What a wonderful world

Kapitel 22

Igen stod jeg og ventede på Alex. Denne gang var klokken bare 19.53 og vi var på vej til at fodboldkamp. Alex' hold skulle spille mod deres største rivaler, og derfor var jeg kommet for at bakke ham op. Normalt er jeg ikke lige typen der går ud og ser sportskamp osv.

Jeg retter i blikket mod indgangen da jeg ser ham kommer gående imod mig, Han har sit fodboldtøj på, men støvlerne holder han i hænderne.

"Hej" siger han da han er nærmere. Han kysser mig ikke, men tager bare min hånd og fører mig op mod tilskuerpladserne. Jeg kan se at Cat allerede sidder der og vinker os hen. Vi går over til Cat og jeg sætter mig, men Alex siger farvel og går mod resten af hans hold som står nede på banen og snakker taktik. Kampen begynder, og jeg er beredt på to timer skal gå... eller er det overhovedet to timer? Jeg har virkelig styr på det her!

Kampen er slut og resultatet står lige. Hvilket vil sige at de skal spille en omkamp - eller hvad end sådan en hedder - en anden gang. Jeg går Alex i møde, og han omfavner mig.

"Næste gang tæsker vi dem" Siger han beredt på kamp, og så kysser han mig. hurtigt og kort. Han slipper og løber mod omklædningen.

"Vi ses om lidt" råber han til mig. Jeg vinker bare som svar. Min stemme har aldrig været egnet til den slags råb. Cat og jeg begynder at gå mod Blok E hvor der bliver afholdt en slags fest, som egentligt var til vinderholdet, men eftersom der ikke er nogen vinder, er festen for alle. På vej møder vi Felix og Amanda high, Skolens nye cheerlaeder leder. Hun er virkelig en bitch.

"Hej, de damer" siger Felix, og lægger armen om Cat. Cat ryster skulderen så armen falder ned, tager min hånd, og begynder at gå hurtigere mod indgangen.

"Hvad gik det lige ud på?" spørger jeg forvirret. Cat plejer at være pænt forelsket i Felix og nu det her.

"Han har været sammen med den der lede bitch til Amanda. OG han gjorde det kun fordi hendes forældre er rige" Siger Cat og fræser videre.

"Men det er der teknisk set ikke noget galt i, for i to var jo egentligt ikke sammen, så han har ikke været dig utro. Måske gjorde han det bare for et sende klare signaler ud om hvem han kan lide" Siger jeg, men fortryder det hurtigt. Cat stopper op og kigger forbavset på mig.

"Du er simpelthen ikke særlig god til at tackle de her situationer! og hvis du vil have mig undskyldt har jeg en aften der skal spoleres for en helt bestemt bitch" Cat går hurtigt ind og efter Amanda. Jeg står og kigger efter hende da en eller anden lægger sin hand på min skulder. Jeg vender mig om og siger; "hey skaa... Charlie! Hvad fanden laver du her" Jeg kigger forbavset på ham.

"Jeg har lige spillet en fodbold kamp, og nu er jeg kommet for at fejre, et eller andet" siger han og hælder sin drink ud i busken, ved hans side. Jeg kigger undrende på ham og busken. Han trækker på skulderen.

"Altså den her kamp, der lige er blevet spillet her?" spørger jeg, dumt. Slevfølgelig er det den! Hvilken skulle det ellers være.

"Ja, du så mig måske ikke?"

"Nej jeg havde travlt med at kigge på en anden" Jeg smiler skævt. Men tænker mig så om og det går op for mig at det var meget forkert at sige.

"Ham fyren igen?" spørger han og sparker til en sten.

"Ja.. undskyld det var ikke min mening at bringe det på banen igen" siger jeg og stemningen ændre sig til en virkelig akavet stilhed. Og det bliver ikke meget bedre da Alex pludselig dukker op, og begynder at kysse mig.Jeg undre mig over at han pludselig gider at kysse mig, når han hele dagen, har virket ret ligeglad. Jeg skubber ham lidt væk, og kigger undskyldende på Charlie.

"Alex, der her er Charlie. Charlie det her er Alex" De giver hinanden hånden, på en rigtig gammelmands måde, og jeg kigger flovt væk.

"Jeg går ud fra at det var dig hun var sammen med i weekenden" siger Alex pludseligt, og jeg giver mig selv et mentalt slag i ansigtet. Tak kære Alex, for lige at gøre det hele bedre.

"Altså vi var ikke sammen, sammen" forsvare Charlie, og kigger vurderende på mig.

"øjeblik"siger jeg og tager fat i Alex' arm og trækker ham lidt væk.

"Hvad fanden gik det lige ud på?" spørger jeg uden at slippe hans arm.

"Du var mig fucking utro og jeg må ikke engang kende fyren. Det var jo ikke sådan at jeg tæskede ham. Jeg snakkede bare" jeg himler med øjnene, og han forsætter; "Desuden er han på modstander holdet. Jeg mener; ikke nok med at du er mig utro, men du er mig utromed min fucking rival. Det er lavt" Jeg bider mig usikkert i læben.

"Jeg er nød til lige at snakke med ham" siger jeg og Alex ser opgivende på mig.

"Selvfølgelig er du det! Du er nød til at undskylde at en eller anden random fyr kom og kyssede dig" siger han og jeg kan se at han bider tænderne hårdt sammen.

"For helvede Alex.." siger jeg og går over til Charlie.

"Jeg skal bare lige sikre mig at alt er okay mellem os" siger jeg og Charlie trækker på skuldrene.

"Det er det vel" siger han, men man kan tydeligt se at han mener noget andet. Jeg giver ham en akavet thumbs up og går mod festen. Jeg når lige at indhente Alex, før han går ind.

"Vi er nød til at snakke" siger jeg og han himler med øjnene.

"Nå så nu er du klar til at snakke til at snakke med mig. Men hvem siger at jeg overhovedet giver at snakke med dig?" siger han rigtig mopset.

"Kom nu bare" siger jeg og trækker ham i armen. Han trækker armen til sig i et hårdt ryk, og følger efter mig. Vi går ned til en af rygerpavillonerne som er tom.

"Nå hvad vil du så sige?" siger han provokerende.

"Gider du droppe det pis" siger jeg opgivende.

"Skal jeg droppe mit pis? Så du synes måske bare at jeg skal være ligeglad med om du går i seng med fyre til højre og venstre? Du er måske ligeglad om jeg er dig utro? Du er simpelthen bare så ekstremt egocentreret. Du er skide ligeglad om jeg så havde cuttet! Jeg mener du er mig utro, med en eller anden random fyr, og du snakker stadig med ham! hvordan tror du jeg har det når du har været mig utro og du så ikke i det mindste prøver at holde lidt afstand til ham?"

"Undskyld" Jeg kan mærke tårene presse på.

"Er det alt hvad du har at sige?!"

"Det var sku da heller ikke fedt da du var iskold og slet ikke gad at snakke med mig før weekenden" siger jeg, mens jeg kigger i jorden.

"Det er kræftemde ikke det samme som at være uro!"

Jeg siger intet. Alex trækker sig fustreret i håret.

"Nej men det lagde op til det.." siger jeg meget stille.

"SÅ NU ER DET PLUDSELIG MIN SKYLD?" Råber han. Han går truende tættere på mig. Jeg kan se hans kæbeparti er spændt, og hans blodåre er tydelige i ansigtet.

"Lad vær med at gøre noget du fortryder" siger jeg stille.

"Og det skulle komme fra dig. Eller du fortryder måske ikke? er det sådan jeg skal tolke det?!" Jeg ryster stille på hovedet. Jeg kigger endelig op, men jeg fortryder edt, for blikket der møder mig er så sårbart, at jeg ville give alt for at få det til at gå væk. Men det behøves jeg ikke, for sekundet efter er hans blik hårdt som sten, og før jeg når at tænke flyver han hånd gennem luften og rammer mig lige midt i ansigtet. Først bliver jeg svimmel. Derefter kommer jeg nok til mig selv til at registrere den varme væske der løber fra min næse. Jeg tager hånden op til næsen, og straks er den fyldt med blod. Jeg kigger forskrækket på Alex, som kigger lige så forskrækket på mig. Og så løber jeg. I baggrunden kan jeg høre at han råber efter mig; "Alice.... Undskyld.. det var ikke...