charlie ligger armene om mig, og jeg kan mærke at jeg ser ham mere som en bror, end alt muligt andet.

"Jeg har bare fucked alt op" for jeg sagt.

"Jeg forstår" starter han "Der er en anden fyr" fortsætter han og sukker. Jeg holder stramt fat i hans t-shirt.

"Og han elsker mig ikke" for jeg hikket ud.

"Jo han gør. Man kan ikke andet end at elske dig Alice" svarer han og holder mig lidt ud fra sin krop, så han kan se mig i øjnene. Han tørrer mine tåre af med sin tommelfinger.

"Kom lad os få lidt morgenmad" Siger han og rejser sig.

"Undskyld" mumler jeg, men han er allerede kravlet ned. Flot Alice, virkelig flot.

. . .

Drengene gik omkring klokken 14. Stemningen mellem mig og Charlie var ret akavet, men han så ud til at forstå.

"Nå, hyggede dig og Charlie jer?" spørger Cat, da jeg kommer ud fra badeværelset.

"Det vil jeg helst ikke snakke om!" siger jeg og går udenom Cat.

"Hvorfor? Det virkede som om han var et godt alternativ til Alex"

"Nævn ikke det navn!" Siger jeg surt "Ham har jeg nok problemer med!"

"Alex?"

"sagde jeg ikke lige at du ikke skulle sige det navn?" Svare jeg surt, men opgivende.

"Alex' navn? Det er ellers sådan et flot navn" siger hun drillende.

"Cat, så holder vi!" siger truende. Hun løfter udfordrende det ene bryn

"Alex, Alex, Alex" siger hun drillende og gør klar til at flygte. Jeg tager den nærmeste pude, og slår ud efter Cat, som bare fortsætter med at råbe "Alex".

Jeg trænger hende op i en krog, og slår hende med puden. Vi griner begge helt hysterisk.

"Stop!" får hun fremstammet, mellem hendes grin. Efter lidt tid stopper jeg og vi er begge forpustet, men Cat mest. Jeg plejer at være i skodform i forhold til hende! Hun må virkelig være skåret ned på træning. Vi griner et par minutter mere, før vi får taget os sammen.

"Nå hvad skal vi så lave idag?" spørger jeg Cat.

"Jeg har en idé! kom med" svarer Cat, tager min hånd og trækker mig med.