Hate Can Change

-Kapitel 25-

Jeg stod med en drink i hånden og søgte efter Nate, han var pist forsvundet og jeg manglede en at snakke med, jeg kendte ingen her.

"Nate?" Kaldte jeg forsigtigt og maste mig igennem de dansende mennesker og sveden fra menneskerne smittede af mig, i et forsøg på at få det af, stødte jeg ind i en person, som til mig held viste sig at være Nate.

"Kom med Allison, jeg skal holde tale og jeg vil gerne have dig ved min side imens." Jeg smilede til ham og nikkede, han tog min hånd og førte mig igennem resten af menneskerne og trak mig ind i samlings hallen, der hvor de sikkert spille håndbold og alt der der inddørsport.

"Kan jeg bede om jeres opmærksomhed?" Spurgte Nate i mikrofonen og med det samme fik hans folks opmærksomhed. Folk havde stille og rolig fundet deres pladser og sad nu med de personer de ankom med.

"I næste uge skal vi spille mod Allisons skole." Folk buede og han fik folk til at dæmpe sig endnu engang, jeg følte mig virkelig utilpas herinde.

"Lille Allison her har jeg været sammen med og hun er så naiv at tro at jeg kunne lide hende, men jeg udnyttede hende for at få informationer om hendes skoles hold, så vi kun slå dem endnu en gang." Jeg så uforstående på ham og tårene havde fundet deres plads i mine øjenkroge.

"Men tingen er at jeg aldrig har mødt en pige som Allison, en naiv, irriterende, dum, flabet pige, som var så desperat efter lidt kærlighed i hendes liv at hun var klar på alt." Folk begyndte at grine og jeg var frosset fast til scenen og tårende løb ned af mine kinder.

"Jeg mener alt, altså den pige er jo den største luder nogensinde." Folk grinede endnu mere og min krop begyndte at ryste, min mave snøret sig sammen og alt inde i mig frøs til is.

"Hvad med at vise hvordan vi plejer at dumpe pige efter at udnytte dem?" Folk klappede og heppede og pludselig kom hele fodboldholdet ind med spande i hænderne, folk jublede, grinte og klappede. Nate gav dem et tegn og pludselig kastede de spandenes indhold på mig, slush ice,  jeg skreg da jeg fik det på mig, det var endnu koldere end jeg var før og mit hoved gjorde ondt. Holdet gav hinanden high-five og grinte. Jeg fandt min vej ned af scenen og ud af hallen, jeg ledte efter et muligt gemmested og fandt trappen, som førte op til taget.

~~Cody's synsvinkel~~

Jeg kørte så hurtigt jeg kunne, jeg var ligeglad med politiet og alt andet, jeg ville finde Allison og smadre den idiot til Nate for det han ville gøre eller har gjort. Drengene sad nærmest gemt undtagen James som nærmest grinede hele turen, fatter ham nada.

Vi kom til skolen og jeg kastede bilen ind siden. Vi sprang alle ud, vi løb ind af skolens adgang hvor jeg så en fra skolens fodbolds hold. Jeg tog fat i hans trøje og kastede ham ind i væggen, jeg løftede ham op og pressede ham ind mod væggen.

"Hvor er Allison?" Vrissede jeg igennem sammenbidte tænder og bankede ham ind i væggen igen. Drengene stod bag mig med krydsede arme og så truende på ham.

"Hvem." Han grinte og jeg tog en hånd op og bankede ham ind i væggen igen. Han pegede hen mod trappen og jeg gav slip på ham, så han faldt til jorden. Vi gik hen mod trappen og drengene stoppede pludselig op og fik mig til at se hen på drengen fra skolens fodbold hold igennem. Drengen skulle til at rejse sig men blev mødt af Andrew som gav ham en på siden af hovedet, han faldt omkuldret til jorden og Andrew børstede det usynlige jord af hans hænder.

"Den var fra Allison." Han vendte sig imod os og gav os Hvad-blikket, vi grinte af ham og skyndte os op af trappen, vi kom op på en gang med 3 døre ud til 3 forskellige tage.

"Jeg tager den til højre, James og Andrew, i tager den til venstre og Cameron tager den lige ud." Vi nikkede og løb hver vores vej. Jeg kom ud på et lille tag lavet af tagpap, jeg kiggede ukontrolleret rundt i håb om at se Allisons mørke, flotte hår.

Jeg kiggede til min højre og så en brandtrappe føre ned langs muren og ned til 1 etage, hvilket er pisse langt, da vi er på 9 etage. Jeg gik ud til trappen og så Allison sidde med en flaske vodka og en cigaret, hendes hår var uglet og make up'en var løbet en smule.

"Allison?" Hun kiggede på mig og vente sig om igen, hun tog et sug af cigaretten og sukkede. Jeg satte mig ned ved siden af hende, lænet mig op at trappens gelænder og lagde det ene ben, mens det andet ben sad op, i ved hvad jeg mener og min arm havde jeg lagt på benet der "Sad" op.

"Kom bare, bare sig hvad sagde jeg, tillykke for du havde ret." Hun tog en tår af vodkaen og pustede ud, hun satte cigaretten op til munden og tog endnu et sug af den.

"Hvor fik du cigaretten fra?" Hun fjernede en tot hår fra hendes ansigt, om bag ved øret og så ned i metallet, hun trak let på skulderene og sank en klump.

"Jeg bankede en for at få den." Hun snøftede og skulle til at endnu et sug, men jeg stoppede hende og tog den fra hende. Jeg pressede toppen af den, ned i metallet og smed den ud over gelænderet.

"Og vodkaen?" Hun så op mod himlen og grinte, hun samlede hænderne og så på mig med et smil, hvor man tydelig kunne se gråden i.

"Han gjorde ikke engang modstand, der kan man snakke om at være fuld." Jeg lo kort og tog flasken fra hende, jeg tog min jakke af og plantede den på hendes skuldre. Hun rettede på den og snøftede en sidste gang.

"Jeg troede aldrig du skulle være en pige der røg." Hun grinte og rystede på hovedet. Hendes hovedet drejede let i en bevægelse og hun kiggede irriteret på mig.

"Jeg troede du var ligeglad?" Hun rejste sig op og sukkede, hun så ned på mig og gav mig hånden, jeg tog hurtigt imod og rejste mig op. Allison var en rebelsk, gude smuk, sexet, uopnåelig pige som jeg nogensinde har mødt.

Men jeg havde denne følelse, en følelse jeg ikke kunne kontrollere. Men før jeg kunne kontrollere den, måtte jeg finde ud af hvilken følelse det var.

~~~~~~~~~

HEJ MINE DEJLIGE MULDVARPER! :D

Endnu et kapitel til mine dejlige læsere, i behøver ikke at sige tak, det er dét jeg lever for, Ej.. xD

Jeg vil bare gerne lige bruge 10 sekunder på, at sige eller skrive, hvor meget i betyder for mig.

Det med at kunne logge ind og se folk læse min historie, stemme på den og for ikke at glemme jeres kommentarer om min historie, det gør min dag meget bedre.

Jeg vil gerne indrømme at i har hjulpet mig igennem en meget svær periode af mit liv, en periode hvor jeg har tvivlet en del på mig selv, men at kunne se at i nyder at jeg skriver historier til jer og vil have mere endnu, gør mig glad fordi jeg ved at der er nogle der sætter pris på hvad jeg laver.

 For ikke at nævne at jeg fik 12 i skrivning i terminsprøven, YAY! :D, Kun begrund af jer og fordi i har "Tvunget" mig (På den gode måde) til at blive ved med at skrive, så tusinde tak for det. 

Undskyld for mulige fejl og for den lange besked ^ :3

-Malle- :3 <3