Hate Can Change

-Kapitel 1-

Jeg vågnede ved lyden af døren, der åbnede ind til mit værelse.
"Skat du skal op, flyttebilen er her om lidt." Min mor satte sig ned på sengekanten og kørte beroligene hånden op og ned af min ryg.
"Jeg står op nu mor." Mumlede jeg ned i puden og hev dynen lidt længere op.
Sengen løftede sig en smule, da hun rejste sig, hun vendte sig imod mig.
"Jeg ved godt at vi skal flytte helt til Danmark og væk fra det hus far boede i, men han vil altid være i vores hjerter." En sorg bredte sig i brystet på mig, som fik mig til at krumme mig sammen.
Min far døde for 14 år siden af den store døds sygdom, kræften.
"Selvfølgelig mor." Sagde jeg med gråd i stemmen og kort efter lukkede døren sig i.
Jeg satte mig op og smed dynen til siden, jeg kørte træt hænderne rundt i hovedet.
Jeg gik imod mit klædeskab og rev dørene op.
Jeg hev en hvid løs crop top med sorte streger ud og nogle mørkeblå jeans.
Jeg gik hen imod spejlet, jeg havde de samme blå øjne som min far.
Jeg krøllede mit lange brune hår og lod det hænge ned over skulderne.
Jeg lagde hurtigt noget mascara og en læbepomade.
Døren åbnede sig pludselig, hvilket gav et lille spjæt i mig.
"Er du klar Bestie?" Min bror lod sig læne sig op af min dør.
"Jeg klar." Jeg studerede ham lidt nøjere og jeg så hvor flot mine bror endelig er.
Hans brune hår var pjusket, men var sat helt til perfektion.
Han havde en hvid t-shirt på og nogle mørkeblå bukser, ud over havde han en sort læderjakke på.
Han havde de samme blå øjne som mig og hans helt perfekte tænder, var kommet frem i et smil.
Han holdte min sorte læderjakke frem, som jeg var hurtigt til at gribe fat i.
"Vi kører hen til vores nye hus på vores motorcykler og mor kører i bil."
Vi gik sammen ned af trapperne, så det gav en bumpende lyd i hele huset.
"Got it." Jeg vendte hurtigt hovedet imod ham og smilte.

~~~~~~~~~~~~

Da vi ankom til den adresse mor havde givet os, var flyttebilen og hendes bil der allerede.
Jeg vendte mit hovedet imod vores nye hus og jeg blev faktisk helt overrasket.
Vores hus var lavet af mørke træ plader og med et sort tag.
Den havde en masse store vinduerne og forhaven var udstyret med en masse blomster.
I midten var der lavet en lille sti af fliser, som førte op til hoveddøren og ud til vejen stod en lille fin postkasse.
Jeg svingede hurtigt benet over motorcyklen og lagde hjelmen fra mig.
Jeg løb imod huset og hen til min mor, hun nåede ikke rigtig at opfange at vi var kommet.
"Hvordan i al verden, har vi fået råd til det her hus." Jeg træk mig fra krammet og så skeptisk på min mor.
"Har du lånt penge af en mafiabande?" Hun brød ud i latter og tog hænderne op mine skulder.
"Selvfølgelig ikke, min chef betaler for det, han ved hvor svært vi har ved at flytte."
Hun kiggede mig i øjnene og smilte over hele ansigtet.
"Okay så." Svarede jeg lidt skeptisk, da jeg ikke var helt overbevist, men jeg valgte at lade det ligge.
Vores baghave var gigantisk og der hvor den sluttede lå der en lille sø.
"Kan du hjælpe med at pakke ud skat?" Min mor stod lænende op af dørkarmen og smilte til mig.
"Klart." Jeg tog en flytte kasse og hjalp med at pakke ud.

~~~~~~~~

Vi havde nu fået flyttet færdigt, min mor havde lige ringet og bestilt pizza.
Kort efter ringede det på døren, jeg gik hen imod døren og åbnede den.
"det bliver 206 kr." Det var en ung kvinde nok omkring de 20 år, hun så op på mig og smilte.
"Værsgo." Jeg gav hende pengene og tog imod pizzaerne.
Vi satte os omkring bordet og begyndte at spise.
"Jeg har hørt at naboerne inde ved siden af, har en dreng på din alder Alison, måske skulle du gå over og sige hej." Jeg så op på min mor, for at opdage hun allerede så over på mig.
"Nej det okay." Jeg så igen ned på pizza'en og pressede læberne til en tynd streg.
"Det syntes jeg du skal gøre, her har du en skål. Jeg skal bruge noget sukker, gå over og spørg efter det, jeg skal snart bage." Jeg tog forbavset imod skålen, havde hun slet ikke hørt efter.
"Hvad skal du bage?" Jeg løftede det ene øjenbryn og satte skålen fra mig.
"Æblekage." Okay godt så, så kan jeg måske godt lige tage et smut forbi.
Fordi min mors æblekage er den bedste der findes, jeg mener Wow den god.
Jeg spiste resten af pizzaen og skubbede stolen fra mig.
Jeg tog skålen igen, tog min jakke og smuttede ud af døren.
Jeg lukkede den efter mig og lynede min læderjakke, mine øjne fangede hurtigt mit mål.
Jeg gik over til naboen's hus og stoppede kort op, for at studerer deres hus.
Nabo'ens hus var større end vores, deres hus var Hvidt med sort tag.
Deres græs var klippet helt til perfektion og rundt om huset var der et guld hegn.
Jeg gik hen til hegnets låge og trykkede på en knap, så en lille summen kom ud af højtalerne.
"Hvem der?" En mørk stemme kom ud af højtaleren og jeg tog en dyb indånding.
"Alison Oliva Wood, jeres nye nabo." En elektronisk lyd kom ud af højtaleren og lågen åbnede sig endelig.
Jeg fulgte den lille flise sti der førte op til det kæmpe hus, Jeg bankede forsigtigt på og døren blev hurtigt åbnet.
I døråbningen stod der en dame omkring de 30 år i en stram sort nederdel, i en hvid skjorte og med sorte stiletter på.
Hendes brune hår var sat op i en stram knold og hendes hud var plet fri.
Hun havde ingen rynker og havde de flotteste brune øjne.
"Hej min kære, kan jeg hjælpe dem?" Hun smilte så hendes perfekte tænder kom frem og de var hvidere end en æggeskal, hendes hånd holdte stadig om døren.
"Vi mangler noget sukker, kunne vi låne noget af jer?" Spurgte jeg forsigtigt og rakte skålen frem.
"Selvfølgelig min kære." Hendes stemme var meget fin og noget siger mig at hun også var meget rig. Hun tog skålen og gik i et kort stykke tid.
Mine øjne flakkede rundt inde i deres hus og skannede det hele.
Deres hus var meget mere stilfuldt og moderne, men stadig på en måde gammeltdags.
"Her har du noget sukker." Hun rakte mig skålen og foldede posen med sukker sammen.
"Tusind tak." Jeg nejede kort og skulle til at gå, da en dreng på min alder støtte ind i min skulder og jeg tabte skålen, så den smadrede i tusind stykker.
"Cody!" Råbte damen og så vredt hen på hendes søn, som bare stormede videre ind af døren og op af trappen.
"Det beklager jeg meget søde, her tag bare det her sukker og her er nogle penge for skålen." Hun hjalp mig op og kiggede over på mig, med et undskyldende blik.
"Det behøver de virkelig ikke." Jeg børstede jorden af mig og så ind i damens øjne.
"Tag nu imod det." Hun så bedende på mig og jeg tog imod det, jeg kunne ikke rigtig lade være.
"Jeg er Christine Mathew, hyggeligt at møde dig og velkommen til kvarteret."
Hun lukkede døren i, imens hun så flovt ned i jorden.
Efter at hun lukkede døren, kunne man hører hende forgæves prøve at få sønnen til at tage sig sammen.
Men da man ikke kunne hører ham sige noget, tænke jeg at det nok ikke lykkedes så godt.
Jeg gik imod mit hus, jeg tog bedere fat om posen med sukker og stoppede pengene ned i bukselommen.
Jeg så ned af mig selv og sukkede opgivende, den nar ødelagde mine sko.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Hej alle ❤️
Jeg vil lige starte med at sige at jeg havde en anden bruger,
men fik problemer på den så nu har jeg lavet en ny.
Det blev så til kapitel 1. 👌🏻
(Undskyld for fejl)
-Malle- 💕✌🏻️