Hate Can Change

-Kapitel 16-

"Så, din far tvinger dig altså til at spille fodbold?" Jeg tog en tår af den varme kakao og han rørte stille rundt og sukkede, han endte med at kigge op på mig.

"Min far ønsker at jeg skal træde i hans fodspor, gå på det samme collage og ende med at blive en fodboldtræner på et collage, jeg elsker selvfølgelig fodbold, men jeg ønsker ikke at blive fodboldtræner, men jeg ønsker at arbejde med kunst." Jeg nikkede og så rundt, jeg havde slet ikke lagt mærke til at det var blevet mørkt udenfor.

"Har du sagt det til ham?" Jeg lænede hovedet lidt på skrå og studerede hver eneste bevægelse, han besluttede at gøre.

"Sidste gang blev han så vred, at han truede med at smide mig på gaden og slutter altid af med hvor skuffet han er over mig." Han kørte hånden i gennem håret og så ud af det lille vindue vi sad ved. Vi havde sat os i hjørnet af caféen, ved et stort vindue. Vi sad i slags bås med rød lædersofa med et hvidt bord.

"Klokken er mange, lad mig kører dig hjem." Jeg nikkede tak og han tog sin jakke og rejste sig op. Han hjalp mig op og stå og efterlod nogle penge. Vi gik stille tilbage til hvor han boede og han kørte mig hjem i hans sorte Audi r8.

"Så er vi her." Han standsede bilen og så hen på mig, hans hænder hvilede stille på rettet og han smilte. Jeg takkede ham og han lænede sig stille mod mig og kyssede mig let på kinden, jeg smilte til ham og løb imod huset.

Jeg låste døren op og listede op på værelset, jeg åbnede døren og fik et kæmpe chok da jeg så Cody sidde på sengen, med krydsede arme og et uroligt smil.

"Allison, den dreng er altså ikke som du tror, pas hellere på før han knuser dit hjerte." Jeg gik hen mod ham og hjalp ham op og stå, jeg skubbede ham mod altandøren og vendte ham rundt.

"Du skal nødig snakke om at knuse nogens hjerter, han er en fin fyr og det skal du ikke blande dig i." Jeg skubbede ham ud på altanen og lukkede dørene.

Den prut altså, han skal slet ikke blande sig i hvem jeg kan lide og ikke lide.