Hate Can Change

-Kapitel 29-

Jeg åbnede døren og smed nøglerne hen på spisebordet, jeg satte tasken ned og løb ovenpå. Vinden var hundekold og ikke for forsigtig. Jeg fandt et håndklæde og noget tøj, jeg gik ud og tændte for vandet. Jeg lagde det på toilettet og afklædte mig stille, jeg steg forsigtig ind i bruseren og lukkede lågen. Jeg tog hænderne op og lod følelsen af det varme vand ramme min krop, jeg lukkede øjnene stille i.

~~~~

Efter godt 35 minutter i bruseren, overbeviste jeg mig selv om, at jeg nok hellere måtte komme ud. Så jeg åbnede lågen og steg ud, jeg tog ud efter håndklædet og viklede det omkring mig. Jeg kiggede efter mit tøj, men i stedet mit tøj var der noget sort og hvidt. Jeg rystede på hovedet og gik hen til døren for at komme ud, døren var låst. Ligemeget hvor hvordan og hvor meget jeg hev, ville jeg ikke komme ud.

"Hjælp, er der nogle?" Jeg hev endnu en gang og bankede på døren, en lille latter kom inde fra mit rum, jeg bankede hårdere.

"Tag tøjet på Allison." Lød en genkendelig stemme. Den idiot til Cody, havde låst mig inde på toilettet.

"Glem det Cody." Råbte jeg og rev i håndtaget og bankede, indtil mine knoer nok var røde som tomater.

"Så kan du glemme, komme ud og prøv ikke at snyde mig, så bliver det hele meget værre end det allerede er Allison." Grinte han fra den anden side, jeg bed mig i læben og så hen mod tøjet på toilettet. Jeg vidste jeg godt kunne prøve, at snyde ham, men gud ville vide hvad han så kunne finde på.

Jeg sukkede og gik derhen, jeg tog tøjet op og begyndte stille, at tage det på. Jeg lynede kjolen op bagpå og tog sådan en underlig hat på, der mindede lidt om en kyse, men også som et hårbånd.

Jeg så mig i spejlet og rystede modvilligt på hovedet, han fik mig til at klæde mig ud som en af de der husholderske med de sorte kjoler, sorte knæstrømper, de sorte små sko, hvide albue handsker og kyse. Jeg tog hovedet ned mod jorden og slog mig i panden. Jeg rettede mig op og tog en byd indånding, slemmere kan det jo ikke blive.

Jeg bankede på døren og døren blev låst op, jeg tog ned i håndtaget og åbnede døren. Cody stod foran min seng med et af de der kamera som udsender billeder med det samme fra en miniprinter på kameraet, i bunden.

"Dans for mig." Grinte han og tog en masse billeder, blitzen blindede mig og jeg dækkede for lyset, med min arm.

"Uh, det er godt, det beholder jeg som souvenir." Jeg løb efter ham, men han var for hurtig og nåede ud på altanen og over til ham selv. Jeg råbte efter ham, men hvad nyttede det alligevel, han havde billedet og nu kunne han gøre alt med det.

~~~~

"America, please." bedede jeg hende, hun pillede lidt ved sin kaffe og tog en tår. Hun så på mig og sukkede.

"Fint, så snak med min far." Jeg grinte og klappede i mine hænder, hun gav mig telefonen og jeg fandt hans nummer. Telefonen's normale bib lyde kom og så blev telefonen taget.

"Hallo?" Lød en mandlig stemme i den anden ende af telefon samtalen.

"Hej Mr. Geller, jeg er Allison, en af America's venner. I dag har jeg tænkt mig, at lade America overnatte hos mig og du kan ikke sige noget som helst, der kan få mig til, at ombestemme mig. Hvis du vil hende noget hen af aftenen, kan du ringe, hav en goddag Mr. Geller." Jeg lagde på og hun så spændt på mig. Jeg gav hende telefonen og smilte.

"Fik du lov?" Spurgte hun spændt og gned hendes hænder så usikkert, som overhovedet er muligt.

"Han kunne slet ikke sige nej." Grinte jeg og telefonen's ringe tone lød igen, hun kiggede og så op på mig igen, hun gav mig telefonen og jeg tog den hurtig op til øret.

"Allison?" Jeg nikkede og kom i tanke om han ikke kunne se mig, jeg slog mig i panden og rystede på hovedet over mig selv. America så ud af vinduet og fulgte regnen.

"Ja?" Svarede jeg ham og afventede et svar. Der var stille i et minut og så lød hans stemme igen.

"Jeg må sige Allison, jeg respektere dig en del. Du er den første der har holdt fast i America selvom jeg ikke er en far der er stolt af venskaber. Du turde tage kampen op og vil ikek give op for du har vundet kampen. Det er okay med mig, så længe jeg kan få fat på hende." Jeg gav hende thumbs up og hun smilte.

"Tak Mr. Geller, du vil kunne få fat på os hele aften." Han grinte og sagde farvel. Jeg lagde på og gav hende telefonen tilbage. Jeg satte mig triumferende tilbage og grinte.

"Sagde jeg kunne." Hun grinte og slog mig på skulderen. Vi tog begge en tår af kaffen og grinte videre.

Sikke en aften det ville blive.

~~Forsættes~~

~~~~~~~~~~~~~~~~

Hej :3

Uh, en forsættelse. :D

I kan liiide det.. :3

Tak for 21K, tillykke til mig! xD <- Selvglad i dag..

Ej, tak til jer også (Igen.) :3

Undskyld for fejl, forsættelse udkommer i morgen, hold ud. :3

-Malle- :3 <3