Kapitel 7 - Nyheder fra kongehuset

264 6 0
                                    

Jeg vader igennem byen og receptionen og ind på mit værelse. Jeg smider mig på sengen. Sukker. Efter et par minutter kigger jeg på Seventeens forside. Zendaya ligner en sommerdrøm med en sød lang lyserød kjole på ude ved havet. Hendes hår er krøllet og blafre i vinden. Spidsen af kjolen rammer noget af vandet sammen med hendes barre fødder. På siderne står der forskellige tekster om quizzer, interviews, tips og meget mere. Jeg vil egentlig gerne læse det men mine øjne er klistret fast på det lokale blad jeg fik med. Hen over midten står der med gult: Kongen holder pressekonference! Jeg smider Seventeen ned på gulvet ved siden af sengen og bladre voldsomt igennem det andet blad. Jeg tror vist nok et par sider fik en skramme eller to... Der! I midten af bladet fylder et billede af en mand 2 sider. Sorte og grå skægstubbe dækker hans kæber og omringer munden. På det sorte (og lidt grå) hår på hovedet sidder en krone. Omridset ligner dem man laver som barn men der er både diamanter og smaragdstene på den flotte guld krone. Han er iført et sort jakkesæt med en hvid skjorte og blåt slips. Ved siden af manden står der nærmere om pressekonferencen. Klokken 15:30 holder Kong Anthony pressekonference på National Cricket Stadionet før aftens kamp klokken 17. Alle er velkommen med respekten for hans kongelighøjhed. Alle kan stille relevante og respekteret spørgsmål. Med Venlig Hilsen - Kongehuset.

Jeg bliver nødt til at komme og snakke med kongen for at se om han måske kender min far. Gosh hvor jeg håber det! Jeg finder min mobil frem fra opladeren og sætter et ur til at ringe i tid nok til at nå derhen. Måske kunne jeg finde Sophie og spørge om det overhovedet er muligt at snakke med ham bagefter. Det ville være lidt mærkeligt bare at spørge i offenligheden - der stod jo også relevante spørgsmål.

"Hej Sophie!" smiler jeg da jeg går ind i butikken. "Hej Gabriella! Hva' så?" Jeg tager det lokale blad op af min taske og finder siden frem fra før. Jeg giver hende tid til at læse det og udbryder: "Jeg vil spørge ham om han måske kender min far!" Med mine hænder laver jeg en 'tada' og fortsætter. "Tror du det kunne være muligt at snakke med ham bag efter for det er sådan lidt unormalt bare at spørge ud i den blå luft i offenligheden," griner jeg. "Helt ærligt?" Hun kigger på mig med et undskyldende blik. Jeg nikker. "Så tror jeg ikke det er muligt - hørte du ikke efter det jeg sagde i går?" "Jo jo, men altså..." Sophie afbryder mig. "Det er altså ikke muligt, Gabriella men du kan jo spørge inddirekte hvis det er." Denne her gang er det mig der ligner et spørgsmålstegn. Sophie griner af mit meget mærkligt ansigtsudtryk og forklare det nærmere.

Nu skal klokken bare blive halv fire for jeg er klar!

Hemmeligheder og løgneOù les histoires vivent. Découvrez maintenant