Kapitel 3

976 34 1
                                    

Cat og jeg gik mod biblioteket. Det var onsdag og vi skulle have Elionor. Det var i dag vi fik at vide hvem vi skulle være sammen med til lektiehjælp. Elinor havde sagt at vi umiddelbart ville komme med piger. Så kunne det ikke gå helt galt.

"Godmorgen allesammen og velkommen her på biblioteket. Først vil jeg lige spørge hvor mange er færdige med deres bog?" Elinor talte os sammen "jamen det var da fint. Noget andet er at jeg har bestemt at i stedet for at jeg laver hold trækker vi om det. Jeg har alle navnene her og så kommer i bare på skift op og trækker et navn. Nogle der vil starte?" Elinor holdt en pose frem for sig med navnene i. "hvad med dig, Alice?" Elinor kiggede på mig med store øjne og afventede at jeg gjorde det. Hvis jeg havde sagt nej var jeg blevet tvunget. Jeg rejste mig og gik op til Elinor. Hun rystede posen en ekstra gang før jeg fik lov at trække. "Alex" læste jeg og Elinor noterede det på et stykke papir. Jeg kiggede rundt på menneskene som jeg gik i klasse med, men det var ikke en af dem jeg skulle være sammen med. Det var en fra sports holdet. Jeg sat mig ned til Cat som kiggede spændt på mig. Hun lænede sig over imod mig og hviskede "det er ham den lækre fra i mandags" Fedt så hang jeg på ham.

Cat trak også en; Oliver, klassens nørd. Hun kom noget så skuffet ned til mig og satte sig tungt i stolen. Et øjeblik overvejede jeg at bytte med hende.

Vores lærer havde aftalt at vi skulle mødes med dem efter skole så vi kunne aftale vores mødepunkter med vores nye lektie-makker. Fedt så ville jeg også gå glip af guitar undervisningen på grund af den spade.

. . .

Endelig havde vi fået fri og jeg stod og ventede på min lektie-makker. Jeg stod længe uden for skolen og ventede på ham før det gik op for mig at han nok ikke ville komme. Fedt så havde jeg spildt et kvarter af min guitar undervisning på den spade. Jeg vendte mig om og var på vej ind, da en hånd griber fat i min arm. Jeg får et kæmpe chok og vender mig om så hurtigt at jeg slår noget ud af hånden på ham der står bag mig. Det smerter i min hånd der hvor jeg blev brændt af smøgeren som jeg slog ud af hans hånd. Han kigger målløst på mig og griner så. Hans ånde lugter af røg.

"Hva så ninja. Har du øvet dig på at afbemande mig eller hvad?" spørger han med et smil på læben. Jeg bobler af vrede og min hånd sviger. Han er bare den største idiot som verden har frembragt. Jeg kigger ned på min hånd og ser aftrykket af smøgens ende. Hvordan skal jeg forklare det her til min mor? Nej nej mor jeg ryger ikke, jeg lugter bare og det her på hånden var et forsøg vi lavede i biologi. Meget overbevisende ikke?

"Slap af honey" sagde han og smilede skævt. Vreden blussede op i mig.

"Har jeg ikke sagt at du ikke skal kalde mig honey?! Og hvornår er du begyndt at ryge?!" Jeg rasede. lorteunge.

Han grinte og sagde "tjae det er, eller var, min første smøg". Nybegynder, snart afhængig.

"Hvad med at jeg kommer over til dig halv otte i aften?" Spurgte han. Han sagde det som om jeg var ved at blive inviteret ud.

"Okay. Husk dine bøger" jeg vendte ryggen til ham og gik ind for at nå de sidste 5 minutter af min guitar undervisning.

Min guitarlære Rene og hans medhjælper/lærling Oskar var ikke helt vilde med min sene ankomst. Faktisk var Rene ligeglad. han er sådan et frit menneske som mener at jeg kommer bare skal komme når det passer mig. Oskar derimod tager sig job som lærling meget seriøst. Selvom han kun er et år ældre end mig spiller han altid den voksne og fornuftige. Hvem fanden har også lærlinge i guitarundervisning?

"Nå, nu blev du sku også færdig med den sang. Hvad vil du spille nu? Skal det være lidt hårdt og rocket igen eller vil du prøve noget nyt?" Rene er afslappet som altid.

"Jeg tænkte på 'boulevard of broken dreams'"

"Oskar finder du ikke lige den? Den ligger i skabet derovre på øverste hylde" Oskar går over og finder akkorderne og vi spiller dem igennem. Efterhånden syntes jeg det er nemt at spille guitar. Jeg har spillet det i mange år og jeg øver mig ofte. Det er mit frirum.

What a wonderful worldWhere stories live. Discover now