Hemmeligheder og løgne

Kapitel 1 - Fodboldkampen

I alle mine 16 år har jeg altid tænkt på hvem min far var. Som min mor nu er, har hun 'aldrig tid til at snakke om det' når hun skal arbejde hele tiden. Det er selvfølgelig dejligt at hun tjener penge men kunne hun ikke bare tage sig tiden?! Men nej, hvis hun ikke arbejder 24 timer i døgnet har vi ikke råd til mad. Mit job er ikke nok til at sørge for os begge to. Knap nok til at sørge for mig selv - alligevel gør jeg det. Min mor har arbejdet hele tiden siden hun fik mig. Min mormor passede mig som lille men da jeg var 7 år døde hun. Det var som at miste sin egen mor og jeg kom ikke i skole i en måned. Min far ved godt at jeg findes og alligevel har han aldrig været her. Jeg er træt af at klare mig selv - jeg vil have en far.

"Hey Gabe!" Jeg kommer gående ned af den store gang i skolen og høre Nicko råbe efter mig. "Hej Nicko! Hva' så?" "Kommer du til fodboldkampen i aften?" spøger han. "Ja jeg skal da se hvor mange chancer du misser og hvor mange mål Kaps ikke tar'!" Nicko udbryder en jubel og spæner ned af gangen efter at have råbt 'røven sidder godt G!'.
Nicko er min bedste ven og spiller top angriber på skolens fodboldhold. Lige siden jeg var lille har jeg hængt ud med hans slæng - du kan vist godt kalde mig for en drengepige! For at være en af drengene har de nævnt mig Gabe i stedet for Gabriella. Mine venner er de fleste fra fodboldholdet men jeg har da også et par pigevenner. Med et par mener jeg 2. Når man snakker om solen...

"Hej G!" "Hej Sara og Malle!" Sara og mig var sammen i går hvor jeg fortalte hende om min plan. Senere ringede vi til Malou og fortalte det - tøser kan nogle gange være en fordel men dog er drengene bare mere mig! Sammen går vi til time.

"Mor jeg skrider!" råber jeg til min mor som lige har fået fri. Fodboldkampen er klokken 21 men det er jo også fredag. I morgen pakker jeg og søndag sker det - jeg har dog ikke fortalt det til min mor endnu.
Pigerne og jeg mødes nede ved hallen og går sammen op til banen. Drengene går amok da de ser os - eller mest mig. "Hej Nicko! Hey Kaps! J.J! og Seb! Hej Krille!" Gruppekram er vores ting. "Du beholdt de gode bukser på, var?" blinker Nicko til mig. Jeg griner. "Ja lidt held skal du jo have!" blinker jeg tilbage. Sådan er vores humor bare - specielt når jeg er den eneste pige! Det er noget man vænner sig til - nogle dage, nyder jeg det endda.
Fodboldkampen går godt, 3-2 til os! Mega hyggelig sidste dag for nu. Bagefter kampen trækker jeg Nicko lidt væk fra de andres jubel. "Jeg rejser på søndag. Jeg skal finde min far hvis han overhovedet findes." Nicko tabte kæben. "Luk munden - der er dyr i luften!" griner jeg og løfter hans kæbe op til resten af ansigtet. "Når ja okay... kommer du forbi inden?" Ret dårligt reddet Nicko...! "Som om jeg ville rejse uden at sige farvel til min bedste dude!"