Hate Can Change

-Kapitel 31-

Solen skinnede igennem vinduet og vækkede os på samme tid. America smilede til mig, mens hun satte sig op. Jeg satte mig selv op og gned mig søvnigt i øjet. Jeg grinte kort, da tanken fra igår ramte mig. Gad vide om de overhovedet kunne få bare en lille smule ud af deres hår?

"Cameron hader mig nu.." Grinte America og rodede i sin taske. Hun tog hænderne for ansigtet og grinte ned i hendes hænder. Hendes glade humør kunne aldrig, nogensinde undgå, at gøre folk glade.

"Han var selv med i krigen America." Jeg pegede på hende med en pegefinger og grinte bagefter. Døren ind til værelset åbnede og min mor stod med et smil på sine læber.

"Godmorgen Mrs. Wood." Sagde America venligt og så hen på min mor med et kæmpe smil, og jeg mener virkelig, kæmpe.

"Godmorgen America." Svarede min mor tilbage med et ligeså stort smil. Hun lænede sig op af dørkarmen og krydsede armene.

"Der er noget æg tilbage, hvis i vil have noget?" Inden jeg nåede, at svarede havde America allerede sagt pænt ja tak. Min mor nikkede kort, med et smil på læberne, vendte sig om, og gik ud igen. Vi var så trætte igår, vi glemte helt, at skifte til nattøj. Jeg tog i en let bevægelse hætten ned og svingede benene ud over kanten.

"Jeg håber stadig han vil tage mig med til Prom." Hun tænkte kort sætningen igennem og pakkede tingene videre. Jeg fnyste og grinte, jeg rystede på hovedet over hende, over hun overhovedet kunne betvivle det.

"America..." Hun mumlede et lavt "Jaja" mens smilet ikke forsvandt fra hendes læber, jeg rystede på hovedet over hende, men lyden fra uret fik mig til, at stoppe. Vi skulle være i skole om en halvanden time.

~~~~~~~~

Hele dagen, fra morgen til eftermiddag, har folk spurgt hinanden omkring festen som vi kalder Prom. Der var faktisk en fyr, det lignede han friede til hende og hun virkede som om alt i verden endelig var på hendes side, godt for hende.

Jeg gik ind i cafeteriet og satte mig ved det eneste bord der var ledigt. Jeg sukkede dybt og tog modvilligt, min computer op og tændte den. En stil på 6000 ord? Hvem fanden har tid for det? Not me...

"Allison." Jeg kendte den stemme alt for godt, Cody, og han lød bestemt ikke alt for glad. Jeg rullede med øjnene og skrev videre på computeren. Cody satte sig ned på bænken med et bump og lukkede computerskærmen ned, i en bevægelse fik han gledet den hen på den anden side af bordet.

"Hey, jeg var faktisk igang med noget der." Hun så til siden, tog en dyb indånding og sukkede. Han krydsede armene og lænede hovedet på skrå, det var dog ikke længere en hundehvalp jeg så, nej, bare en skide irriterende person.

"Hør Allison, jeg ved du ikke kan lide mig og du ved jeg ikke kan lide dig, men jeg har brug for en tjeneste." Jeg grinte bare ved lyden af En tjeneste, Seriøst? Glem det fuckboy, jeg hjælper dig sgu ikke en skid, ikke bare en mikroskopisk tjeneste.

"Nej, Cody, det kommer sgu ikke til, at ske.." Jeg rystede på hovedet, han satte en knyttet hånd ned i bordet og tog en dyb indånding, han foldede hånden ud og sukkede.

"Allison, jeg beder dig, hvilket jeg ikke gør så tit, bare hjælp mig." Han spændte kæben og endnu en gang kom hans skarpe kæbe linjer til syne, God Damn..

"Fint, hvad er tjenesten?" Sukkede jeg og kløede mig kort over øjenbrynet, det gjorde jeg altid, når folk pressede mig, selvom han ikke pressede mig direkte, men mere på sådan en indirekte måde.

"Linda har spurgt om jeg vil følges til festen med hende, hun tror vi har en ting, men jeg sagde, at jeg ikke vil have noget med hende, at gøre. Hun blev ved og til sidst sagde jeg, at vi skulle følges. Så vil du gå til festen med mig?" Spurgte han og så ud i luften, hele hans fucking attitude lyste af, at han var ligeglad.

"Wow, ikke lige den måde jeg havde troet jeg ville blive spurgt.." Grinte jeg flabet og tog min computer, jeg kiggede på ham, han sendte mig det der blik der tvinger en til, at sige ja.

"Fint, som om jeg har noget valg." Sukkede jeg og rejste mig, jeg gik ud af cafeteriet, hvor America stod så flittigt og ventede på mig.

"Hvad ville han?" Vi gik lidt længere ned af gangen, vi stoppede ved mit skab og jeg vendte mig imod hende.

"Han inviterede mig til festen?" Sagde jeg irriteret, det eneste hun gjorde var kun, at fucking grine..