Hate Can Change

-Kapitel 22-

Vi var endelig på vej hjem fra hytten, drengene måtte tilbage til skolens piger og jeg vil bare tilbage og væk fra dem.

Cody lagde sig ned på min skød med sit hovedet og lukkede sine øjne, jeg så forskrækket på ham og rømmede mig.

"Cody.." Jeg blev afbrudt af James som tyssede på mig, han hentydede til at Cody sov og jeg turde knap nok at trække vejret. Jeg lagde mine hænder til at slappe af, ved siden af mig, mens alle andre var helt væk af deres mobilskærme.

~~~~

Bilen stoppede og Cody's hus kom til syne, drenge klikkede deres sæler op og gik ud af bilen, Cody sov stadig.

"Drenge, efterlad mig ikke." Beklagede jeg mig og kiggede ned på Cody, jeg lænede hovedet på skrå og nær studerede hans perfekte ansigt, de skarpe kæbelinjer, fast hage og silkebløde læber. Han havde de smukkeste øjenvipper, selv hans øjenbryn var pænere end mine.

"Du stirrer." Cody kiggede op på mig og jeg så forlegent væk, han rejste sig op og strakte sig.

"Du er en god pude, selvom jeg fortrækker pude lidt blødere." Han gik ud af bilen og jeg fulgte efter ham ud af bilen, jeg tog min taske ud af bilen og gik imod min hoveddør. Cody pressede mig pludselig op af muren og jeg tabte tasken af ren og skær, forskrækkelse.

"Snart for jeg dig og du vil ikke længere gør modstand." Han gik imod sit hus med tasken over skulderen og jeg så forvirret efter ham, jeg sukkede og rystede på hovedet, samlede tasken op og gik ind af hoveddøren.

"Er det dig Dylan?" En pige med mørkebrunt hår, sat op i en knold, med et af mors forklæder på og en træ ske i hånden, vendte sig om imod mig og så forvirret på mig. En af Dylans prostituret pige stod i vores køkken, med mors forklæde og vores køkken ske i hånden.

"Du må være Allison, Dylans lillesøster." Jeg satte tasken ned og Dylan kom ud i køkknet, han luftede Kvinden op og snurrede hende rundt, hun grinte over hele ansigtet og holdte om ham.

"Det dufter fantastisk skat." Han kyssede hende på munden og satte hende ned. Jeg så på det hele, med munden åben helt ned til Kina og så skiftevis på dem begge.

"Du er hjemme Bestie." Han løb hen og krammede mig, jeg trak mig let væk fra ham og rystede på hovedet.

"Vi havde en aftale." Jeg tog hænderne op foran mig og så forvirret på mig, jeg sukkede og forsatte.

"Ingen prostituret piger andre steder end dit værelse." Jeg grinte og han luftede mig op og krammede mig så hårdt, at jeg kom ud med en eller kvalt lyd.

"Hun er ikke en Prostitueret." Hviskede han og satte mig ned, kvinden kom hen og han holdte om hende, hun holdte den ene hånd på hans bryst og den anden rundt om ham.

"Hun er min forlovet, vi flytter til L.A. om en uge." Sagde han i spænding og jeg mærkede tårer, men jeg var så overasket, at de aldrig fik frit løb.

"Hvad, forlader du mig?" Spurgte jeg med gråd i stemmen og holdte hænderne ned langs siden.

"Sådan skal du ikke tænke på det, lad mig lige forklare.." Jeg rystede på hovedet og tårerende fik frit løb. Han var min Bestie, MIN, han forlader mig og jeg vil ende helt alene, mor arbejder altid og America? Ja, hun kan næsten aldrig være sammen med nogle, hendes far bryder sig ikke om alt det der venskab halløj.

"Nej, du skal ikke forklare noget som helst, du forlader mig for hende? Jeg troede du var min Bestie, min ven og min bror, din egoistiske idiot." Skreg jeg af dem og løb ud af døren, jeg løb hen imod parken og mærkede hvordan den kolde luft hev mig i håret i alle mulige retninger.

Jeg kunne ikke tænke klart, alle tankerne fløj rundt i mit hovedet, jeg måtte sidde ned, jeg løb hen til en bænk og trak vejret ned i lungerne, den idiot og den dame ville tage ham fra mig? Fint, den forrædder, jeg forlod aldrig ham, da han havde brug for mig og nu forlader han mig, idiot.

Jeg rejste mig og gik ud af skoven, jeg kom i tanke om Nate, han hjalp mig sidste gang og måske ville han også hjælpe denne gang, jeg løb imod ham og ned af gaden. Jeg stoppede forpustet op ved hans hoveddør og banke på, min make-up var sikkert løbet, så jeg lignede et monster, men det var ligemeget, jeg havde brug for ham, jeg havde brug for en ven.

"Allison, hvad er der dog galt?" Han tog rundt om mig og jeg valgte at give tårene frit løb ned i hans skulder.

"Kom dog med indenfor og fortæl det derinde." Han holdte mig på ryggen og guidet mig ind i hans stue, jeg satte mig ned i hans sofa og begyndte langsomt at fortælle hele historien, han lyttede forsigtigt, men opmærksomt med, han fulgte hver af en af mine læber bevægelse med hans øjne og smilte, hans dejlige, varme smil til mig, det smil fik mit hjerte til at bløde op.