Hate Can Change

-Kapitel 5-

"Jeg siger dig America.." Jeg sank biden af æblet og så hen på hende.
"Bare det der med 'Skal vi ikke gå ind på toilettet og hygge os.' Minder mig sådan om en syg børnelokker." Jeg tog endnu en bid og forsatte.
"Altså bare prøv at forstille dig at du er en pige på de fem år og en mand så kommer hen og siger den sætning til dig, det er altså virkelig klamt." Jeg tog endnu en bid og lagde ikke mærke til at jeg måske smaskede en smule.
"Hvis du ikke snart lukker den mund, så fortrækker jeg altså en børnelokker frem for det der." Hun pegede på min mund, jeg mumlede et undskyld og tørrede mig om munden.
Døren til cafeteriet åbnede sig og ind kom min bror.
Alles blik fløj over på ham og jeg vinkede ham hen os, efterfulgt af et smil.
"Det er løgn, er Dylan din bror?" Hun så hen på mig og så tilbage på ham.
"Jep, Jeg ved det - 'Åh han er en gud' - 'Hvordan kan i være i familie' - 'Må jeg få hans nummer' - 'Har han travlt'." Jeg tog en bid og mumlede nogle frustrerende ord.
"Luk den mund søs, du ligner en abe." Jeg lukkede munden og tørrede min munden af igen. Han satte sig ned ved siden af mig og tog mobilen frem.
Hans blik landede på America og han plantede et flirtende smil på hans læber.
"Du må være America, hende der tog godt imod min lille søster." Han lænede sig ind over bordet og tog hendes hånd, hun fniste og så væk.
"Nej, det kommer ikke til at ske, Næ Nej." Jeg skillede dem ad og skubbede min bror ned og sidde igen.
"Hende her skal du ikke hygge dig med, hun er min nye veninde ikke din, dit murmeldyr." Han så på mig og grinte, han tog mobilen op igen og skrev videre på den.
"Jeg hørte at du snakkede med selveste Cody Mathew vores nabo idag og at han gav dig et udmærket tilbud." Jeg sukkede og rullede med øjnene.
"Mind mig ikke om den pædofil." Han grinte og lagde mobilen ned i lommen igen.
"Det er min Bestie." Han gnubbede mig i håret og jeg mumlede igen de samme frusterende ord som før.
"Stop så." Jeg rettede på håret, og så ned på resterne af mit æble, nu sad de begge og grinede.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Efter mig og min bror kom hjem, skulle han over til en "veninde", så nu er jeg altså alene hjemme. Jeg valgte at ville se en film og lave nogle popcorn.
Filmen blev til en kærligheds film som hed Dear John, bare fordi jeg er en pige og fordi jeg kan. Jeg sad i min seng og tænde tv'et, jeg rettede på puderne bag mig og lænede mig tilbage.
Midt inde i filmen mærke jeg denne her underlig trang til at skulle gå på toilettet, så jeg satte filmen på pause og smuttede kort derud.
Jeg kiggede mig i spejlet, fjernede noget af det løbende mascara og gik så tilbage til værelset.
Da jeg åbnede døren sad Cody i min seng og smilede til mig, han sad lænende tilbage og støttede sig op af hans hænder.
"Hvad ser vi?" Han kørte en hånd gennem håret og smilede til mig.
"Jeg ser noget, du gør ikke, så ærligt talt skrid." Han grinte af mig og lagde hovedet på skrå, han lignede lidt en af de der nuttede hundehvalpe.
"Hvad?" Sagde jeg og igen grinte han bare, jeg tog hånden frustreret til panden og sukkede.
"Vi kan gøre det på den lette måde eller den svære måde." Jeg slog med armene, med da han blev siddende, krydsede jeg dem igen.
"Fint.." Sukkede jeg og gik hen imod ham, jeg tog fat i hans arm og trak ham op og stå.
Han var hurtigt til at vikle hans hånd rundt om min, så det nu var ham der holdte om mig. Han smed mig i sengen og gik hen imod mig.
"Stop lige der Cody, det er ikke sjovt.." Jeg kravlede skræmt tilbage, men han var hurtig og satte sig på min mave og tog mine hænder over mit hoved.
Da hoveddøren smækkede nedenunder, vidste jeg at jeg var dødsdømt, om det var min mor eller min bror ved jeg ikke, men jeg håber over alt det er min mor, min bror ville bare myrde Cody.
"Giv nu slip Cody." Klagede jeg og prøvede ihærdigt at komme fri.
Døren ind til mit værelse gik om og Cody sprang hurtigt af mig, min mor stak hovedet ind. "Åh, Jeg vidste ikke du havde gæster, nu vil jeg ikke forstyrrer jer mere." Hun smilte til Cody og blinkede til mig og så var ellers hurtigt ude af døren igen.
"Jeg kan godt lide din mor." Jeg stønnede irriteret og slog hovedet bagover
"Ja det kan du sikkert." Mumlede jeg letter frastødt.
Han lænede sig ind over mig og plantede hans hænder på hver sin side af mig.
Han lænede sig ned til mig og skulle til at kysse mig, men jeg tog mine hænder ind foran min munden.
Han rejste sig igen og grinte, han gik hen imod mit skrivebord, han blev stående lidt som om at han overvejede noget.
"Gå nu Cody." Jeg pegede imod altandøren og han nikkede.
"Okay." Nikkede han, snubbede mit billede af min far på vejen med ud og løb.
"Hey giv mig det tilbage." Råbte jeg efter ham og rejste mig op.
"Så må du fange mig." Råbte han og jeg sukkede.
"Dit barn." Jeg løb ud på altanen og så Cody stå ovre på hans.
Han viftede med billede og løb så ind på hans værelse.
"Din.." Sagde jeg spydigt og tog fat i den stige der stod inde på mit værelse.
Jeg lagde den ned og den kunne lige nå over på den anden side.
Jeg kravlede derover, med en brækfornemmelse og en hævntørst som ikke bare kunne slukkes sådan lige.
Jeg løb ind på hans værelse og stoppede op, han værelse mindede meget om alle andres, du ve' med plakater af sportsvogne, motorcykler og næsten nøgne damer.
Jeg vendte mig imod han dobbeltseng, hvor han havde lagt sig med et dame blad.
"Jeg siger det en sidste gang Cody Mathew, giv mig mit billede tilbage." Truede jeg i en dyb tone og gav ham dræberblikket.
"Du kan jo prøve at tage det." Jeg tog hånden op til hagen og tænkte mig godt om.
"Må jeg gøre alt, for at få mit billede tilbage?" Jeg lænede vægten over på mit højre ben og krydsede armene.
"Selvfølgelig.." Svarede han fraværende og kiggede ned i hans dame blad, lige det svar jeg ville høre.
Jeg gik hen imod sengen og knyttede min næve, mens jeg plantede et sukker sødt smil på læberne.
"Alt?" Spurgte jeg sukkersødt og vippede hovedet på skrå.
Han trak på skulderne og mumlede endnu et jaja.
Jeg knækkede nakken og gav ham en kæmpe knytnæve ned i han mave, han fløj sammen af smerte og jeg trak billede ud af hans hånd.
"Alison.." Sagde han i smerte, dog med en truende tone.
"Du sagde jeg kunne gøre alt." Jeg trak på skulderne og smilede til ham.
Han sendte mig et dødsblik og hvis et blik kunne dræbe, ville jeg være langt nede i jorden nu.
"Jeg tror bare at jeg, ja.." Jeg pegede mod altandøren og løb alt hvad jeg kunne ud på stigen og over på min altan. Jeg fjernede hurtigt stigen og faldt sammen på altanen, hvad havde jeg dog gjordt.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Kapitel 5 💞
Hvordan går jeres sommerferie? 😎
Ønsker jer forsat god ferie. 😄
Undskyld for fejl. 😅
-Malle-💕✌🏻️