Jeg åbnede døren ind til toilettet, gråd fyldte det ellers tomme rum. Jeg gik stille ind og lukkede døren efter mig. Jeg vendte mig om og forsatte ned til den bagerst bås, hvor døren stod en smule åben og var grådens kilde.
"America?" Spurgte jeg forsigtigt og åbnede døren en smule mere, inde på toilettet sad America nede på gulvet, lænet op af væggen, med hendes hænder, den ene på maven og den anden på munden for, at dæmpe den hulkende gråd.
Da hun så mig, så hun pinligt berørt ned i gulvet, jeg satte mig ned foran hende og låste døren, hvis nogle nu skulle komme ind.
"America." Jeg krammede hende, små hulk kunne let høres fra min skulder af, jeg hvilede mit hoved på hendes og glemmede kort tid og sted. Hun trak sig let væk og jeg så på hende med sorgmodige øjne.
"Jeg...Jeg...Allison." Hun så ned i jorden og tårer rullede, ukontrollerede, ned af hendes røde kinder. Jeg tog hendes hænder og kiggede på hende.
"Hvad nu hvis han forlader mig Allison, hvis jeg skal gå igennem det her helt alene?" Græd hun og tårende ramte endelig det kolde, flise gulv.
"Hør her America. Cameron elsker dig overalt på jorden, det ved jeg, jeg har set hvordan han ser på dig når du ikke kigger. Han vil ikke forlade dig og hvis han gør, vil jeg personlig knuse hans nosser og kvæle ham med dem. Du vil ikke gå igennem det her alene ligemeget hvad, det lover jeg, Jeg vil altid være hos dig America og hvis det er nødvendigt vil jeg også lave mig til en mand, bare så dit barn har en far." Hun grinte af mig og rystede på hovedet.
"Det tror jeg ikke vil blive nødvendigt, men tak alligevel." Hun så ned i jorden og bed sig usikkert i læben.
"Hvor langt er du henne?" Hun så op på mig og tørrede sine øjne, hun snøftede en enkelt gang og trak vejret dybt, så hun kunne få det under kontrol.
"1 måned, men hvad med Cameron?" Hun klemte min hånd og bed sig i læben for ikke, at begyndte at græde igen .
"Lige nu er det dig det her handler om, jeg forslår at vi lige nu hjælper dig og når du så føler dig klar, kan du fortælle det til Cameron." Hun nikkede og snøftede.
"Jeg er klar." Hun rejste sig op, jeg rejste mig selv og så på hende.
"Sikker?" Hun nikkede og tog min hånd, vi gik mod udgangen og hen af gangen. Drengene pegede hen imod os og Cameron kom løbende hen til os.
"America, hvad skete der?" Hun så ned i jorden og tårer trillede igen ned af hendes kinder, han lænede hovedet på skrå og så forvirret på hende.
"America, jeg lover dig, at ligemeget hvad du går igennem, vil du ikke gøre det alene, vi vil gå igennem det sammen."
Han krammede hende og hun græd ned i hans skulder, han tyssede stille på hende og holdte endnu mere beskyttende om hende, end før.
"Jeg er gravid." Mumlede hun lavt og han rynkede brynene, han så på hende med bedende øjne.
"Hvad?" Hun lænede sig tættere på ham og hviske de selv samme ord igen, han trak sig for krammet og så på hende med en masse forskellige følelser på en gang.
"Du er?" Hun nikkede og han kørte en hånd igennem håret, hun så usikkert på ham og bed sig i læben, hun så ned i jorden, hun kunne umuligt kigge ham i øjnene.
"Jeg beklager Cameron, det var ikke min mening, jeg...jeg, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, undskyld.." Græd hun og tørrede det ene øjne, med hendes håndryg af hendes hånd.
"Hey..." Hviske han beroligende og løftede hendes hovedet op med hans pege og tommelfinger.
"Jeg sagde før, at ligemeget hvad det var, ville vi gå sammen igennem det her og jeg mener det America. Jeg elsker dig overalt på jorden, jeg vil aldrig kunne leve med mig selv, hvis jeg straffer dig for noget, som ligeså godt kunne havde været min fejl og forlade dig, America. Hør du mig?" Hun lukkede endnu en gang hendes arme omkring ham og hulkede ned i hans skulder. Han holdte om hende og støttede hans hovedet på hendes.
Jeg gik forbi dem og ned til de andre drenge, de så uforstående hen på dem, jeg rystede på hovedet og gav tegn til de bare skulle glemme det.
"Allison, du burde nok passe lidt på.." Sagde James og smilte skræmmende til mig, jeg løftede det ene øjenbryn og så hen på Andrew. De gik forbi mig og jeg vendte mig imod dem.
"Hey, drenge!" Råbte jeg efter dem og slog ud med armene, de grinte højlydt og gik videre, uden overhovedet, at vende sig imod mig.
Jeg kørte hånden igennem håret og gennem gik James sætning om og om igen, inde i mit hovedet. Hvad mente de med det?
~~~~~~~~~~~~
HEEEEJ! :D
IGEEEN! :D
Endnu et kapitel, det var da så liiidt. :3
Fortæl mig dog hvad i synes, jeg dømmer ikke. :3 xD
For jeg er selv lidt af en Freak.
Undskyld for fejl og fordi det ikke var det mest spændende kapitel...
Men jah... God Søndag. :3
Kommer snart mere, arbejder på det.
-Malle- :3 <3
VOUS LISEZ
Hate Can Change
Roman pour AdolescentsAllison Olivia Wood en 17 årlig pige, skal sammen med hendes mor og hendes storebror, flytte til Danmark fra London. Alison er en sarkastisk, skeptisk og genert pige som har boet hele sit liv i en lille lejlighed med sin mor og hendes storebror, men...
