Hate Can Change

-Kapitel 8-

Jeg redte hånden igennem mit brune hår en sidste gang, inden at jeg tjekkede efter at mit tøjvalg var fint nok til skolen.
Det bestod at en sort/hvid stribet trøje, et par hullede blå jeans og nogle helt sorte vans.
Jeg lagde en sidste hånd på min mascara og gik så ud af værelset.
Heldigvis fik jeg lov til at blive hjemme de sidste par dage og nu kan jeg så endelig gå normalt igen. Mr. Heggins ligger i kunstig koma og hans kone besluttede ikke at lægge sag an mod skolen, Cody og hans drenge slap godt fra, eller så godt man nu kan slippe fra at få en lærer til at få en blodprop.
"Om 10 min kører jeg altså, med eller uden dig." Jeg sukkede ved lyden af min irriterende dog skide flotte bror, som stod lænet op af dørkarmen med krydset arme.
"Jaja, lad mig lige hente min jakke." Jeg skulle til at rejse mig, da Dylan kaster min jakke i hovedet på mig og jeg ender med at stå med et forbavset blik.
"Du kan takke mig senere." Han begyndte at gå og jeg skyndte at løbe efter ham.
Jeg tog jakken på og satte mig på min motorcykel, jeg spændte hjelmen rundt om hovedet. Mit blik faldt på min bror, som sad med et nervøst udtryk.
"Lad os komme afsted." Han nikkede og spændte hjelmen selv, pludselig kom en sort Audi ud af Cody's garage, han kørte op på siden af min bror og mig.
Hans tag var slået ned og han hår var sat en smule tilbage med noget voks, han havde en hvid tank top på og et par hullede jeans.
Vi nåede op på hans side lidt længere nede af vejen og han havde taget et par brune ray-bans solbriller på. Han vendte hovedet og blinkede til mig igennem hans solbriller, jeg vendte øjne af ham og kørte videre.
~~~~~~~~~~~~~~~
"Der er du jo min elskede veninde, min søster, min sjæleven." America slog dramatisk armene rundt om mig og grad falsk.
"Jeg var jo kun væk i nogle få dage." Hun nikkede og smilte, hun trak armene væk fra mig.
"4 dage for meget, du skal tænke på at jeg ikke har andre at dele min frokost med." Hun slog dramatisk hånden til panden og lød som om hun skulle til at besvime.
"Skrue lige lidt ned for dramaet kvindemenneske, jeg er jo ikke død." Vi begyndte grine og gik imod skolen. Min bror havde allerede forladt mig, til fordel for en blond pige i en lille sød kjole.
"Er Cody kommet endnu?" Jeg så mig omkring tænksomt og min blik faldt på America til som stod med krydset arme.
"Hvad?" Hun rullede øjne af mig og grinte, jeg stod bare forbavset tilbage.
"Siden hvornår er du begyndt at tænke på ham, du hader ham jo." Jeg grinte og tog hænderne op i forsvar.
"Nogen skal jo betale for mit skadet knæ, syntes du ikke?" Hun nikkede sig enig.
"Det er kun færre." Vi grinte og pludselig stod jeg ved mit skab.
"Og gæt hvad, jeg har det bedste ham." Jeg tog en råddent sild ud af skabet som var hvilket ind i et brunt bagepapir. Hun tog sig til næsen og viftede med hånden, jeg lagde den hurtigt ind i skabet igen.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Et højt råb fra Cody fik en gruppe mennesker til samle sig omkring ham.
"Hvem fuck har lagt den her svagpisser ind i mit skab!" Udbrød han vredt og jeg var ret sikker på at der stod røg ud af hans ører.
Han vendte sig om og hans blik kiggede efter en bestemt person, nemlig mig og pludselig stod han og kiggede på mig, med ild i dem.
"Allison!" Han sendte mig et dræberblik imod mig, hele gruppen vendte sig imod mig.
"Hvem mig? Det ville jeg da aldrig gøre." Jeg begyndte at grine og viftede med hånden, han smed silden ned i jorden og jeg løb alt hvad jeg kunne væk fra ham.
Nede af gangen længere henne, var der en ulåst dør og den løb jeg ind af, jeg havde så ikke lige set at det var drengenes omklædningsrum.
Jeg løb hen af gangen og på hver side var der rum lukket af med tremmer og med små bænke og skabe i. Jeg løb alt hvad jeg kunne og drengene piftede da de så mig, andre kom ud og så på mig. De fleste af dem stod i bar mave med et enkelt håndklæde viklet om deres lille John. Døren blev revet op og ind kom en meget vred Cody, jeg vendte hovedet en smule og stødte ind i en krop, træneren.
"I to kom med mig, vi skal op til rektor." Jeg sank en klump og så tilbage på Cody, som smilte håneligt.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~
For det første vil jeg gerne lige sige undskyld for den sene opdatering, jeg er vel bare en smule træt af at skrive historie her for tiden og derfor har lidt svært ved at finde på noget. Så ville jeg også lige sige at det med fisken, jeg har fået inspiration fra filmen Papertowns (tror jeg at det staves.) og så vil jeg også spørge om det er okay at jeg bruger nogle gamle scener fra min gamle bog Hard to trust?
Undskyld for stavefejl, var træt da jeg skrev det.
Det var alt
-Malle-😁💕