Kapitel 49 - Farvel

125 5 0
                                    

Jeg går den velkendte vej ind til Gabriellas stue. Hver gang jeg ser hende mindes jeg om vores magiske kys. Det er flere år siden nu. Hver dag er jeg kommet i håb om at hun ville vågne. Så heldig har jeg ikke været. Dog fortsætter jeg stadig med at komme. Jeg vil ikke give op på hende endnu. Jeg vil være sammen med hende igen. Hun er min eneste kilde til glæde. "Tristan, vi kan ikke holde hende i live for altid," kommer en stemme fra døren af efter jeg har siddet og betragt Gabriella i et stykke tid. "Jeg ved det, Carl..." begynder jeg men bliver afbrudt. "Jeg har sagt at det er dr. Sweeh," siger han og jeg fortsætter igen. "Bare vent lidt endnu, hun skal nok vågne." "Tristan," starter  Carl ud med og sukker. "Max en måned mere," siger han og går ud. Jeg sukker. "Vi skal nok være sammen på en eller anden måde, smukke," hvisker jeg til Gabriella og kysser hende på hendes kolde kind. "Jeg kommer hen til dig," hvisker jeg før jeg går ud på gangen. Jeg sniger mig ind i et forsyningsrum. Der har bare at være et eller andet. Mellem de mange rækker finder jeg et glas piller. Mod smerter, står der på glasset. Jeg smugler det ned i min lomme og tjekker om der er frit udenfor. Da der ikke er nogen læger på gangen smutter jeg ud af rummet og ind på Gabriellas stue igen. Jeg lægger mig til rette i sengen ved siden af hende. Jeg hælder en håndfuld piler ud i min hånd. Inden jeg sluger dem alle når jeg at tænke en tanke:












Kærlighed er den farligste følelse af dem alle.

Hemmeligheder og løgneDove le storie prendono vita. Scoprilo ora